Aarhus Universitets segl

Dværgterne

Sternula albifrons

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag ISårbar (VU)Fuglebeskyttelsesomr.: 657 par (2025)
Hele landet: >700 par (2025)
2014-2025: Stabil
1980-2025: Stabil

Overvågning af ynglende dværgterne i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025, hvor arten blev overvåget i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Der blev her registreret 657 ynglepar. Suppleres resultaterne fra NOVANA-overvågningen med optællingsdata fra lokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne, og korrigeres der for manglende dækning, vurderes landsbestanden i 2025 til at have talt godt 700 par. Arten har været i fremgang i den periode, arten har været overvåget under NOVANA, men bestanden har tilsyneladende været stabil siden 2021.

Den danske ynglebestand af dværgterne har ifølge de seneste opgørelser svinget mellem knap 500 par og 700 par siden begyndelsen af 1970'erne. Arten har fortsat en vid yngleudbredelse i Danmark, selv om den er forsvundet fra flere tidligere yngleområder.

De største ynglebestande fandtes i 2025 i Vadehavet, på Saltholm og på Sækkesand ved Møn.

Om arten

Dværgterne yngler i Danmark på sandstrande, sandrevler, småøer samt på strandenge med kort vegetation (og som regel med sandede områder). Bortset fra strandene langs den jyske vestkyst yngler arten ofte på ubeboede øer og holme. Arten yngler enkelte steder ved søer i indlandet, bl.a. ved Tissø og Tystrup Sø på Vestsjælland. Dværgterne yngler som regel i mindre kolonier, ofte sammen med havterne. I få tilfælde ses kolonier på over 50 par. Dværgterne er en trækfugl, der overvintrer langs Vestafrikas kyster. De ankommer til landet sidst i april og trækker sydpå i august.

Dværgterne er udbredt langs kysterne over hele landet på nær Bornholm. De lever af hovedsagelig af småfisk.

De største trusler mod dværgterne i Danmark er prædation fra landrovdyr (især ræv), ekstraordinært højt sommerhøjvande og menneskelig færdsel/forstyrrelser. En række tidligere ynglelokaliteter er ikke længere egnede, i visse tilfælde pga. tilgroning, hyppigere forstyrrelser og/eller stigende forekomst af landrovdyr. I nogle områder (bl.a. på vadehavsøerne) er der indikationer på, at dværgterne i stigende omfang forsøger at minimere risikoen for prædation fra ræv ved at flytte ud på de yderste dele af strandene, hvorved risikoen for oversvømmelser forøges. I de senere år er det lykkedes at få en stor del af dværgternerne til at yngle inden for hegn, hvor de er sikret mod menneskelige forstyrrelser og prædation fra ræv.

Overvågningsmetoder

Dværgterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men fra 2021 har overvågningen kun omfattet fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023). At arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øger sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.

Overvågningen foregår ved enten at tælle reder eller rugende fugle, eller ved at tælle voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette ved at multiplicere antallet med en faktor på mellem 0,5 og 0,7 (afhængigt af de konkrete forhold), som korrigerer for, at i nogle tilfælde kan ikke alle ynglefuglene forventes at være i kolonien (Bregnballe m.fl. 2023).

I perioden 2024-2025 blev dværgterne i 2025 overvåget i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Dværgterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet, undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.

Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Dette kan være andre ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet talt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde: Er arten talt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten talt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at bidrage ved sammentællingen over alle lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten).

Resultater

I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2025 registreret i alt 657 ynglepar af dværgterne. I Vadehavet blev der i alt registreret 181 ynglepar, heraf 79 par på højsandene syd for Fanø, 57 par på Rømø og 20 par på det nordlige Fanø. Uden for Vadehavet blev de største antal ynglende dværgterner fundet på lokaliteterne Saltholm (156 par), Sækkesand ved Møn (108 par), Rødsand syd for Lolland (58 par) og Lejsø nord for Korsør (25 par). Den geografiske fordeling inden for de relevante fuglebeskyttelsesområder er vist i Figur 1. 

På baggrund af NOVANA-overvågningen og andre optællinger har vi vurderet landsbestanden af dværgterne i 2025 til at være på minimum 700 par. Yngleforekomsten af dværgterne i Danmark i 2025 er beskrevet i detaljer i Berthelsen & Bregnballe (2026).

