Circus aeruginosus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Livskraftig (LC) | 809-1.100 (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Bestanden af rørhøg er vokset fra omkring 600 par i slutningen af 1980'erne til 809–1.100 par i dag, og i de seneste 12 år er både landsbestanden og antallet af par i fuglebeskyttelsesområderne steget, i de udpegede områder fra 194 par i 2019 til 262 par i 2025. Arten er udbredt i det meste af landet med de største tætheder i den sydlige del af landet og på Øerne, og udbredelsen er øget med 68 % mellem DOF's to seneste atlasundersøgelser. Omkring en fjerdedel til en tredjedel af bestanden yngler inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
Rørhøg yngler i rørskove i moser, søer og tørvegrave. De senere år også på dyrkede marker. Hunnen lægger 3–6 æg i april–maj og ungerne er flyvefærdige 5–6 uger efter klækning. Fødesøgningen foregår i lav flugt over rørskov, enge, vedvarende græsarealer og marker, hvor byttet især er smågnavere, fugleunger og padder. Arten er trækfugl og overvintrer i Vestafrika syd for Sahara. Den ankommer i marts–april og trækker bort i august–september.
Arten er mest almindelig i den sydlige del af landet og mere talrig på Øerne end i Jylland, mens den mangler i store dele af det centrale Jylland (Vikstrøm & Moshøj 2020). Vejlerne er det største enkeltområde med 37–56 par i 2000–2020 (Nielsen m.fl. 2023).
Bestanden er stor og stigende, og der er ingen kendte væsentlige trusler mod arten herhjemme. Lokalt kan høstmaskiner, rørhøst, afvanding af rørskove og rekreative forstyrrelser ved ynglepladserne have betydning.
Rørhøg blev i perioden 2012-2016 overvåget ekstensivt i 2012 og 2015. Udbredelsen blev opgjort på baggrund af alle observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen) af rørhøg med adfærdskoder, som indikerede yngleaktivitet, såsom redebygning, parringsflugt, territoriehævdelse osv. Endvidere blev alle observationer fra perioden 15. juni til 31. juli indregnet, bortset fra fund af trækkende fugle. Der blev i den ekstensive NOVANA-overvågning ikke gjort forsøg på at estimere størrelsen af den nationale ynglebestand (Pihl m.fl. 2012).
I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret og rørhøg bliver som følge heraf nu overvåget hvert andet år (ulige år) efter Intensiv 1-metoden inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Samtidig er overvågningsvinduet ændret til 15. april - 15. maj (Holm & Søgaard 2017, Holm 2023).
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
I 2025 blev der registreret 262 sikre og sandsynlige ynglepar inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor rørhøg er på udpegningsgrundlaget, mod 194, 247 og 231 par i 2019, 2021 og 2023 (Figur 1, Tabel 1). Landsbestanden er senest opgjort til 809 par som et minimumstal, beregnet på NOVANA-tællingen i 2023 suppleret med DOFbasen-data fra 2019–2023 for de områder, NOVANA ikke dækker (Holm m.fl. 2026). Nielsen m.fl. (2023) vurderede ud fra bl.a. ikke-offentliggjorte data bestanden til 1.000–1.100 par i 2021, og en fremskrivning af Atlas II-tallet på 650 par (Grell 1998) med udbredelsens stigning på 68 % fra 1996 til 2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020) giver omkring 1.090 par. Landsbestanden vurderes derfor til 809–1.100 par og til at ligge på samme niveau i 2025, så 24–32 % af bestanden yngler inden for de udpegede områder.
På kort sigt (2014–2025) vurderes bestanden som stigende: den er vokset fra 750–800 par i 2015 (Nielsen m.fl. 2023) til 809–1.100 par, og NOVANA-tællingerne i de udpegede områder er steget fra 194 par i 2019 til 262 par i 2025 (+35 %). På lang sigt (1980–2025) er bestanden ligeledes stigende, fra 600 par i slutningen af 1980'erne (Jørgensen 1989) og 650 par i midten af 1990'erne (Grell 1998) til 809–1.100 par, svarende til mindst +35 %.
Udbredelsen er mellem 1996 og 2017 steget med 68 % beregnet ud fra DOF's atlasprojekter (Grell 1998, Vikstrøm & Moshøj 2020), og mellem 1974 og 2017 med 467 % (Dybbro 1976, Vikstrøm & Moshøj 2020).
Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-1974. – Dansk Ornitologisk Forening, København.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A180, version 1. 7 s.
Holm, T.E. (2023). Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A180, version 2. 7 s.
Holm, T.E., Pedersen, C.L. & Balsby, T.J.S. (2026). Estimation of national populations for nine Annex I breeding bird species in Denmark. – Environmental and Experimental Biology 24: 23-29.
Jørgensen, H.E. (1989). Danmarks rovfugle – en statusoversigt. – Frederikshus, Øster Ulslev.
Nielsen, J.T., Storgaard, K., Preston, G., Jørgensen, H.E., Birkholm-Clausen, F., Jensen, S.M., Ekberg, P., Kryger, S., Bomholt, P., Ekberg, L., Laursen, J.T., Hansen, H., Andersen, S., Holm, J., Broksø, F., Bang, J., Staun, J., Andreasen, N.P., Nielsen, L.F. & Rasmussen, P. (2023). Danmarks ynglende rovfuglebestande 1972-2021. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 117: 69-85.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2019 | Fuglebeskyttelsesomr. | 194 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 247 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 231 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 262 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af rørhøg 2019-2025 i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.