Knaranden har en mere sydøstlig udbredelse i Europa og Asien end de fem andre svømmendetarter, der behandles her. Den har udvidet sin udbredelse markant mod nord siden 1970'erne (Keller m.fl. 2020). Den er tilknyttet mere ferske områder end flere af de andre svømmeænder og ses derfor især ved søer eller meget brakke vådområder, hvor den fouragerer på bundvegetation og smådyr i tilknytning til planterne.

Knarand forekommer i størst antal om efteråret fra september til novcember, hvor den efterhånden er udbredt i hele landet, oftest som enkelte par eller småflokke i større koncentrationer af andre svømmeænder, men enkelte lokaliteter har regelmæssige forekomster af mere end 100 fugle, fx Vejlerne og Maribosøerne.

Bestanden af overvintrende knarænder i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 170.000-180.000 fugle med et 1 % bestandskriterie på 1.700 fugle, og med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2026). Af samme kilde fremgår det, at knaranden er den svømmeand, hvis antal er i størst fremgang i Europa.    

Knarand er en udpræget herbivor, som i lighed med svaner, pibeand og blishøne må forventes at gå tilbage i antal de steder, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering. Der er dog ikke evidens for dette fra Danmark. Men knarand er det 'gode eksempel' på en art, som er gået frem i antal pga. restaurering, forbedret vandkvalitet og øget udbredelse af bundplanter i Maribosøerne (Clausen m.fl. 2014).  

Alle svømmeænder i Danmark er jagtbare og følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Knarand har dog kun i mindre omfang udvist en respons på antal og fordeling i forlængelse af etableringen af de mange nye reservater i 1990'erne, givetvis fordi arten er meget mere tilknyttet ferskvand, og det kun er ganske få søer, som er omfattet af reservatnetværket (Clausen m.fl. 2013, 2014).

Knarand var fredet indtil 1994. Siden da har arten været jagtbar og det årlige jagtudbytte i de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været 2.447 fugle (Min.: 2.136, Maks.: 2.894) (Vildtudbyttestatistikken). Der er betydelige år-til-år variationer, men overordnet set er udbyttet steget (Madsen m.fl. 2021, opdateret). Dette afspejler givetvis artens markante bestandsstigning i Nordvesteuropa, herunder også i Danmark. Det er ikke her vurderet om stigningen i rastefuglebestanden eller i jagtudbyttet de senere år er størst.  

I NOVANA-programmet 2024 og 2025 er knarand overvåget ved to reducerede midvintertællinger og to oktobertællinger samt ved fældefugletællingen i 2025. 

Landsdækkende tællinger er senest udført i 2020 og 2023, hvor kort over undersøgelsesområderne ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

Oktobertællingerne udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Knarand blev i NOVANA-programmet 2017-2021 primært optalt og afrapporteret med baggrund i tællinger udført i september, men arten er desuagtet blevet optalt af observatørerne, når de alligevel var ude for at tælle pibe-, krik- og spidsænder i forbindelse med tællingerne i oktober.  Derfor foreligger der systematiske tællinger fra oktober fra 2008-2016, 2018 og 2020. Oktobertællingen er herefter udført årligt i 2022-2025. Tællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 59 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til dele af 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks.  

Knarand er endvidere for første gang overvåget ved den landsdækkende fældefugletælling i sensommeren 2025. Et kort over dækningen på tællingen kan findes via linket hér.

Da knarand i særlig grad er tilknyttet ferske vådområder, tælles arten hovedsageligt fra land, både i forbindelse med midvinter-, fældefugle-, september- og oktobertællingerne, men mindre antal registreres også ved totaltællinger foretaget fra fly.

Til denne rapport er der, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2024 og 2025, suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke er dækket af NOVANA-tællerne.

Der blev registreret henholdsvis 3.812 og 3.372 knarænder på de landsdækkende midvinteroptællinger i 2020 og 2023 (Figur 1, Figur 2), hvilket er de i særklasse højeste antal på denne årstid (Tabel 1).

Arten har førhen været så fåtallig om vinteren, at der ikke er foretaget indeksberegninger ud fra de årlige reducerede midvintertællinger, men de blev indført i seneste NOVANA-rapport og er opdateret her. Indekset for midvinter har været markant stigende de seneste år (Figur 3). Bestandens udvikling vved midvinter klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i såvel den lange periode 1987-2025, som den korte 2014-2025. 

Ved fældefugletællingen blev der registreret i alt 4.275 knarænder (Figur 4). De største forekomster (antal > 300 fugle) blev talt ved Maribosøerne (F87) med 679 fugle, Arreskov Sø (F78) med 662 fugle samt den naturgenoprettede Holløse Bredning med  330 fugle. 

Ved oktobertællingerne i 2024 og 2025 blev der talt henholdsvis 7.311 og 6.869 knarænder (Figur 5, Figur 6), antal der er på niveau med tællingerne i 2022-2023 (Nielsen m.fl. 2024). Knarand forekom med antal > 400 i henholdsvis fire og to fuglebeskyttelsesområder i 2024 og 2025. I 2024 var det med 932 fugle ved Roskilde Fjord (F105), 763 i Brændegård Sø og Nørresø (F74), 475 i De Østlige Vejler (F13) samt 427 ved norene på Sydlangeland (F72). I 2025 drejede det sig om 560 fugle i Brændegård Sø og Nørresø (F74) og 434 i De Østlige Vejler (F13). Ingen områder havde antal, der overstiger det internationale 1 %-kriterie.  

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 57 lokaliteter med regelmæssige tællinger har været jævnt stigende (Figur 7). Bestandens udvikling i oktober klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i både den lange periode 1987-2025 og den korte periode 2014-2025. 

Udvikling i antal og udbredelse

De samlede antal af knarænder optalt både i vintrene 2020 og 2023 samt i oktober 2024 og 2025 er blandt de højeste antal registreret i Danmark i NOVANA-programperioden og formentlig nogensinde. Arten har, fra at være en meget sjælden art i 1970'erne, udviklet sig til at være almindelig udbredt i ferske vådområder i hele landet. 

Det er første gang artens forekomst er kortlagt i fældeperioden. Her var arten også forholdsvis talrig, på trods af, at man må forvente at de ofte vil forekomme skjult i fældeperioden.