Cygnus cygnus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Sårbar (VU) | 14 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Sangsvane ynglede første gang i Danmark i 2002 (Nyegaard m.fl. 2014). Antallet af ynglepar lå i 2007–2016 på 3–5, steg i 2017 til 9 par og har siden 2019 ligget på 10–14 par.
Sangsvane yngler i Danmark i små, næringsrige søer og moser, hidtil langt overvejende i Himmerland, desuden ved Bølling Sø i Midtjylland frem til 2024 og enkelte gange i Vendsyssel, men i 2024–2025 med de første ynglefund i Sydøst-, Vest- og Nordvestjylland. Parrene er stedtro og lægger 5–6 æg, og ungerne er flyvefærdige efter 11–14 uger. De danske ynglefugle overvintrer formentlig i Danmark og nabolandene sammen med de nordiske ynglefugle, som Danmark er et af de vigtigste overvintringsområder for.
Sangsvane er en ny dansk ynglefugl. Udsatte fugle ynglede i en årrække på Sjælland, men det første sikre, spontane ynglepar blev fundet i Nordjylland i 2002 (Nyegaard m.fl. 2014), og bestanden er siden vokset til 14 par i 2025 (Thomsen 2026). Indvandringen er en del af artens øgede udbredelse mod syd gennem Sverige til Skåne og Nordtyskland.
Bestanden er fortsat så lille, at tab af enkelte kuld har betydning, fx er flere kuld forsvundet inden flyvefærdighed, formentlig ved prædation (Thomsen 2026). Forstyrrelser ved ynglesøerne kan desuden få par til at opgive deres yngleforsøg.
Sangsvane blev i 2012–2016 overvåget årligt i NOVANA efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) verificerede sikre og sandsynlige yngleforekomster udtrukket fra DOFbasen. I 2017–2022 blev arten ikke overvåget i NOVANA, men fra 2023 er overvågningen genoptaget hvert andet år i fuglebeskyttelsesområde F7 Lille Vildmose, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data suppleret med data fra DOF's årsrapporter.
Ved NOVANA-overvågningen i Lille Vildmose blev der registreret ét ynglepar i både 2023 og 2025 (Figur 1, Tabel 1). I 2025 fik parret to unger, som forsvandt i løbet af sommeren (Thomsen 2026). Kun ét af landets 14 par yngler dermed inden for det fuglebeskyttelsesområde, der er udpeget for arten.
Arten ynglede første gang i Danmark i 2002. Bestanden voksede langsomt til 3–5 par i 2007–2016, steg til 9 par i 2017 og har siden 2019 ligget på 10–14 par med 14 par i 2025 (Figur 2). På kort sigt (2014–2025) er udviklingen signifikant stigende med en årlig vækst på 9 % (P = 0,01), svarende til +162 % over perioden, men hele fremgangen ligger i 2014–2017, og siden 2017 er der ingen sikker retning. Udbredelsen er vokset fra én lokalitet i 2002 til 14 lokaliteter i 2025 (Thomsen 2026), hvoraf ti ligger i Himmerland og de øvrige i Vendsyssel, ved Bygholm Vejle, i Vestjylland og i Sydøstjylland. På Sjælland er der kun registreret et mislykket yngleforsøg af vilde fugle i Grib Skov i 2020 (Thomsen 2021).
Etableringen i Danmark er et led i artens ekspansion mod syd gennem Sverige, hvor bestanden efter fredningen er vokset fra få par i begyndelsen af 1900-tallet til 5.400 par i 2010 (Nyegaard m.fl. 2014), til Skåne og videre til Nordtyskland.
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Thomsen, H.M. (2021). Sangsvane Cygnus cygnus (yngle- og sommerfund). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2020. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2020. – Dansk Ornitologisk Forening.
Thomsen, H.M. (2026). Sangsvane Cygnus cygnus. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af sangsvane i Danmark 2023-2025.