Platalea leucorodia
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Livskraftig (LC) | 667 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Overvågning af ynglende skestork i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025, hvor der blev registreret 603 ynglepar fordelt på to lokaliteter. Ved inddragelse af oplysninger fra yderligere fire lokaliteter, når opgørelsen for 2025 op på 667 par, hvilket er det hidtil højeste antal ynglepar i Danmark.
Skestork genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996. Siden er arten gået markant frem. De største yngleforekomster findes i Ringkøbing Fjord og i Limfjorden. I Østjylland og på Øerne har der været spredte ynglefund, men der er ikke været faste yngleforekomster. Dog har arten siden 2023 ynglet med 11-18 par på Peberholm i Øresund.
Skestork yngler i kolonier på småøer i fjorde og ved kyster, samt i kystnære søer. Skestork vælger så vidt muligt at yngle på øer, hvortil ræve ikke har adgang. Fuglene søger føde i lavvandede kystområder såsom fjorde og laguner samt i søer og på våde enge. Skestorken er en trækfugl, der overvintrer i Vestafrika. De fleste ankommer til Danmark i marts og april og forlader landet igen i løbet af august og september.
I Danmark er langt de fleste ynglefund af skestork indtil videre gjort i Jylland, hvor arten har etableret faste bestande flere steder ved Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord. I en årrække ynglede arten også på øen Langli i Vadehavet. I Østjylland er der kun gjort enkelte ynglefund, bl.a. i Mariager Fjord og på øer i det sydvestlige og nordlige Kattegat. Siden 2020 er arten som noget nyt fundet ynglende flere steder omkring Fyn, på to øer i det nordlige Kattegat samt på Peberholm i Øresund.
Trusler for skestork er prædation på ynglepladserne, især fra ræv og mårhund, og forstyrrelser fra mennesker. Også prædation og forstyrrelser fra havørn spiller en rolle, især i Limfjorden. Desuden er arten sårbar over for oversvømmelse af rederne i forbindelse med ekstreme højvandshændelser, samt kulde og regn, mens ungerne er små.
Skestork bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Arten bliver hvert andet år talt op i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget. Der skal som udgangspunkt gennemføres én optælling i perioden 20. maj til 6. juni (Bregnballe & Holm 2023).
Overvågningen foregår så vidt muligt ved at fotografere redeområderne fra en drone. Herefter optælles rederne på fotos. I mindre kolonier og på lokaliteter, hvor landgang er nødvendig for at registrere andre arter, tælles antallet af reder på afstand fra et observationspunkt med godt overblik, eller ved at gennemgå kolonien til fods.
Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2011, og den blev også optalt i 2014 og 2017. Disse optællinger var alle landsdækkende. Siden er skestork overvåget hvert andet år, men kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Dette er tilfældet for fire fuglebeskyttelsesområder, der alle ligger i Jylland (Vestlige Vejler, Ulvedybet & Nibe Bredning, Ringkøbing Fjord og Skallingen & Langli).
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
Inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, blev der i 2025 gjort ynglefund på to lokaliteter (Figur 1). I Nibe Bredning ynglede 207 par skestorke på Vårholm/Kyøholm, og på Høje Sande i Ringkøbing Fjord blev der registreret 396 reder. Selvom der var tale om en nedgang i antallet af ynglepar i kolonien på Høje Sande i forhold til 2024, var det fortsat Høje Sande, der husede landets største koloni. De 207 par på Vårholm/Kyøholm var det hidtil højeste antal på denne holm i Limfjorden.
Uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, blev arten i 2025 fundet ynglende på Djævleøen i Ringkøbing Fjord (7 reder), på Ejerslev Røn i den vestlige del af Limfjorden (15 reder), på Deget og Ndr. Rønner i den nordlige del af Kattegat (hhv. 15 og 8 reder), på Hou Røn i den sydvestlige del af Kattegat (3 reder) og på Peberholm i Øresund (16 reder) (Bregnballe m.fl. 2026, Figur 1).
Skestork har tidligere ynglet på Klægbanken i 1900 og 1919 (Olsen 1992), og i Vejlerne har arten ynglet i flere perioder, både i 1920'erne, 1940'erne og igen i årene 1962-1969 (Kjeldsen 2008). Arten genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996, hvor enlige par ynglede to steder ved Limfjorden, bl.a. i Vejlerne (Grell 1998). I de efterfølgende år voksede bestanden til 103 par i 2012 og videre til 592 par i 2021 (Nyegaard m.fl. 2014, Bregnballe m.fl. 2022). Derefter faldt yngleantallet til 438 par i 2023. I 2024 var bestanden imidlertid vokset til 625 aktive ynglepar (Bregnballe m.fl. 2025), og denne vækst fortsatte så til de 667 par i 2025.
Årsagerne til tilbagegangen i bestanden fra 2021 til 2023 kendes ikke. Forstyrrelse og prædation fra havørne kan dog være en del af forklaringen. I Holland omkom ynglende skestorke i forbindelse med et udbrud af fugleinfluenza i 2022, men vi ved ikke om udbruddet også ramte de danske skestorke. I 2025 ynglede skestorkene tilsyneladende med god eller rimelig god succes på Høje Sande og Vårholm/Kyøholm, som tilsammen husede 90 % af landets ynglebestand.
I årene efter genindvandringen blev der etableret en fast bestand i Ringkøbing Fjord (fra 2002), og i en årrække var arten også fast ynglende i Vadehavet (fra 2007) (Nyegaard m.fl. 2014). I Østjylland har der været spredte yngleforekomster, bl.a. i Mariager Fjord og omkring mundingen af Horsens Fjord (Hou Røn og Hjarnø). Arten har også gjort yngleforsøg ved Sønderjyllands østkyst, nærmere bestemt i Slivsø syd for Haderslev i 2014. På Øerne har der været enkelte ynglefund. Det første var i 2020, hvor et enkelt ynglepar havde etableret sig på en ø nær Fyns Hoved, og i 2022 ynglede 3 par på en ø i Odense Fjord. I 2023 blev der for første gang registreret ynglende skestork øst for Storebælt. Her var der tale om 11 par, der havde etableret reder på Peberholm ved Øresundsbroen. I 2025 blev der så for første gang fundet ynglende skestorke på Deget ud for Frederikshavn og på Ndr. Rønner nord for Læsø.
Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A106, version 3. 8 s.
Bregnballe, T., Sterup, J., Bundgaard, P. & Lund, S.S. (2022). Skestork Platalea leucorodia. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2021. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2021. – Dansk Ornitologisk Forening.
Bregnballe, T., Sterup, J., & Skriver, J. (2025). Skestork Platalea leucorodia. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2024. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2024 – Dansk Ornitologisk Forening.
Bregnballe, T., Sterup, J., Lund, S.S., Rost F.E. & Rørbæk R.W. (2026). Skestork Platalea leucorodia. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025 – Dansk Ornitologisk Forening.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Kjeldsen, J.P. (2008). Ynglefugle i Vejlerne efter inddæmningen, med særlig vægt på feltstationsårene 1978-2003. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 102: 1-238.
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Olsen, K.M. (1992). Danmarks fugle - en oversigt. – Dansk Ornitologisk Forening.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2011 | Hele landet | 102 par |
| 2014 | Hele landet | 213 par |
| 2017 | Hele landet | 320-335 par |
| 2019 | Fuglebeskyttelsesomr. | 393 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 569 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 318 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 603 par |
Tabel 1. Overvågning af skestork i Danmark, NOVANA 2011-2025. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellen.