Milvus milvus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Sårbar (VU) | 400 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Rød glente genindvandrede som dansk ynglefugl i 1970, men bestanden lå i en årrække på 20–30 par, og først efter 2003 er den vokset kraftigt i både antal og udbredelse, til ca. 400 par i 2025. Arten yngler nu i hele landet, men er fortsat fåtallig i Vestjylland og på Bornholm, og fremgangen ser ud til at fortsætte.
Rød glente yngler i åbent mosaiklandskab med spredte lunde, skove og dyrkede områder og stiller først og fremmest krav til uforstyrrethed i yngleområdet. Arten er delvis trækfugl. Unger, der er mærket med GPS-sender på Fyn, viser, at de ældre danske fugle typisk overvintrer i Danmark, og det gør en del af ungfuglene også. Ved vintertællingen i januar 2025 blev der talt 706 rød glenter i landet. Om efteråret trækker desuden flere tusinde rød glenter gennem Østdanmark, primært fra den svenske bestand på over 5.000 par. Arten overvintrer især i Sydvesteuropa. Ved den europæiske vintertælling i januar 2025 blev 56.533 af i alt 86.745 rød glenter talt i Spanien (Rasmussen 2026).
Rød glente genindvandrede i 1970. Bestanden steg indledningsvis, men stagnerede omkring 20-30 par. Først fra 2003 begyndte arten igen at tiltage i antal, og arten yngler nu i de fleste landsdele. De største tætheder findes i Øst- og Nordjylland, på Fyn samt i Vest- og Nordsjælland (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020).
Den største trussel mod bestanden er menneskelige forstyrrelser i yngleperioden.
Rød glente blev overvåget første gang i NOVANA i 2012, hvor hele landet blev dækket efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) verificerede sikre og sandsynlige yngleforekomster indrapporteret i DOFbasen.
Metoden gav dog et betydeligt underestimat af bestanden (Nyegaard m.fl. 2014). I 2013–2017 blev arten ikke overvåget. Fra 2018 overvåges rød glente hvert andet år efter Intensiv 1-metoden og kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm 2018, Holm 2022). Da disse områder kun rummer en lille del af bestanden, bygger bestandsestimaterne og bestandsudviklingen i Figur 2 på DOF's årlige opgørelser og DOF's Rovfuglegruppes data (Nyegaard m.fl. 2014, Nielsen m.fl. 2023, Rasmussen 2026).
I 2024 blev der i NOVANA registreret 6 ynglepar af rød glente inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, mod 2, 3 og 5 par i 2018, 2020 og 2022 (Figur 1, Tabel 1). Bestanden i Danmark blev, på baggrund af DOFs data, i 2025 vurderet til 400 ynglepar (Rasmussen 2026), så kun 1–2 % af bestanden yngler inden for de udpegede områder.
Udviklingen i antal har på kort sigt (2014–2025) været signifikant stigende med en årlig vækst på 14 % (P < 0,001), svarende til +319 % over perioden (Figur 2). På lang sigt er udviklingen ligeledes stigende, fra 7 par i 1980 (Sørensen 1995) til 400 par i 2025.
I 2004 ynglede rød glente hovedsageligt i Sydøstjylland, og arten bredte sig siden til især Østjylland, Vendsyssel, Fyn og Sjælland (Nyegaard m.fl. 2014). I 2025 var der registrerede ynglepar i alle regioner, flest i Nordjylland og Sydøstjylland, på Fyn og i Nordsjælland og færrest i Vestjylland og på Bornholm (Rasmussen 2026). Mellem 1996 og 2017 steg den geografiske udbredelse med 382 % beregnet ud fra DOF's atlasprojekter (Grell 1998, Vikstrøm & Moshøj 2020). Langtidsudviklingen i udbredelsen viser ligeledes en markant forøgelse: ved atlasundersøgelsen i 1971–1974 blev rød glente kun registreret med få par på Fyn og Sjælland, den jyske bestand blev først etableret med et par i 1976, og i 1977–1982 ynglede her 3–5 par. Mellem 1974 og 2017 steg udbredelsen med 8.350 % (Dybbro 1976, Vikstrøm & Moshøj 2020).
Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. – Dansk Ornitologisk Forening, København.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Holm, T.E. (2018). Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A112, version 2. 7 s.
Holm, T.E. (2022). Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A112, version 3. 7 s.
Nielsen, J.T., Storgaard, K., Preston, G., Jørgensen, H.E., Birkholm-Clausen, F., Jensen, S.M., Ekberg, P., Kryger, S., Bomholt, P., Ekberg, L., Laursen, J.T., Hansen, H., Andersen, S., Holm, J., Broksø, F., Bang, J., Staun, J., Andreasen, N.P., Nielsen, L.F. & Rasmussen, P. (2023). Danmarks ynglende rovfuglebestande 1972-2021. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 117: 69-85.
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Rasmussen, P. (2026). Rød Glente Milvus milvus. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2 par |
| 2019 | Ikke overvåget | |
| 2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
| 2021 | Ikke overvåget | |
| 2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 5 par |
| 2023 | Ikke overvåget | |
| 2024 | Fuglebeskyttelsesomr. | 6 par |
| 2025 | Ikke overvåget |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af ynglende rød glente i Danmark 2018-2025.