Splitterne yngler i Danmark typisk på små, ubeboede øer og holme nær kysten og næsten altid i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er trækfugl og overvintrer i det vestlige Afrika mod syd til Sydafrika. De splitterner, som i sensommeren og efteråret optræder ved danske kyster, udgøres i vidt omfang af fugle fra danske, tyske og hollandske ynglekolonier samt fra kolonier i Østersøen (Vergin m.fl. 2024). Fuglene kommer til danske farvande for at udnytte gode føderessourcer inden trækket mod overvintringsområderne i det vestlige og sydlige Afrika. I Danmark optræder arten i størst antal i den nordlige del af Vadehavet, hvor fuglene benytter sig af, at der i de fleste år er rige fiskeforekomster i tilknytning til bl.a. Horns Rev.

Den aktuelle flyway-bestand, der yngler i Vesteuropa og primært overvintrer langs Afrikas vestkyst, er for perioden 2006-2018 vurderet til at have en bestandsstørrelse på 170.000-200.000 individer (med et 1 %-kriterium på 1.700 fugle). Bestanden er for perioden 2009-2023 vurderet som værende stabil eller i fremgang (Wetlands International 2026). 

Da arten yngler i meget tætte kolonier, og hovedparten af bestanden er koncentreret i forholdsvis få, men meget store kolonier, er arten følsom overfor udbrud af sygdom. Det fik konsekvenser for bestanden, da der i 2022 udbrød fugleinfluenza i de fleste af kolonierne i den nordvestlige del af Europa (Knief m.fl. 2024). På ynglepladserne er splitternerne afhængige af adgang til rævesikre øer, hvor de kan yngle uforstyrret og i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er også afhængig af at have adgang til rige forekomster af fisk i den rette størrelse. Arten er ikke jagtbar. 

Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2023, da arten kom på udpegningsgrundlaget for de tre fuglebeskyttelsesområder; F53 Fanø, F55 Skallingen og Langli og F57 Vadehavet. Arten tælles fremadrettet hvert andet år i august i Vadehavet. Tællingen består så vidt muligt både af en optælling fra fly og af en optælling fra land. I 2025 blev splitterne overvåget som en del af den landsdækkende fældefugletælling.

Der blev i alt registreret 6.682 splitterner på den landsdækkende tælling i august 2025. I Vadehavet blev der i alt talt 3.151 fugle, de fleste (i alt 1.983) ved Skallingen og Langli Sand. Andre områder med mange splitterner var mundingen af Isefjorden (i alt 550), Agger/Harboøre Tange (i alt 411) og Ebeltoft Færgehavn (326) (Figur 1). 

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2001-2010 blev der i sensommeren/efteråret i gennemsnit talt op til 1.400 splitterner i den danske del af Vadehavet (Laursen og Frikke 2013). Antallet ved optællingerne i august i 2023 og 2025 (Tabel 1) lader på den baggrund til at være højt. I Vergin m.fl. (2024) er der givet en beskrivelse af fænologien i artens forekomst på Fanø baseret på tællinger udført i relation til NOVANA og især andre projekter. Heraf fremgår det, at der i gennemsnit optrådte flest splitterner på Fanø i perioden mellem 11. juli og udgangen af august. I sammenstillingen for Fanø er der også lavet en opgørelse over det maksimale antal, der årligt blev registreret på stranden over 23 år. Denne opgørelse viste, at det maksimale antal svingede mellem 1.200 og 9.560 individer med et gennemsnit på 3.043 individer. 

I Vergin m.fl. (2024) er der fremlagt lignende opgørelser for sensommer- og efterårsforekomster af splitterner ved Blåvandshuk, Agger Tange, Hirtshals, Skagen, Nordmandshage, Djurslands nordkyst, Ebeltoft og Gedser. Af sammenstillingen fremgår det, at antallet af splitterner kulminerer 1-3 uger tidligere langs Jyllands vestkyst end i de indre danske farvande.