Aarhus Universitets segl

Storkjove

Catharacta skua

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglArtikel 4.2 udpegetLivskraftig (LC)Efterår8 (2024)Efterår 2011-2025: Faldende

Antallet af storkjover registreret på tællingerne i efterårene 2024 og 2025 var markant lavere end antal registreret på lignende tællinger i 2011-2013, men på niveau med tællingen i 2022 (7 fugle). Det lave antal fugle registreret på de to tællinger i 2024 og 2025, betyder, at der ikke kan beregnes totale estimater for de dækkede områder. Det reelle antal fugle i det undersøgte område er således højere end det her rapporterede. Uanset er der dog tale om en stor nedgang siden lignende tællinger foretaget i 2011-13. Den primære årsag til denne store nedgang er formentlig det store udbrud af fugleinfluenza i 2021/22, hvor arten var en af de hårdest ramte.

Om arten

Storkjove yngler spredt over Nordatlanten med de største bestande på de Britiske Øer. I Danmark forekommer arten primært i Nordsøen, Skagerrak og i de dybere dele af Kattegat, men arten kan træffes fåtalligt overalt i de indre danske farvande. Arten lever primært af fisk, som den enten frarøver andre fugle eller fanger selv, samt af fiskeriaffald. Storkjoven kan også tage mindre havfugle, som f.eks. mindre alkefugle og måger.

Den aktuelle flyway-bestand, der forekommer i Nordeuropa/Nordatlanten, er på 39.000-45.000 fugle med et 1 %-kriterium på 420 fugle, og bestanden vurderes at være i fremgang (Wetlands International 2026). Flyway-bestand og -trend er opgjort til og med 2019, og det må formodes, at bestanden er gået noget tilbage siden da. I Storbritannien, der huser 55-60% af verdensbestanden (stort set kun i Skotland), gik bestanden således tilbage med 73 % på grund af udbrud af fugleinfluenza i 2021-22 (Tremlett m.fl. 2024).

Der er ingen kendte trusler for arten i dansk farvand. 

Overvågningsmetoder

Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2022. Overvågningen består i en optælling fra fly hvert andet år i august-september over fuglebeskyttelsesområde nr. 126, Skagerrak. Arten er i indeværende periode overvåget i både 2024 og 2025. I 2024 blev et stort område i den danske del af Nordsøen fra Skagen (inkl. hele F126) dækket på en optælling foretaget under NOVANA og Havstrategidirektivet. I 2025 blev F126 dækket som en del af den landsdækkende optælling af fældende fugle. Et mindre område vest for Hirtshals blev ikke dækket i 2025 på grund af lavtliggende skyer. 

Arten forekommer næsten udelukkende i mere åbne havområder og optælles derfor primært på transekttællinger fra fly.

Resultater

Der blev i alt registreret 8 storkjover på tællingen i 2024, heraf blev de 5 registreret i F126 (Figur 1). På tællingen i 2025 blev der registreret 1 fugl i F126 (kort ikke vist). Tællingen i 2024 dækkede udover F126 et stort område i den vestlige del af dansk Nordsø. På tællingen i august 2025 blev der ydermere observeret rastende fugle fra land ved Skagen (op til 2 fugle) og Ørhage (1 fugl). 

Udvikling i antal og udbredelse

Siden overvågningen af arten i NOVANA-regi begyndte i 2022 er der kun registreret et mindre antal storkjover på de gennemførte tællinger (2022, 2024 og 2025). På tre tællinger foretaget i perioden 2011-2013 blev der estimeret op til 1.241 fugle i området (Petersen m.fl. 2016). Det her rapporterede antal kan ikke sammenlignes direkte med antallet fra 2011-13, da tallet fra 2011-13 er et estimeret totalt antal. På de tre tællinger foretaget i NOVANA-programmet er der ikke registreret fugle nok til at kunne lave en tilsvarende modellering af et estimeret totalt antal. 

Nedgangen er også bemærket i antallet af fugle observeret fra land i Danmark, hvor der ikke har været observationer af >10 fugle i 2022-25 (maks. 9 fugle), hvor der i efteråret 2021 blev observeret op til 200 fugle (www.dofbasen.dk).

Nedgangen i antal registreret i området på tællingen i august 2022 sammenlignet med tællingerne foretaget i 2011-2013 skyldes formentlig primært udbruddet af fugleinfluenza, der har reduceret ynglebestanden i Storbritannien med 73 % (Tremlett m.fl. 2024). Antallet i området varierer dog sandsynligvis også naturligt fra år til år.

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Storkjove Stercorarius skua. Foto Rasmus Due Nielsen ©

Figur 1. Fordeling af storkjover i Skagerrak ved flytællingen over Skagerrak i august 2024.