Rørdrum yngler i Danmark i større, vanddækkede rørskove ved søer, moser, fjorde og brede vandløb. Arten er overvejende standfugl, men kan i strenge vintre trække mod sydvest. Islægning i strenge vintre medfører høj dødelighed, og bestandens udsving fra år til år er i høj grad styret af vintrenes strenghed.

Afvanding af vådområder fjernede i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet mange af artens vigtigste levesteder, og den danske bestand var i store dele af 1900-tallet i tilbagegang. Efter et lavpunkt på 10–20 par i begyndelsen af 1970'erne er ynglebestanden, opgjort som antal paukende hanner, steget markant, begunstiget af mange milde vintre og formentlig også af genopretning og beskyttelse af vådområder. I Atlas III (2014–2017) blev bestanden opgjort til 450–653 par (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten yngler spredt over det meste af landet med Vejlerne i Nordjylland som det klart vigtigste yngleområde (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Rørdrum er afhængig af, at rørskoven er vanddækket gennem hele ynglesæsonen. Forsvinder vanddækket, øges risikoen for prædation af æg og unger, og udtørring af rørskovene er derfor den væsentligste trussel mod arten. 

Rørdrum blev i NOVANA-programmet overvåget første gang i 2013 efter Intensiv 1-metoden. Territoriehævdende (paukende) hanner blev her kortlagt tidlig morgen eller sen aften i perioden 1.-30. april. Hver paukende han blev omregnet til et ynglepar. Overvågninger foregik både i og uden for fuglebeskyttelsesområder (Holm m.fl. 2013).

I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og rørdrum er herefter kun blevet overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Med revisionen blev overvågningsvinduet samtidigt flyttet til 5. april - 5. maj (Holm & Søgaard 2017). Fra og med 2023 blev det muligt at overvåge arten ved hjælp af playback (Holm & Balsby 2023).

Overvågning af rørdrum efter metoden i NOVANA sker ved et enkelt besøg på lokaliteten. Ynglepar der observeres i forbindelse med overvågning af andre arter, primært plettet rørvagtel og rørhøg, uden for det fastsatte overvågningsvindue (5. april – 5. maj), kan medtages, såfremt forekomsten kan henføres til sikre eller sandsynlige ynglepar.

Rørdrum blev i 2025 eftersøgt på 143 lokaliteter inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

I 2025 blev der i NOVANA registreret 336 ynglepar af rørdrum indenfor de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). 

Udvikling i antal og udbredelse

Hvis der også medtaget observationer, der er registreret uden for fuglebeskyttelsesområder, var den samlede landsbestand i 2025 på 440 ynglepar (Christensen & Christophersen 2026) (Figur 2). Tallet ligger lige under variationsestimatet fra Atlas III, hvor bestanden for perioden 2014-2017 blev vurderet til 450-653 par (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den samlede andel af paukende rørdrummer i fuglebeskyttelsesområderne har de seneste år ligget ret stabilt på 70-80 %.

Korttidsudviklingen 2014-2025 er signifikant stigende (p ≈ 0,002), dog med fluktuationer (Figur 2). Langtidsudviklingen har været signifikant stigende fra 25 par i 1980 til 440 i 2025 (p ≈ 0,001).

Den geografiske udbredelse er mellem 1996 og 2017 steget med 130%. Langtidsudviklingen i udbredelse målt i perioden 1974 -2017 viser ligeledes en markant forøgelse på 421%. Ved atlasundersøgelsen i 1971-1974 blev rørdrum fundet i Vejlerne, den allersydligste del af Jylland og enkelte andre steder, hvorimod arten i 1993-1996 og igen i 2014-2017 kunne findes spredt over størstedelen af Danmark (Dybbro 1976, Grell 1998, Vikstrøm & Moshøj 2020).