Skarven kan træffes i hav-, kyst- og ferskvandsområder over hele Danmark. Skarver lever udelukkende af fisk, og fødevalget afspejler oftest de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse.

Skarver kan ses året rundt i hele landet. Arten er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om skarv som ynglefugl) såvel som i vores nabolande. Arten er også en talrig trækgæst. De skarver, der optræder uden for yngletiden, udgøres af danske ynglefugle såvel som trækgæster fra Norge, Sverige og Tyskland samt øvrige yngleområder omkring Østersøen. De danske ynglefugle og fleste trækgæster er af underarten mellemskarv, P. c. sinensis, men de norske trækgæster primært tilhører underarten storskarv, P. c. carbo.

Skarver optræder i størst antal langs kysterne, men enkeltindivider og (oftest mindre) flokke ses også i søer og åer. Om vinteren ses de største koncentrationer typisk i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes (Sterup & Bregnballe 2025).

Bestanden af underarten sinensis i Nord- og Centraleuropa er senest (2005-2018) blevet opgjort til 610.000-740.000 fugle med en stigende bestandsudvikling, mens bestanden af carbo kun tæller 86.000-110.000 fugle (2008-2018) og er i tilbagegang (Wetlands International 2026).

Der er ikke jagttid på skarven, men det er muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Miljøstyrelsen 2022). I medfør af dette nedlægges hvert år flere tusinde skarver i Danmark (Christensen m.fl. 2025), og desuden reguleres hvert år 10-15 % af rederne i den danske ynglebestand, oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækkes (Sterup & Bregnballe 2025). Herudover er der mange skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006), og en del danske skarver reguleres i overvintringsområderne, hvilket især er tilfældet i Frankrig. Disse faktorer er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.

Skarv overvåges i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger , der gennemføres ca. hvert tredje år (senest i 2020 og 2023), samt ved de årlige reducerede midvintertællinger. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Skarv optælles desuden ved de landsdækkende fældefugletællinger hvert sjette år, senest i 2025. Undersøgelsesområdet for den seneste landsdækkende optælling af fældende vandfugle kan ses i metodeafsnittet om fældefugletællinger.

Arten optælles ved totaltællinger og transekttællinger foretaget fra fly samt ved optællinger foretaget fra land.

Ved de seneste landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 blev der i alt talt henholdsvis 35.080 og 29.593 skarver (Figur 1, 2).

Ved fældefugletællingen i sensommeren 2025 blev der i alt talt 68.092 skarver (Figur 3). Blandt lokaliteter og områder med større koncentrationer kan nævnes Saltholm (3.558), Ringkøbing Fjord (3.095), Vadehavet (2.691), Anholt (2.000), Roskilde Fjord (1.721), Vresen i Storebælt (1.348), Anholt Vindmøllepark (1.273, men ikke hele parken talt) og Nissum Bredning inkl. Agger og Harboøre Tange (1.133).

Udvikling i antal og udbredelse

Indekset fra midvintertællingerne (Figur 4), såvel som tallene fra de landsdækkende midvintertællinger (Tabel 1), viser, at antallet af overvintrende skarver i de danske farvande er stigende, såvel i den lange periode fra 1987 til 2025 som den korte periode fra 2014-2025. Der er dog store variationer fra år til år. Ved de sidste fire landsdækkende midvintertællinger er der registreret mellem ca. 12.000 og 35.000 skarver. Antallene registreret ved midvintertællingerne i 2020 og 2023 var de hidtil højeste (Tabel 1). For nogle af vintrene falder lave tal i indekset fra de reducerede midvintertællinger sammen med kolde vintre, fx 2009/10 og 2010/11, hvor der også i de efterfølgende vintre var færre skarver (Figur 4). Der er som regel et stort antal overvintrende skarver i Øresund, men det er varierende, i hvor høj grad disse bliver registreret under midvintertællingerne. I 2020 blev der registreret en flok på 10.000 på Peberholm, men i 2023 blev der ikke talt større flokke i området.

Det samlede antal skarver registreret ved fældefugletællingen i sensommeren 2025 er det hidtil højeste, og der blev talt ca. 20.000 mere end ved de foregående tællinger i 2012 og 2018 (Tabel 2). Antallet registreret ved fældefugletællingerne er dog langt lavere, end man skulle forvente i betragtning af størrelsen af ynglebestanden i Danmark (opgjort til ca. 31.000 par i 2025, Sterup & Bregnballe 2025), inkl. ungeproduktion, samt viden om, at skarver fra andre lande begynder at trække til danske farvande allerede i juli-august. Dette tyder på, at mange fugle opholder sig på lokaliteter, der ikke dækkes under optællingerne. Desuden tælles store, åbne havområder ved transekttællinger, hvor ikke alle de skarver, som raster i store antal på sandrevler og småøer, bliver registreret. Samme problemstilling gør sig gældende ved midvintertællingerne.