Rigkær (7230)

Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, men næringsfattigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår. Vegetationen er ideelt set lavtvoksende og lysåben, men også tidlige tilgroningsstadier hører med til typen. Typen kan omfatte forekomster med mere eller mindre vældpræg, men ikke forekomster oprindelig opstået som hængesæk. Med græsning eller slåning er vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange lave starer og mosser. Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede vegetationer, som efterhånden kan udgå af typen og blive til krat eller sumpskov. En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået voldsomt tilbage.

• Hvor findes naturtypen?
  Her er en oversigt over naturtypens areal og udbredelsesområde fra de fire Artikel 17 rapporteringer i 2007, 2013, 2019 og 2025.
• Bevaringsstatus 2025
  Her er vist det faglige grundlag for vurderingerne af bevaringsstatus i den seneste Artikel 17 rapportering til EU (2025). Siden omfatter en beregning af hvor stor en andel af naturtypens areal, der er i god tilstand ("good condition"), en beregning af naturtypens udviklingstendenser for 2011-2022 og en oversigt over de vigtigste påvirkningsfaktorer.
• Kontrolovervågning 2004-2022
  Her er resultaterne fra kontrolovervågningen fra de tre første programperioder. Tilstanden er beskrevet ud fra den seneste registrering af indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi, ligesom der er en beskrivelse af eventuelle regionale forskelle. Udviklingen er beregnet for de prøvefelter, der tilhører naturtypen i den fulde overvågningsperiode.
• Kortlægning 2016-2019
  Her er resultaterne fra den seneste kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne, herunder beregningerne af naturtilstand.