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2006-2025, hvor dværgterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været i fremgang (Tabel 1, Figur 2). Ved de fire NOVANA-overvågninger mellem 2006 og 2015 blev der registreret mellem 340 og 412 ynglepar (Tabel 1). Det var dog ikke samtlige lokaliteter med yngleforekomst af arten, der blev dækket i disse år. Ved den seneste landsdækkende overvågning i 2019 var dækningen særdeles god og bedre end i tidligere år. Her blev der under NOVANA-tællingerne registreret 506-518 ynglepar, hvilket vurderedes at afspejle en reel fremgang i ynglebestanden i Danmark (Holm m.fl. 2021). Fremgangen fortsatte frem til 2021, hvor der blev talt 630-644 par alene i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Resultatet af overvågningen i 2025 tyder på, at det lavere antal i 2023 kun var et udtryk for et midlertidigt fald i antallet af aktive ynglefugle på det tidspunkt af foråret, hvor flere af tællingerne fandt sted i 2023.

Den danske ynglebestand af dværgterner har ifølge de seneste opgørelser svinget mellem knap 500 par og 700 par siden begyndelsen af 1970'erne (T. Bregnballe upubl. data). Ved at supplere resultaterne fra NOVANA-overvågningen med andre optællinger (primært uden for fuglebeskyttelsesområderne), blev det samlede antal registrerede ynglepar i Danmark i 2019 opgjort til 529-538 par (Berthelsen & Bregnballe 2020), i 2021 til 622-686 par (Berthelsen & Bregnballe 2022) og i 2023 549-570 par (Berthelsen & Bregnballe 2024). Når der yderligere gøres forsøg på at tage højde for ynglefugle på lokaliteter, der kun dækkes uregelmæssigt, vurderes den samlede bestand til mellem 500 og 600 par i 2006-2012 og mellem 600 og 750 par i 2015-2025 (Figur 2).

Arten er vanskelig at optælle, da fuglene flytter meget rundt. Desuden findes der et stort antal potentielle ynglelokaliteter i Danmark, og ind i mellem dukker arten op på 'nye' ynglelokaliteter. I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.

Der er ikke sket store ændringer i dværgternens yngleudbredelse i Danmark de senere år, men set over en længere årrække er artens danske udbredelsesområde blevet indskrænket. Under Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekt i 1993-1996 (Grell 1998) var der endnu mange ynglelokaliteter omkring det sydvestlige Kattegat og i Roskilde Fjord, men dværgternen er nu forsvundet fra disse områder (Figur 1, Vikstrøm & Moshøj 2020). Antallet af kvadrater med ynglende dværgterner i hele landet var dog stort set det samme i 1993-1996 som i 2014-2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Referencer

Berthelsen, U.M. & Bregnballe, T. (2020). Dværgterne Sternula albifrons (yngleforekomst). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2019. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2019 – Dansk Ornitologisk Forening. 

Berthelsen, U.M. & Bregnballe, T. (2022). Dværgterne Sternula albifrons (yngleforekomst). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2021. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2021 – Dansk Ornitologisk Forening. 

Berthelsen, U.M. & Bregnballe, T. (2024). Dværgterne Sternula albifrons (yngleforekomst). I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2023. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2023 – Dansk Ornitologisk Forening.

Berthelsen, U.M. & Bregnballe, T. (2026). Dværgterne Sternula albifrons (yngleforekomst). I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025 – Dansk Ornitologisk Forening. 

Bregnballe, T., Sterup, J. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 2. 11 s. 

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s. 

Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.

Dværgterne / Fotos: Peter Bundgaard ©

Figur 1. Udbredelse og antal af ynglende dværgterne i Danmark i 2025 inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Data stammer fra NOVANA-overvågningen.

Figur 2. Bestandsudvikling for dværgterne i perioden 2004-2025. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med data fra andre kilder. For 2025 er tallet sat til 700 ynglepar, selvom det samlede antal ynglepar givetvis var noget højere. 

ÅrDækningAntal
2006Hele landet340 par
2009Hele landet412 par
2012Hele landet350 par
2015Hele landet412 par
2017Fuglebeskyttelsesomr.371-403 par
2019Hele landet506-518 par
2021Fuglebeskyttelsesomr.630-644 par
2023Fuglebeskyttelsesomr.506-507 par
2025Fuglebeskyttelsesomr.657 par

Tabel 1. Overvågning af dværgterne i Danmark, NOVANA 2006-2025. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellen. I 2006-2015 var dækningen ikke helt så omfattende som i 2019. I 2017 og fra og med 2021 er arten kun blevet overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl.