Aarhus Universitets segl

Kongeørn

Aquila chrysaetos

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag IKritisk truet (CR)7 par (2025)2014-2025: Stigende
1980-2025: Stigende

Bestanden af kongeørn er vokset fra det første successfulde ynglepar i 1999 til syv par i 2025. Udviklingen i de seneste 12 år og siden 1980 er stigende. Arten er fortsat en meget sjælden ynglefugl, og alle par yngler i Nordjylland, hvor kun et til to par yngler inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder.

Om arten

Kongeørn yngler i gamle, høje træer i uforstyrrede skove, der grænser op til store åbne arealer som højmoser, heder og enge. Her jager den hare, kragefugle, fasan og andre større fugle og pattedyr, og om vinteren æder den også ådsler. Parrene holder territorier på mange kvadratkilometer og bruger de samme reder år efter år. De lægger 1–2 æg i marts, og ungerne er flyvefærdige i juli. De gamle fugle er standfugle, mens ungfuglene strejfer vidt omkring, indtil de bliver kønsmodne i 4–5-års alderen.

Kongeørn etablerede sig som dansk ynglefugl i 1997, og i 1999 kom de første unger på vingerne. Indvandringen kom formentlig fra den store svenske bestand, som også sender mange unge fugle til Danmark om efteråret. Alle danske par yngler i Nordjylland: i Lille Vildmose, i skovene ved Hals og i de senere år også ved Lindenborg Ådal og i Store Vildmose, og siden 1999 har parrene fået 71 unger på vingerne (Skelmose & Larsen 2025, Christophersen 2026).

Kongeørn er følsom over for forstyrrelser ved reden i yngletiden, og ulovlig efterstræbelse i form af ulovlig jagt eller forgiftning, som det kendes fra havørn, er fortsat også en trussel. Så sent som i 2016 blev en af de danske ynglefugle fundet skudt. Hertil kommer tab og fragmentering af de store sammenhængende naturområder med skov, mose og eng, som arten kræver, gennem afvanding og opdyrkning.

Overvågningsmetoder

Kongeørn blev i 2012 og 2015 overvåget landsdækkende efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indrapporteret i DOFbasen (Pihl m.fl. 2012). Fra 2017 er denne overvågning blevet årlig og begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022). I NOVANA er kongeørn blevet overvåget siden 2012.

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 3) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.  

Resultater

I NOVANA-overvågningen blev der i 2024 og 2025 registreret henholdsvis et og to ynglepar af kongeørn inden for de tre fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Figur 2). Suppleret med DOF's Projekt Ørns opgørelser (Skelmose & Larsen 2025, Christophersen 2026) var den samlede danske bestand på seks ynglepar i 2024 og syv i 2025 (Figur 3). Det svarer til, at henholdsvis 17 % og 29 % af bestanden ynglede inden for de udpegede områder.

Udvikling i antal og udbredelse

Kongeørn indvandrede som ynglefugl i slutningen af 1990'erne, og det første par fik unger på vingerne i 1999 (Nyegaard m.fl. 2014). I 2004-2016 lå bestanden på 2-3 par, og i 2017 blev der for første gang registreret fire ynglepar. Fra 2017 til 2023 bestod bestanden af 4-5 par (Skelmose & Larsen 2025), heraf fem par i 2018-2021 og fire par i 2022-2023 (Skelmose & Larsen 2023, 2024). I 2024 voksede bestanden til seks par og i 2025 til syv par (Skelmose & Larsen 2025, Christophersen 2026). De danske kongeørne fik i 1999-2012 i alt 23 unger på vingerne (Nyegaard m.fl. 2014). I 2024 fik fem af de seks par tilsammen syv unger på vingerne, og dermed var det samlede antal nået op på 68 (Skelmose & Larsen 2025). I 2025 fik de syv par fem unger, men kun tre kom på vingerne (Christophersen 2026).

Alle par yngler fortsat i Nordjylland. I 2024 fordelte bestanden sig på to par i Tofte Skov i Lille Vildmose, to par i Hals-området, et par i Lindenborg Ådal, hvor parret etablerede sig i 2023, og et par i Store Vildmose (Skelmose & Larsen 2025). Bestanden har dermed bredt sig til nye lokaliteter inden for det nordjyske kerneområde, men der er endnu ikke etableret par uden for Nordjylland. En enlig kongeørn har dog gennem tre år holdt til på Borris Hede i Vestjylland (Skelmose & Larsen 2025).

På kort sigt (2014-2025) er bestanden stigende. Antallet er steget fra 3 par i 2014 til 7 par i 2025. Den årlige ændring er +6 % (95 % CI −3 til +16 %, P = 0,16), svarende til +96 % over perioden. Stigningen er ikke statistisk signifikant, fordi bestanden er så lille, at tilfældige udsving fra år til år fylder meget. Da vi formoder at alle par er talt, er der dog ingen tvivl om, at antallet er steget. Set over hele NOVANA-perioden 2004-2025 er stigningen fra 2 til 7 par også statistisk sikker (+6 % om året, 95 % CI +2 til +10 %, P = 0,005).

Referencer

Christophersen, H. (2026). Kongeørn Aquila chrysaetos. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.

Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1. 7 s.

Holm, T.E. (2022). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 2. 6 s.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af kongeørn Aquila chrysaetos som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A117, version 1. 8 s.

Skelmose, K. & Larsen, O.F. (2023). Projekt Ørn – Årsrapport 2022. DOF rapport 32. – DOF BirdLife Danmark.

Skelmose, K. & Larsen, O.F. (2024). Projekt Ørn – Årsrapport 2023. DOF rapport 34. – DOF BirdLife Danmark.

Skelmose, K. & Larsen, O.F. (2025). Projekt Ørn – Årsrapport 2024. DOF rapport 35. – DOF BirdLife Danmark.

Kongeørn / Foto: Creative Commons
 

Figur 1. Monitering af ynglende kongeørn i NOVANA-overvågningen 2024, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Figur 2. Monitering af ynglende kongeørn i NOVANA-overvågningen 2025, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Figur 3. Bestandsudvikling for kongeørn i perioden 2004-2025 og for de seneste 12 år. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med data fra andre kilder.

ÅrDækningAntal
2020Fuglebeskyttelsesomr.  3 par
2021Fuglebeskyttelsesomr.  2 par
2022Fuglebeskyttelsesomr.  2 par
2023Fuglebeskyttelsesomr.  1 par
2024Fuglebeskyttelsesomr.1 par
2025Fuglebeskyttelsesomr.2 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af kongeørn i Danmark, 2020-2025.