Trane yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede moser, på klitheder med fugtige lavninger og i mindre skovmoser. Arten er trækfugl, der normalt overvintrer i Spanien, Frankrig og Nordtyskland, men et stigende antal fugle bliver i Danmark vinteren over.

Tranen forsvandt som dansk ynglefugl omkring 1850, men genindvandrede i 1952, hvor et par ynglede i Råbjerg Mose i Vendsyssel. Frem til 1989 ynglede højst 3-4 par i Nord- og Nordvestjylland, men fra 1990 bredte arten sig til Bornholm, Læsø og det sydlige Jylland, og siden er bestanden vokset kraftigt (Nyegaard m.fl. 2014). Arten yngler nu i stigende antal i især det sydlige, vestlige og nordlige Jylland og på Bornholm samt spredt over det øvrige land, med de største koncentrationer i Vejlerne, Nationalpark Thy, Lille Vildmose og de sønderjyske moser (Vikstrøm & Moshøj 2020, Lange 2026).

De største trusler mod trane er forstyrrelser ved reden i yngletiden og afvanding af yngleområderne. Fremgangen i Danmark følger den generelle fremgang i Europa efter fredning og bedre beskyttelse af raste- og overvintringsområderne.
 

Trane blev inden for perioden 2012-2016 overvåget i hele landet efter Intensiv 1-metoden, hvor arten blev eftersøgt fra egnede, ofte højtliggende observationspunkter i potentielle yngleområder i perioden 1. til 30. april (Pihl m.fl. 2014). I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og trane overvåges fortsat efter Intensiv 1- metoden, men nu kun i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, senest i 2023 og 2025. Samtidig blev overvågningsperioden udvidet til 20. marts til 30. april (Holm & Søgaard 2017, Holm & Balsby 2023).

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data suppleret med data fra andre kilder. For 2023 blev landsbestanden beregnet ved at supplere NOVANA-data med observationer fra DOFbasen fra de seneste fem år og foretage en databaseret beregning for de områder, der ikke er dækket af NOVANA-overvågningen (Holm m.fl. 2026). Der er ikke lavet en tilsvarende beregning for 2025, hvor minimumstallet for landsbestanden i stedet er fremskrevet med udviklingen i fuglebeskyttelsesområderne.

I 2025 blev der registreret 198 ynglepar i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, mod 176 i 2023 (Figur 1, Tabel 1). Ved at sammenstille NOVANA-data og DOFbasen-data for 2019-2023 estimerede DCE landsbestanden til 583 ynglepar i 2023 (Holm m.fl. 2026). Tallet er et minimum, da det er sandsynligt, at der for denne art er yngleforekomster, som ikke registreres i DOFbasen. Der er ikke lavet en tilsvarende beregning for 2025, men antallet i fuglebeskyttelsesområderne er steget med 16 % siden 2023, og en tilsvarende udvikling uden for områderne svarer til et minimum på omkring 680 par i 2025. DOF vurderede i begyndelsen af 2021 bestanden til 750-900 ynglepar (Lange 2022) og i 2025 til 600-1.000 ynglepar (Lange 2026). Ud fra disse tal vurderes den danske ynglebestand i 2025 til 680-1.000 ynglepar (Figur 2). Til sammenligning blev bestanden opgjort til 450-653 ynglepar i Atlas III 2014-2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Udvikling i antal og udbredelse

Trane genindvandrede som dansk ynglefugl i 1952, og frem til 1989 ynglede højst 3-4 par i landet. I 1997 var bestanden på 11 par og i 2011 på ca. 155 par (Nyegaard m.fl. 2014). På kort sigt (2014-2025) er bestanden stigende. Atlas III opgjorde bestanden til 450-653 par i 2014-2017 (Vikstrøm & Moshøj 2020), i 2025 vurderes den til 680-1.000 par, og i fuglebeskyttelsesområderne er antallet steget fra 126 par i 2019 til 198 par i 2025 (Tabel 1), svarende til +9 % om året (95 % CI +1 til +17 %, P = 0,04) og +64 % over perioden. På lang sigt (1980-2025) er bestanden stigende. Over NOVANA-perioden 2004-2025 er bestanden vokset med 13 % om året (95 % CI +11 til +16 %, P < 0,001), fra 50 til mindst 680 par, og i forhold til de højst 3-4 par i 1980 er fremgangen mere end hundrede gange.

Udbredelsen er vokset i takt med bestanden. Fra de oprindelige yngleområder i Nord- og Nordvestjylland har arten siden 1990 bredt sig over Bornholm, Læsø og det sydlige Jylland til hele landet, og siden 2011 har den ynglet i alle landsdele (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020).