Caprimulgus europaeus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Næsten truet (NT) | 717 par (2024) | 2014-2025: Stabil 1980-2025: Stabil |
Natravn blev i 2024 overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og her blev der registreret 472 ynglepar, det højeste antal i NOVANA-overvågningen. Suppleret med data fra DOFbasen blev der registreret mindst 717 syngende hanner i hele landet. Opgørelserne fra årene med og uden NOVANA-overvågning bygger på forskellige metoder og kan ikke sammenlignes direkte, men ingen af serierne viser tegn på tilbagegang, og bestanden vurderes som stabil på både kort og lang sigt. De systematiske tællinger tyder på, at bestanden er større end tidligere antaget.
Natravn yngler overvejende i åbne fyrreskove på tør og sandet bund. I 1800-tallet var arten knyttet til lyngheder, men i takt med hedens opdyrkning skiftede den gradvist levested igennem det tyvende århundrede og har formået at tilpasse sig klitplantager og andre nåletræsarealer, som nu er dens primære ynglehabitat (Grell 1998). De danske natravne tilhører den nord- og centraleuropæiske bestand, og de er trækfugle, som overvintrer i Øst- og Sydafrika.
Natravn har sin hovedudbredelse i sandede områder i Jylland, men arten yngler også i Nordsjælland og på Bornholm (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Rekreative aktiviteter og løse hunde kan være en trussel i yngleområderne.
Natravn blev i 2012 og 2015 overvåget ekstensivt. Her blev udbredelsen opgjort på baggrund af observationer i DOFbasen af natravn med adfærdskoder, som indikerede yngleaktivitet, såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Der blev i den ekstensive overvågning i NOVANA-sammenhæng ikke gjort forsøg på at estimere størrelsen af den nationale ynglebestand, og ingen specifikke lokaliteter blev nærmere undersøgt (Pihl m.fl. 2012).
Efter revideringen af NOVANA-programmet i 2017 er overvågningen ændret, så natravn fra 2018 overvåges hvert andet år efter NOVANAs Intensiv 1-metode, senest i 2024. Overvågningen foregår kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Her lyttes der efter syngende hanner fra en halv time efter solnedgang til en halv time før solopgang i perioden 25. maj til 31. juli, og antallet af syngende hanner opgøres som ynglepar (Holm 2018). I 2020 testede Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) brug af playback i overvågningen, og fra 2022 har denne mulighed været skrevet ind i den tekniske anvisning for overvågning af arten (Holm & Balsby 2022).
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data suppleret med DOF's årlige opgørelser af syngende og territoriehævdende hanner i DOFbasen, som i NOVANA-årene også omfatter NOVANA-registreringerne (Jensen 2023, 2025, 2026).
I 2024 blev der i NOVANA registreret 472 ynglepar af natravn inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Det er det højeste antal i NOVANA-overvågningen, og antallet er steget fra 333 par i 2020 og 429 par i 2022. De største antal blev registreret i Kallesmærsk (64 par), Bunken Klitplantage (60 par), Skagen Klitplantage (54 par), skovområderne syd for Silkeborg (49 par) og Fanø Klitplantage (41 par) (Jensen 2025). At resultaterne fra perioden 2020-2024 ligger markant højere end i 2018, skyldes især, at arten efter 2018 er blevet tilføjet på flere fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag, og at der siden 2022 har været mulighed for at benytte playback i overvågningen (Holm & Balsby 2022).
Suppleret med data fra DOFbasen blev der i 2024 registreret i alt 717 syngende og territoriehævdende hanner i hele landet inklusive NOVANA-registreringerne (Jensen 2025). Tallet er ikke direkte sammenligneligt med årene uden NOVANA-overvågning, hvor opgørelserne alene bygger på DOFbasens tilfældige registreringer. I 2025 blev der på det grundlag registreret 435 syngende hanner (Jensen 2026).
I 1992-1995 blev landsbestanden anslået til 500-600 ynglepar, og det blev vurderet, at bestanden havde været uændret i 25 år siden 1970 (Jensen & Jacobsen 1996). I 2010-2012 blev bestanden vurderet til mindst 492 par (Nyegaard m.fl. 2014), og i Artikel 12-rapporteringerne blev bestanden opgjort til 550 par i både 2011 og 2018 (Pihl & Fredshavn 2015, Fredshavn m.fl. 2019). I Atlas III 2014-2017 blev bestanden vurderet til 577-843 par (Vikstrøm & Moshøj 2020), og i den seneste Artikel 12-rapportering til 906-2.400 par (upubl. bestandsmodellering, Fredshavn m.fl. 2025).
