Bramgås træffes i træktiden på strandenge, enge og marker. Oprindeligt er arten tæt knyttet til vores kyster, men stadig flere flokke er i de senere år set langt inde i landet, hvor de i selskab med andre gæs også fouragerer på vinterhvede, roerester og stubmarker af korn og majs (Clausen m.fl. 2018, Madsen m.fl. 2020).

Bramgås var førhen kun udbredt som vintergæst i Vadehavsområdet, men har i løbet af de sidste 20 år udvidet sit overvintringsområde til at omfatte stort set hele landet - dog med en relativ lille forekomst langs den jyske østkyst og på Bornholm. I træktiden kan bramgæs ses over det meste af landet, og udbredelsen er generelt voksende.

På flyway-niveau er den samlede internationale bramgåsebestand senest estimeret til omkring 1,6 millioner fugle (Sørensen m.fl. 2025).

Arten optræder på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og er derfor ikke jagtbar i de europæiske lande. Herhjemme reguleres bramgåsen imidlertid betragteligt som følge af oplevede markskader i områder, hvor arten er talrig, og i de seneste år har antallet af skudte fugle således ligget på 13.000-18.000 individer (Clausen m.fl. 2020, Vildtudbyttestatistikken). Det vurderes, at der for nuværende ikke er trusler for arten.

Bramgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. De tidligere årlige tællinger i marts er grundet ændringer i NOVANA-programmet siden 2017 udført hvert andet år. Arten tælles på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark, og begge optællinger afrapporteres til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af den samlede internationale flyway-bestandsstørrelse af bramgås.

Bramgås optælles især på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet, gennem målrettede landbaserede totaloptællinger udført af et netværk af optællere. Arten registreres som de andre gåsearter enten ved udflyvning fra overnatningspladser eller i fourageringsområderne på engområder og agerjorde i indlandet. Ved midvintertællingerne indgår desuden fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.

En stor del af artens fouragering finder sted på landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Fuglebeskyttelsesområderne spiller dog en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.

Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte bramgæs hhv. 254.752 og 275.759 fugle (Figur 1, Figur 2). I 2024 var de største forekomster centreret i det sydlige Danmark (Figur 1), mens fuglene ved tællingen i 2025 var mere spredte med store forekomster både i Vadehavet, omkring Limfjorden, på Fyn og Sjælland samt Lolland og Falster (Figur 2). Den forskellige fordeling i de to år kan med rimelighed forklares af forskelle i vejret, idet januar 2024 var koldere end januar 2025, og en snestorm i januar 2024 bevirkede, at større dele af landet, især Nord- og Østjylland, var dækket af sne. Ved marts-tællingen i 2024 taltes 320.015 bramgæs, og udbredelsen var meget lig den beskrevet for midvinteren 2025 (Figur 3).

Langt de fleste bramgæs tælles i dagtimerne, hvor de fouragerer spredt ud over (oftest) kystnære landbrugsarealer, som ligger udenfor fuglebeskyttelsesområderne. For hver af vintrene 2024 og 2025 blev der således kun registreret et antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie i et enkelt tælleområde - hhv. fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge ved Ribe Å og Kongeåen og fuglebeskyttelsesområde nr. 71 Sydfynske Øhav (Figur 1, Figur 2). I marts 2024 var der to sådanne forekomster i fuglebeskyttelsesområderne nr. 60 Tøndermarsken og nr. 71 Sydfynske Øhav (Figur 3). Der er dog formentlig et langt større antal som overnatter i fuglebeskyttelsesområderne.

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af bramgæs i Danmark er vokset støt siden midten af 1980’erne, hvor arten stort set ikke overvintrede i Danmark, og både vinter og forår estimeres den nationale bestand nu regelmæssigt til over en kvart million fugle (Figur 4). De små knæk på grafen kan delvist tilskrives hårde vintre (f.eks. 2010) og sandsynligvis også variationer i dækningsgraden som følge af artens fouragering uden for fuglebeskyttelsesområderne. Bramgåsen forekom tidligere næsten udelukkende ved Vadehavet, men har i dag bredt sig til størstedelen af landet og ser ud til at være i stadig spredning (Heldbjerg m.fl. 2025). Den er dog fortsat meget fåtallig i det centrale Jylland og langs den jyske østkyst (Figur 1, Figur 3).