Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for eremit. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2025.Udviklingstendensen er for denne art vurderet som stigende på baggrund af, at eremit i periodens overvågning både er fundet på et højere antal lokaliteter og i et højere antal træer end tidligere. Udbredelsen er dog fortsat begrænset til Sjælland og Lolland.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Periodens resultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk1 | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Ukendt/ikke vurderet | Stærkt ugunstig | Fundet i 14 kvadrater (2024) | Ikke vurderet | Positiv |
| 1Der er ikke foretaget indsamlinger i den atlantiske zone, og derfor har det ikke været muligt at vurdere status der. Dette skyldes at det er usandsynligt at eremit findes i den atlantiske zone. | ||||||
Med overvågning i 2024 er eremit fortsat genfundet på alle tidligere lokaliteter. Den findes stadig kun på Sjælland og Lolland, og er ikke eftersøgt i Jylland eller på Falster. I 2021/22 blev der registreret det hidtil højeste antal træer med eremit, og denne positive tendens fortsætter i 2024, hvor arten er fundet på 16 lokaliteter mod 11 i 2022. Udviklingen er højest på hhv. Bognæs, som er steget fra 67 til 74 værtstræer og fastholder positionen som den største bestand, og i Vemmetofte Dyrehave, der er gået fra 38 til 49 træer. Lekkende Dyrehave viser også fremgang med en stigning fra 13 til 22 træer, mens Krenkerup Haveskov bryder den tidligere positive udvikling og er reduceret fra 40 til 31 træer. Positivt er det, at der i 2024 er registreret to nye lokaliteter, Knudsskov og Bønsvighoved Skov, begge på Sjælland, hvilket styrker artens samlede udbredelse. Hammermølle i Nordsjælland, hvor der i 2022 blev fundet ekskrementer i et enkelt træ, er fortsat med i overvågningen med samme resultat. Disse resultater understreger, at arten stadig er sårbar med isolerede bestande, men at der er tegn på stabilisering og lokal fremgang, især hvor lysåbne forhold og veterantræer er bevaret.
Osmoderma eremita
Af Rikke Reisner Hansen
Eremit er en varmekrævende art, der foretrækker solbeskinnede gamle træer med hulheder med henfaldende vedsmuld. I Danmark opnås den nødvendige temperatur bedst, hvor større træer står lysåbent. Temperaturkravet gør, at Danmark er tæt på artens nordgrænse, som ligger i det sydlige Norge og i Sverige lidt nord for Stockholm (Flåten & Fjellberg, 2008; Ranius et al. 2005). Alle steder er arten afhængig af gamle træer med hulheder.
I det enkelte træ er det vist, at de bedste forhold er, når der er mindst fire liter vedsmuld, som er enten tørt eller fugtigt, men ikke vådt eller blandet med jord (Chiari et al. 2012). Det er vigtigt for kolonisering af nye levesteder og for artens overlevelse på længere sigt, at der er egnede træer til stede inden for artens normale spredningsafstand, og at der ligeledes også er en tilgang af nye egnede træer, efterhånden som træerne, der huser en bestand, bliver gamle og forgår. Eremitten har en meget begrænset spredningsevne, typisk under 200 meter, og kun 12–18 % af individerne forlader deres oprindelige træ (Hedin 2003; Ranius & Hedin 2001). Dette gør arten særligt sårbar over for fragmentering af levesteder, og understreger behovet for habitatkontinuitet i landskabet.
Langsigtede studier har vist, at kolonisering sandsynligvis sker i velforbundne træer med karakteristika, der afspejler tidligere successionalstadier, mens risikoen for lokal uddøen er højere i træer med større diameter, som typisk er i senere stadier (Lindman et al. 2020). Dette peger på, at metapopulationen af eremitten er habitat-tracking, og at dynamikken i bestanden ikke alene skyldes træernes levetid, men også tilfældige hændelser i små populationer.
Eremitten kan leve i mange arter af træer. I Danmark er den især fundet i eg, bøg, ask, lind, hestekastanje, el og elm (Søgaard et al. 2015). Nogle steder er den også fundet i nåletræer (Oleksa 2009). Det er formentlig mere mængden af vedsmuld, der er afgørende, end arten af værtstræ.
Eremit parrer sig i juli eller august, hvorefter æggene lægges i området mellem det faste og det mørnede ved (Maurizi et al 2017). Larvens udvikling er temperaturbegrænset, idet den kun tager føde til sig, når døgnets gennemsnitstemperatur er 13°C eller derover (Maurizi et al. 2017). I Danmark går der, afhængigt af temperaturen, 3 til 4 uger, før æggene klækker. Larven gennemgår tre stadier. Udviklingen frem til forpupning i maj – juni varer under danske forhold 3- 4 år. De voksne biller kommer frem fra puppen i juni og juli, og de bedste muligheder for at observere den voksne bille i det fri er i begyndelsen af august. De voksne biller lever i 1 til 3 måneder.
