Pandion haliaetus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Kritisk truet (CR) | 8 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Fiskeørn er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Arten genindvandrede i 1994, og bestanden er siden vokset til 8-9 ynglepar i 2023-2025. Udviklingen i de seneste 12 år og siden 1980 er stigende. Arten slog sig først ned i Vestjylland og yngler nu også i Midtjylland og på Sjælland.
Fiskeørn lever næsten udelukkende af fisk, som den griber i overfladen af søer, fjorde og større vandløb. Den yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede skove, helst ved fredelige, klarvandede, skovomkransede søer med et rigeligt udbud af fisk. Reden bygges i toppen af et fritstående træ og genbruges og udbygges år efter år. De 2-3 æg lægges i april-maj, og ungerne er flyvefærdige i juli-august. Arten er trækfugl, der ankommer i april og overvintrer i Sydeuropa og Afrika (Martin m.fl. 2019).
Fiskeørn var en sjælden ynglefugl i Danmark frem til begyndelsen af 1900-tallet, hvor den forsvandt. Først i 1994 blev der igen fundet en aktiv rede, og siden har der ynglet op til 9 par om året (Novrup 2021, Novrup 2024).
Fiskeørn er især følsom over for menneskelige forstyrrelser ved reden i yngletiden, og skovarbejde, færdsel og sejlads tæt på reden kan få parrene til at opgive yngleforsøget.
Fiskeørn blev i 2012 og 2015 overvåget landsdækkende efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) undersøgte sikre og sandsynlige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen. Overvågning af fiskeørn kunne også ske ved kontakt til observatører af mulige ynglefund suppleret med besøg på lokaliteten i fornødent omfang (Pihl m.fl 2012). Siden 2017 er denne overvågning blevet foretaget årligt og begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022). I NOVANA er fiskeørn blevet overvåget siden 2012.
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 3) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
I NOVANA-overvågningen blev der i både 2024 og 2025 registreret tre ynglepar af fiskeørn inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Figur 2, Tabel 1). Suppleret med andre datakilder var den samlede danske ynglebestand på 9 par i 2024 og 8 par i 2025 (Figur 3), så NOVANA-overvågningen dækkede omkring en tredjedel af bestanden i de to år.
Fiskeørn forsvandt som dansk ynglefugl i begyndelsen af 1900-tallet og genindvandrede i 1994 (Novrup 2021). I NOVANA-perioden er bestanden vokset fra 1 par i 2004 til 8 par i 2025, og med 9 par i 2023 og 2024 nåede den det hidtil højeste niveau siden genindvandringen.
På kort sigt (2014-2025) er bestanden stigende. Antallet er fordoblet fra 4 par i 2014 til 8 par i 2025. Den årlige ændring er +6 % (95 % CI −1 til +14 %, P = 0,10), svarende til +94 % over perioden. Stigningen er ikke statistisk signifikant, fordi bestanden er så lille, at tilfældige udsving fra år til år fylder meget. Da alle par formodes at være talt, er der dog ingen tvivl om, at antallet er steget. Set over hele NOVANA-perioden 2004-2025 er stigningen fra 1 til 8 par også statistisk sikker (+11 % om året, 95 % CI +7 til +15 %, P < 0,001).
Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1. 7 s.
Holm, T.E. (2022). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 2. 6 s.
Martín, B., Torralvo, C.A., Elias, G., Tomás, J., Onrubia, A. & Ferrer, M. (2019). Are Western European ospreys (Pandion haliaetus) shortening their migration distances? Evidence from trends of the wintering population in the Iberian Peninsula. – European Journal of Wildlife Research 65: 72. https://doi.org/10.1007/s10344-019-1311-5
Novrup, L. (2021). Fiskeørnen i Danmark 2020. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2020, s. 246-247. – Dansk Ornitologisk Forening.
Novrup, L. (2024). Fiskeørn Pandion haliaetus. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2023. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2023. – Dansk Ornitologisk Forening.
Novrup, L. (2026). Fiskeørn Pandion haliaetus. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af fiskeørn Pandion haliaetus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A118, version 1. 8 s.
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 5 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 5 par |
| 2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
| 2024 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af fiskeørn i Danmark, 2020-2025.