Aarhus Universitets segl

Engryle

Calidris alpina schinzii

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag ITruet (EN)58 par (2025)2014-2025: Faldende
1980-2025: Faldende

Engryle er i vedvarende tilbagegang. Bestanden er faldet fra 457-612 par omkring 1980 og 242 par i 2004 til 59-62 par i 2024 og 58 par i 2025, det laveste antal nogensinde, og udviklingen er faldende både i de seneste 12 år og på lang sigt. Arten yngler nu kun på nogle få store strandengsområder i Vest- og Nordjylland, som alle er dækket af NOVANA-overvågningen. Tilbagegangen skyldes forringelse af levestederne, forstyrrelser og prædation.

Om arten

Engryle er den sydlige underart af almindelig ryle, Calidris alpina schinzii, og yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge, tidligere også på ferske enge i indlandet. De danske ynglefugle hører til den baltiske bestand, som er trækfugle og trækker via Vesteuropa til overvintringsområderne i Nordvestafrika (Bønløkke m.fl. 2006, Thorup m.fl. 2009). Danmark huser samtidig store rastende flokke af de nordlige underarter forår og efterår, så ynglefuglene udgør kun en lille del af de ryler, der ses i landet.

Engryle var tidligere en almindelig ynglefugl på enge og strandenge over hele landet undtagen Bornholm. Gennem 1900-tallet er arten gået gradvist tilbage i takt med afvanding, opdyrkning og ophørt græsning af engene, og den yngler nu hovedsageligt på nogle få store strandengsområder i Vestdanmark, især i Vejlerne, på Tipperne og Værnengene og i Vadehavet, samt i små, isolerede forekomster i den øvrige del af landet.

Den største trussel mod engryle er tab og forringelse af ynglehabitatet. Arten har ganske specifikke krav om lav, kortgræsset vegetation, vandfyldte pander og loer, hvor ungerne kan fouragere, og fred for forstyrrelser og prædation. Selv på velforvaltede lokaliteter er prædation af æg og unger i de senere år sandsynligvis en væsentlig årsag til tilbagegangen.

Overvågningsmetoder

Engryle blev i 2004-2010 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden med én gennemgang af yngleområderne (Pihl & Kahlert 2004). Siden 2012 er arten overvåget hvert andet år, senest i 2024, og med to gennemgange af yngleområderne (Pihl m.fl. 2012, Holm 2018, Holm m.fl. 2022). Første gennemgang foregår i perioden 20. maj til 4. juni og anden gennemgang i perioden 5. til 16. juni, med mindst syv dage mellem tællingerne. Datoerne er valgt, så brushane kan optælles ved samme gennemgang. Alternativt kan første gennemgang i stedet ske i perioden 5. til 19. maj. Overvågningen omfatter formelt kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, men dækker reelt alle kendte yngleområder for arten (Holm m.fl. 2022).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data suppleret med data fra andre kilder, især DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle.

Resultater

I 2024 blev der registreret 59 ynglepar af engryle i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og som i praksis dækker alle kendte ynglelokaliteter for arten (Figur 1, Tabel 1). Det er det laveste antal, der er registreret i NOVANA-overvågningen, mod 72 par i 2022. DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle opgjorde bestanden til 61-62 par i 2024 og 36 par i 2025, i 2025 med et skøn på 58 par, fordi dækningen var ufuldstændig (DOF 2026). Bestanden vurderes derfor til 59-62 par i 2024 og 58 par i 2025.

Udvikling i antal og udbredelse

Engryle har været i tilbagegang i hele NOVANA-perioden, fra 242 par i 2004 over 141 par i 2012 og 98 par i 2018 til 59-62 par i 2024 og 58 par i 2025 (Figur 2). På kort sigt (2014-2025) er bestanden faldende. Den årlige ændring er −9 % (95 % CI −11 til −7 %, P < 0,001), svarende til −65 % over perioden (CI −71 til −56 %). På lang sigt (1980-2025) er bestanden ligeledes faldende. Over NOVANA-perioden 2004-2025 er den faldet med 6 % om året (95 % CI −7 til −5 %, P < 0,001), svarende til −71 %, og i forhold til DOF's lokalitetsregistrering i 1978-1981, hvor der blev registreret 457-612 par på ca. 100 lokaliteter (Dybbro 1985), er bestanden reduceret med 87-91 %. Ved undersøgelsen af ynglefuglenes udbredelse i 1993-1996 blev bestanden opgjort til ca. 450 par (Grell 1998), og Thorup (2004, 2018) sammenfatter udviklingen på tværs af de mange enkeltundersøgelser, der er udført siden 1960'erne.