Opgørelserne fra 2015-2025 bygger på forskellige metoder og kan ikke sammenlignes direkte. I årene uden NOVANA-overvågning bygger de alene på DOFbasens registreringer, som gav 371 syngende hanner i 2021, 350 i 2023 og 435 i 2025 (Jensen 2022, 2024, 2026), mens de i NOVANA-årene også omfatter de systematiske tællinger i fuglebeskyttelsesområderne og gav 596 syngende hanner i 2020, 721 i 2022 og 717 i 2024 (Jensen 2021, 2023, 2025). Forskellen mellem årene afspejler dermed optællingsmetoden og optællingsindsatsen snarere end reelle bestandssvingninger (Jensen 2024), og de systematiske tællinger tyder på, at de tidligere bestandsvurderinger, som alene byggede på DOFbasens data, har været for lave (Jensen 2025).
De eneste indbyrdes sammenlignelige tal er NOVANA-tællingerne i fuglebeskyttelsesområderne, som med samme metode steg fra 429 par i 2022 til 472 par i 2024, og DOFbasens opgørelser fra årene uden NOVANA-overvågning, som er steget svagt siden 2015. Begge serier er påvirket af optællingsindsatsen, og ingen af dem giver et robust grundlag for en trendberegning, men ingen af dem viser tegn på tilbagegang. Trendlinjerne i Figur 2 viser en stigning, men de bygger på skøn og tællinger med forskellige metoder, hvor de seneste år omfatter de systematiske NOVANA-tællinger, og stigningen afspejler derfor den bedre dækning snarere end en reel bestandsfremgang. Bestanden vurderes derfor som stabil på kort sigt. På lang sigt vurderes bestanden ligeledes som stabil, idet den blev vurderet som uændret fra 1970 til 1995 (Jensen & Jacobsen 1996), og de senere vurderinger og tællinger ligger på eller over dette niveau (Fredshavn m.fl. 2025).
Udbredelsen af natravn ligger stabilt inden for NOVANA-perioden (Pihl m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016, Fredshavn m.fl. 2025), men siden 1980 er natravn forsvundet fra flere østjyske og sjællandske lokaliteter (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020).
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Bregnballe, T., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Nyegaard, T., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2025). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. – Videnskabelig rapport nr. 672. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR672.pdf
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Holm, T.E. (2018). Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A166, version 1. 7 s.
Holm, T.E. & Balsby, T.J.S. (2022). Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A166, version 2. 8 s.
Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210. https://dce2.au.dk/pub/SR210.pdf
Jensen, N.O. & Jacobsen, L.B. (1996). Ynglebestanden af Natravn Caprimulgus europaeus i Danmark 1992-1995. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 90: 93-98.
Jensen, O.F. (2021). Natravn Caprimulgus europaeus (yngleforekomst). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2020. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2020. – Dansk Ornitologisk Forening.
Jensen, O.F. (2022). Natravn Caprimulgus europaeus (yngleforekomst). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2021. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2021. – Dansk Ornitologisk Forening.
Jensen, O.F. (2023). Natravn Caprimulgus europaeus (yngleforekomst). I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2022. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2022. – Dansk Ornitologisk Forening.
Jensen, O.F. (2024). Natravn Caprimulgus europaeus (yngleforekomst). I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2023. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2023. – Dansk Ornitologisk Forening.
Jensen, O.F. (2025). Natravn Caprimulgus europaeus (yngleforekomst). I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2024. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2024. – Dansk Ornitologisk Forening.
Jensen, O.F. (2026). Natravn Caprimulgus europaeus (yngleforekomst). I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176. https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125. https://dce2.au.dk/pub/SR125.pdf
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
Jensen 2021-2026, TA-A166 version 1 og 2 og Fredshavn m.fl. 2025 er verificeret på pdf'erne. Jensen & Jacobsen 1996, Pihl m.fl. 2015 og Holm m.fl. 2016 er taget fra rapportens hidtidige lister (sidetallene for Jensen & Jacobsen er de samme i referencelisten til Fugle 2004-2011).
Figur 2. Bestandsudvikling for natravn i perioden 2004-2025.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 50 par |
| 2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 333 par |
| 2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 429 par |
| 2024 | Fuglebeskyttelsesomr. | 472 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af ynglende natravn i Danmark 2018-2024.