Aarhus Universitets segl

Blisgås

Anser albifrons

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIBLivskraftig (LC)Midvinter12.977 (2024)
26.660 (2025)
2012-2025: Fluktuerende/Stigende
1981-2025: Stigende
Marts57.887 (2024) 

Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte blisgæs hhv. 12.977 og 20.660 fugle. Ved marts-tællingen for arten i 2024, hvor arten optælles på et tidspunkt, hvor en større andel af bestanden forekommer i Danmark, taltes 57.887 fugle. Antallet af blisgæs er de seneste årtier steget både i Danmark og i den samlede bestand. Siden 2005 har arten haft en øget forekomst i Danmark, og antallet i marts 2024 er det højeste registreret i Danmark de seneste 5 årtier. Selvom hovedparten af blisgæssene observeres i det sydlige Danmark, forekommer arten efterhånden spredt over hele landet.

Om arten

Blisgås træffes hovedsageligt fouragerende på enge og grønne marker. Om vinteren ses den særligt i den sydlige del af landet, men under forårstrækket optræder den efterhånden i hele Danmark. Den overnatter fortrinsvis på kystnære, kollektive rastepladser blandt andre gæs.

Blisgåsen yngler i Nordsibirien på den arktiske tundra, og trækker til overvintringspladser i det vestlige Europa, herunder Danmark. Hovedtrækket går sydøst om Danmark til Holland, Tyskland og Polen, men antallet af fugle set i Danmark i vinter- og forårsmånederne er som for mange andre gåsearter steget i de seneste år.

Den samlede internationale bestand tæller nu mellem 1 og 1,4 mio. fugle (Fox & Leafloor 2018, Wetlands International 2026).  

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås). Antallet af nedlagte blisgæs i Danmark har i de seneste år ligget på 2000-3000 fugle (Vildtudbyttestatistikken). Der formodes ikke at være nogen konkrete trusler for bestanden.

Overvågningsmetoder

Blisgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark, og siden 2022 også ved tællinger i marts hvert andet år. Resultatet af optællingerne afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af den samlede internationale flyway-bestand af blisgås.

Blisgås overvåges ved målrettede landbaserede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, eller ved totaltællinger af fugle ved ind- og udflyvning fra traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser. Optællingerne gennemføres af et netværk af optællere på kendte rastepladser for arten, og datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.

En stor del af artens fouragering finder sted på landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Fuglebeskyttelsesområderne spiller dog en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.

Resultater

Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte blisgæs hhv. 12.977 og 20.660 fugle (Figur 1, Figur 2). Ved marts-tællingen i 2024 optaltes 57.887 fugle, hvilket understreger, at arten er mere talrig i landet i det tidlige forår end ved midvinter, og dermed vigtigheden af marts-tællingen (Figur 3). Blisgæssene blev ved alle tre tællinger registreret med forekomster spredt over hele landet, med en tendens til fortrinsvis at optræde kystnært (Figur 1, Figur 2, Figur 3). Ved midvinter ses de fleste fugle i landets sydligste egne, og ved marts-tællingen i 2024 observeredes arten med store forekomster i den nordlige del af Jylland. Ofte findes arten i områder, hvor der også ses andre arter af gæs, og i blandede flokke med disse.

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af blisgæs i Danmark har været stigende gennem de seneste årtier, og tallene fra de seneste år ligger på det højeste niveau for hele perioden med overvågning af arten (Figur 4). De seneste årtiers fremgang i Danmark afspejler delvist en voksende bestand på flyway-niveau (Wetlands International 2026), men også med overvejende sandsynlighed, at en større andel af den samlede bestand nu optræder i Danmark ved midvinter og på forårstrækket end tidligere. En del af forklaringen i den årlige variation ved midvinter skyldes givetvis forskelle i vintrenes hårdhed. Kolde perioder i januar 2011, 2016 og 2024 afspejles således som små knæk i den ellers positive udvikling for bestanden i Danmark (Figur 4). Arten, der efterhånden kan ses over hele landet (Heldbjerg et al. 2025), er ikke i samme omfang som sædgæssene tilknyttet særlige rasteområder, men forekommer ofte i de samme områder som andre arter af gæs.

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Blisgås / Foto: Kevin Kuhlmann Clausen ©

Figur 1. Fordeling af blisgæs optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af blisgæs optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Fordeling af blisgæs optalt ved martstællingen 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 4. Antal af blisgås optalt i Danmark ved midvintertællingen i januar 1981-1983 og 1987-2025.