Tilstanden i rigkær er meget varieret, både med hensyn til artssammensætning, hydrologi, vegetationsstruktur og næringsstatus. Vegetationen er relativt artsrig med en høj dækning af bredbladede urter og arter, der er følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning og tilgroning samt en sporadisk forekomst af invasive arter. Til gengæld er de meget følsomme plantearter fraværende på en væsentlig andel af rigkærene, hvilket tyder på, at de har været udsat for afvanding og/eller eutrofiering. Der er en relativt begrænset opvækst af vedplanter, men den gennemsnitlige vegetationshøjde er over typens optimum, hvilket hænger sammen med den relativt begrænsede udbredelse af græsning, men antageligt også tidligere afvanding og/eller eutrofiering. Rigkær rummer en stor variation i pH og næringsstofstatus, men generelt er en væsentlig del af arealet noget præget af intern eller ekstern eutrofiering. Den høje tilgængelighed af fosfor i forhold til kvælstof, indikerer at rigkærene er kvælstofbegrænsede. Den hydrologiske tilstand i rigkær varierer meget fra fugtige til meget våde levesteder. 

De overvågede rigkær findes især i Østjylland og på Fyn, og i mindre omfang i de tre øvrige regioner. Overvågningsdata viser, at der er nogen regionale forskelle i tilstanden af rigkær. I den nordjyske og sjællandske region er vegetationen rigere på arter, der er meget følsomme over for næringspåvirkning, omlægning, afvanding og tilgroning. I de nordjyske rigkær er der en højere ratio mellem kvælstof og fosfor, hvilket i tyder på, at rigkærslokaliteterne her i højere grad er fosforbegrænsede end i resten af landet. I den sjællandske region er dækningen af græsser højere og dækningen af mosser lavere, ligesom der er en større udbredelse af græsning, en lavere dækning af høje vedplanter og en lavere vegetationshøjde end i de øvrige dele af landet. I Vestjylland er græsning mindre udbredt, vedplantedækningen er højere og mosserne dækker en større del af jordoverfladen. 

Overvågningsstationerne for rigkær ligger overvejende uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at tilstanden er væsentlig bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således er der flere arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning inden for end uden for habitatområderne. Til gengæld er der også en større dækning af græsser, og en lavere dækning af bredbladede urter og halvgræsser. Der er en signifikant større udbredelse af græsning og rydning inden for habitatområderne end uden for, hvilket afspejler sig i en lavere vegetationshøjde. Der er også en signifikant højere dækning af lave vedplanter inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser også, at der er en signifikant højere pH i vandet, samt en lavere gennemsnitlig næringsratio og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof inden for - end uden for habitatområderne. Der er også et lavere indhold af kvælstof og fosfor i kærmosserne inden for habitatområderne, mens ratioen mellem kvælstof og fosfor er højere. Det peger samlet på, at rigkær inden for habitatområderne har en lavere tilgængelighed af næringsstoffer end inden for. Der er dog også en signifikant større mængde plantetilgængeligt fosfor i jordbunden i rigkær inden for. 

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i rigkær i perioden 2004-2022. Overvågningsdata viser således tegn på tilgroning ved en signifikant stigning i vegetationshøjden og i dækningen af høje vedplanter. Der er endvidere en signifikant stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen, men også et signifikant fald i fosforindholdet i spidserne af kærmosser, en stigning i ratioen mellem kvælstof og fosfor og i jordvandets pH. Endelig viser overvågningsdata at rigkærene er blevet lidt vådere i perioden, hvilket formodentlig kan tilskrives klimatiske forandringer med øgede nedbørsmængder. Disse forandringer kan forklare det signifikant fald i artsrigdommen udtrykt ved antal arter og antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning.