Aarhus Universitets segl

Sort stork

Ciconia nigra

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag IRegionalt uddød (RE)0 par (2025)2014-2025: Ingen yngleforekomst
1980-2025: Forsvundet

Sort stork må betegnes som forsvundet som ynglefugl i Danmark. Det sidste par af den oprindelige bestand ynglede i 1951, og siden er der kun gjort sikre ynglefund i Gram Storskov i Sønderjylland i midten af 1980'erne. Den oprindelige bestand forsvandt formentlig som følge af dræning, intensiv skovdrift, forstyrrelser og efterstræbelse. Der findes formentlig egnede yngle- og fødesteder flere steder i Jylland, men der er ikke tegn på, at bestandene syd for Danmark breder sig mod nord, og arten er ikke genindvandret.

Om arten

Sort stork yngler i store, gamle og uforstyrrede løvskove med skovmoser og naturlige vandløb og tæt ved føderige vådområder. Arten er trækfugl, der overvintrer i tropisk Afrika. Den ses årligt i Danmark i sommerhalvåret som strejfende, ikke-ynglende fugle. Ungfuglene, der ses i sensommeren, stammer med stor sandsynlighed fra bestandene syd for Danmark (Nyegaard m.fl. 2014).

Omkring 1860 var den danske ynglebestand på 102-135 par (Christensen & Rasmussen 2015). Bestanden gik gradvis tilbage, formentlig som følge af dræning, intensiv skovdrift, forstyrrelser og efterstræbelse i form af nedskydning og ægsamling, til ca. 70 par omkring 1900, ca. 20 par i 1920 og 2-7 par i 1929 (Nyegaard m.fl. 2014, Christensen & Rasmussen 2015). Det sidste par af den oprindelige bestand ynglede i Tofte Skov i 1951 (Nyegaard m.fl. 2014, Christensen & Rasmussen 2015). Siden er der kun gjort sikre ynglefund i Gram Storskov i Sønderjylland, hvor arten ynglede med succes i mindst to år i perioden 1983-1986 (Leegaard 2013, Nyegaard m.fl. 2014). Arten er ikke registreret som ynglefugl i NOVANA-perioden 2004-2025.

Overvågningsmetoder

Sort stork overvåges i NOVANA hvert år efter Intensiv 2-metoden. Her opgøres bestanden i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, på grundlag af DOF’s oplysninger om sikre og sandsynlige ynglepar. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV, indtil 25. september 2024 Miljøstyrelsen) sikrer, at oplysningerne kan henføres til fuglebeskyttelsesområdet, og afklarer tvivl om ynglestatus ved kontakt til DOF. Til og med 2021 kunne opgørelsen suppleres med en feltbesigtigelse, men fra 2022 bygger den alene på data fra DOF (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022).

Fra 2012 til 2016 blev sort stork overvåget efter en artsspecifik teknisk anvisning både i og uden for fuglebeskyttelsesområderne (Pihl m.fl. 2012). Fra 2017 overvåges arten kun i fuglebeskyttelsesområde F7 Lille Vildmose, som er det eneste fuglebeskyttelsesområde, hvor den er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017).

For at undersøge eventuelle forekomster uden for fuglebeskyttelsesområdet er NOVANA-data suppleret med DOF’s opgørelser fra Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle (DOF 2026).

Resultater

Der blev hverken i 2024 eller 2025 registreret sikre eller sandsynlige ynglepar af sort stork i F7 Lille Vildmose, og DOF registrerede heller ingen ynglepar i resten af landet (DOF 2026). Arten er ikke registreret som dansk ynglefugl, siden NOVANA-overvågningen blev igangsat i 2004.

Udvikling i antal og udbredelse

Sort stork er forsvundet som dansk ynglefugl efter en tilbagegang, der strakte sig over mere end hundrede år. Omkring 1860 var bestanden på 102-135 par, omkring 1900 ca. 70 par, i 1920 ca. 20 par og i 1929 2-7 par. Det tidligere anvendte tal på ca. 150 par bygger på alle kendte redesteder efter midten af 1800-tallet, som ikke var beboet samtidig (Christensen & Rasmussen 2015). Udbredelsen var koncentreret i Jylland, især i Nord- og Østjylland. Arten forsvandt som ynglefugl på Fyn omkring 1850 og på Sjælland i 1888 og ynglede herefter overvejende i Jylland øst for israndslinjen, fra Aabenraa i syd til Hjørring og Frederikshavn i nord. I 1920'erne ynglede arten blandt andet i Dronninglund Storskov, Tofte Skov og Rold Skov i Nordjylland, i Viskum Skov i Midtjylland og omkring Haderslev og Aabenraa i Sønderjylland. Efter 1930 er der kun sikre ynglefund fra Rold Skov (1938-1941), Dronninglund Storskov (1939) og Tofte Skov, hvor det sidste par af den oprindelige bestand ynglede i 1951 (Christensen & Rasmussen 2015). Tilbagegangen skyldtes formentlig dræning, intensiv skovdrift, forstyrrelser og efterstræbelse (Nyegaard m.fl. 2014, Christensen & Rasmussen 2015).

Siden 1951 er der beskrevet et yngleforsøg i Midtjylland i 1965 og en række mulige ynglefund. De eneste sikre ynglefund er dog fra Gram Storskov i Sønderjylland, hvor arten ynglede med succes i mindst to år i perioden 1983-1986 (Leegaard 2013, Nyegaard m.fl. 2014). I 2000-2001 på Sydfyn og i 2005 i Syd- og Østjylland sås voksne fugle på egnede lokaliteter under omstændigheder, der kunne tyde på yngleaktivitet, men der blev ikke gjort sikre ynglefund (Nyegaard m.fl. 2014).

Referencer

Christensen, J.S. & Rasmussen, P.A.F. (2015). Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 41-112.

DOF (2026). Bestandsopgørelser. Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. – Dansk Ornitologisk Forening. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/truede-og-sjaeldne-ynglefugle/bestandsopgorelser (senest opdateret 4. juni 2026).

Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1. 7 s.

Holm, T.E. (2022). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 2. 6 s.

Leegaard, J. (2013). Ynglede sort stork i Gram/Toftlund-området i 1980’erne? – Pandion. https://beta.netfugl.dk/artikler/1863/ynglede-sort-stork-i-gram-toftlund-omraadet-i-1980-erne

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af sort stork Ciconia nigra som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A105, version 1. 8 s.

Sort stork / Foto: Wikimedia Commons/Marek Szczepanek