Havtornklit rummer forskellige krattyper i klitter, som kan være forstadier til klitskov og ikke er udskilt som gråriskrat eller enekrat. Havtorn er den vigtigste art, men den er ofte ledsaget af andre buske som hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel, tornblad eller pil. Havtorn fikserer kvælstof, og planten kan derfor skabe grundlag for en mere frodig vegetation ude i klitterne med indslag af græslandsarter.
Artssammensætningen i havtornklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Havtornklitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af havtorn, dværgbuske, mosser, halvgræsser, græsser og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter, herunder rynket rose, inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 18 plantearter i 5 m cirklerne i havtornklit, og i omtrent to ud af fem felter er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er havtorn, rød svingel, almindelig hyld, fløjlsgræs og stor nælde. Der er i gennemsnit registreret 5,5 arter i havtornklit, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og omtrent hvert femte felt rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig sand-star, almindelig engelsød, muse-vikke, gul snerre og smalbladet mangeløv. Der er i gennemsnit registreret 0,3 arter i havtornklit, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i knap 80 % af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil og hundeviol.
Bredbladede urter dækker sammenlagt godt en femtedel af jordoverfladen i havtornklit ud fra pinpoint-data med stor nælde, vild kørvel og almindelig syre som hyppige arter. Havtorn udgør en væsentlig del af vedplantedækket med en gennemsnitlig dækning på 39 % ud fra pinpoint-data og en tredjedel af arealet skønnet i 5 m cirklerne. Revling og de øvrige dværgbuske sammenlagt dækker 3,4 % ud fra pinpoint-data. Græsser, med rød svingel, fløjlsgræs, eng-rapgræs og almindelig kvik som de hyppigste arter, dækker sammenlagt knap 50 % af jordoverfladen mens halvgræsserne dækker 8 % ud fra pinpoint-data.
Mosserne dækker 13 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data mens laverne næsten er fraværende i havtornklit.
Der er registreret invasive arter på 39 % af arealet med havtornklit, heraf er rynket rose (28 % af prøvefelterne) og glansbladet hæg (11 %) de hyppigste arter.
Geografiske mønstre
Vegetationen i de vestjyske havtornklitter rummer flere arter og arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning. Der er en markant større dækning af dværgbuske, men også en langt større udbredelse af invasive arter. I de nordjyske havtornklitter er en langt større dækning af havtorn end i Vestjylland.
Overvågningsdata peger endvidere på, at der er signifikant flere følsomme arter og højere dækning af dværgbuske inden for - end uden for habitatområderne, mens dækningen af havtorn er højere uden for – end uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2022
Overvågningsdata viser et signifikant fald i antallet af meget følsomme arter samt dækningen af bredbladede urter og halvgræsser på hhv. 0,01 arter, 1,02 % og 0,32 % om året i perioden 2011-2022. Samtidig er der dog et signifikant fald i dækningen af græsser på 1,84 % om året i perioden.
Vegetationen i havtornklit er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og græsser.
Foto: Peter Wind, AU