Udbredelsen er gået tilbage i samme takt. I 1970-1974 var engryle udbredt, om end fåtallig, langs de danske kyster undtagen Bornholm (Dybbro & Jørgensen 1971, Dybbro 1976). I midten af 1990'erne var antallet af lokaliteter halveret, men arten fandtes stadig på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster (Grell 1998, Thorup 2004). I 2011-2015 blev der ikke længere registreret engryler på Fyn og i Vestsjælland (Thorup 2018), og siden 2004 har arten i praksis kun ynglet i den vestlige og nordlige del af Jylland samt uregelmæssigt på ganske få lokaliteter på øerne. Mellem Atlas I i 1971-1974 og Atlas III i 2014-2017 faldt antallet af 5x5 km-kvadrater med ynglende engryle fra 150 til 22, svarende til en nedgang på 73 % (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Referencer

Bønløkke, J., Madsen, J.J., Thorup, K., Pedersen, K.T., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk Trækfugleatlas. – Rhodos, Humlebæk.

DOF (2026). Bestandsopgørelser. Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. – Dansk Ornitologisk Forening. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/truede-og-sjaeldne-ynglefugle/bestandsopgorelser (senest opdateret 4. juni 2026).

Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. – Dansk Ornitologisk Forening, København.

Dybbro, T. (1985). Status for danske fuglelokaliteter. En oversigt over Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering 1978-81 med eksempler på landsdækkende resultater af projektet. – Dansk Ornitologisk Forening.

Dybbro, T. & Jørgensen, O.H. (1971). Udbredelsen af Stor Kobbersneppe (Limosa limosa), Almindelig Ryle (Calidris alpina), Brushane (Philomachus pugnax) og Klyde (Recurvirostra avosetta) i Danmark 1970. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 65: 116-128.

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Holm, T.E. (2018). Overvågning af almindelig ryle (engryle) Calidris alpina schinzii som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A134, version 2. 7 s.

Holm, T.E., Balsby, T.J.S., Clausen, K.K., Thorup, O. & Bregnballe, T. (2022). Overvågning af almindelig ryle (engryle) Calidris alpina schinzii som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A134, version 3. 9 s.

Pihl, S. & Kahlert, J. (2004). Overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DMU's Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. TA-F1, version 2.0. 69 s.

Pihl, S., Kahlert, J., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af engryle Calidris alpina schinzii som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A134, version 1. 10 s.

Thorup, O. (2004). Status of populations and management of Dunlin Calidris alpina, Ruff Philomachus pugnax and Black-tailed Godwit Limosa limosa in Denmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 98: 7-20.

Thorup, O., Timonen, S., Blomqvist, D., Flodin, L.-Å., Jönsson, P.E., Larsson, M., Pakanen, V.-M. & Soikkeli, M. (2009). Migration and wintering of Baltic Dunlins Calidris alpina schinzii with known breeding origin. – Ardea 97: 43-50.

Thorup, O. (2018). Population sizes and trends of breeding meadow birds in Denmark. – Wader Study 125: 175-189.

Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.

Engryle / Foto: Kevin Kuhlmann Clausen ©

Figur 1. Monitering af ynglende engryle i NOVANA-overvågningen 2024, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Figur 2. Bestandsudvikling for engryle i Danmark 2004-2025 og for de seneste 12 år. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med data fra andre kilder.

ÅrDækningAntal
2018Fuglebeskyttelsesomr.95-97 par
2020Fuglebeskyttelsesomr.103 par
2022Fuglebeskyttelsesomr.72 par
2024Fuglebeskyttelsesomr.59 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af engryle, 2018-2024.