Alle livsstadier kan gennemleves i det samme træ, og det er kun de voksne biller, der eventuelt forlader træet og spreder arten til andre egnede træer, hvis sådanne findes.
Eremit bliver overvåget ekstensivt på kendte og potentielle levesteder for arten, hvor træer med hulheder bliver undersøgt for forekomst af levende eremitbiller, eremitlarver, eremitkokoner, ekskrementer fra eremit og billerester i op til 6 meters højde. Fra og med 2018 er der endvidere kigget efter evt. ekskrementer, der er endt ved foden af potentielle værtstræer. Den overordnede metode foregår ved at undersøge, hvor mange 10x10 km-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til. I tilgift til den planmæssige overvågning kommer overvågning efter stormfald, hvor hulheder der ellers er for højt placeret, bliver undersøgt.
Opgørelsen er baseret på 10×10 km kvadrater med data indsamlet i 2024. I hvert kvadrat er antallet af træer med fund af eremit (bille, larve, kokon, ekskrementer og billerester) opgjort.
Eremit blev i 2024 eftersøgt i 23 kvadrater på Sjælland og Lolland, heraf var i alt 14 positive, fordelt med 11 på Sjælland og 3 på Lolland (Tabel 16.1 og Figur 16.1). Hovedudbredelsen af fund ligger på Midt- og Sydsjælland samt på Lolland (Figur 16.1). Arten blev i 2024 ikke eftersøgt på Falster samt i Jylland, grundet nulfund i 2021/22.
Tabel 16.1. Overblik over antallet af kvadrater med fund af eremit i 2024.
Overvågningen i 2024 viser en fortsat positiv tendens for eremit, men med variation mellem lokaliteter. Antallet af UTM-kvadrater med fund er steget fra 13 i 2021/22 til 14 i 2024, og det samlede antal registrerede værtstræer er øget fra 200 til over 270. Arten er registreret på 16 unikke lokaliteter mod 11 i 2021/22.
Markant fremgang ses især på Bognæs, som er gået fra 67 til 74 værtstræer og dermed fastholder positionen som den største bestand. Vemmetofte Dyrehave viser også en tydelig stigning fra 38 til 49 værtstræer, mens Lekkende Dyrehave er vokset fra 13 til 22 værtstræer. Flere lokaliteter udviser stabilitet eller kun mindre ændringer; Maltrup Skov fastholder et højt niveau med 13 værtstræer, hvilket er uændret siden 2022, og både Oreby Skov og Hammermølle forbliver på et lavt niveau med kun marginale variationer. Der ses dog tilbagegang i Krenkerup Haveskov, hvor antallet af værtstræer er reduceret fra 40 til 31, hvilket bryder den tidligere positive udvikling. Nye fund i 2024 omfatter bl.a. Bønsvighoved Skov og Knudsskov på Sjælland, hvilket udvider artens kendte udbredelse, om end den fortsat er begrænset til Sjælland og Lolland (Tabel 9.2).
Samlet set understøtter udviklingen en positiv tendens for arten, men med behov for målrettet indsats på lokaliteter med tilbagegang og sikring af nye egnede træer for at fastholde fremgangen.
Tabel 16.2. Oversigt over antallet af træer med fund af eremit (biller, larver, kokoner, ekskrementer og billerester) på Sjælland (S) og Lolland (L).
Analysen af habitategnethed bygger på to centrale indikatorer fra feltregistreringerne: lysstillethed og bemærkninger om træernes tilstand. Lysstillethed er vurderet ud fra, om træerne står helt eller delvist lysåbent, hvilket anses som tilstrækkeligt for at opfylde eremittens krav til varme og solpåvirkning. Bemærkningerne om træernes tilstand er gennemgået for nøgleord, der indikerer dårlig strukturel forfatning, såsom krone- eller topbrud, højstub, barktab, væltning eller formuleringer som “snart væk” og “falder inden 25 år”. Disse kriterier er valgt, fordi lys og stabilitet er afgørende for, at artens levesteder er egnede på lang sigt.
Resultaterne viser, at der i alt er undersøgt 1.380 træer, hvoraf 678 – svarende til 49 procent – opfylder lyskravet, mens 136 træer, knap 10 procent, er vurderet i dårlig forfatning. Variationerne mellem lokaliteterne er markante. Knudsskov og Knuthenborg har næsten alle træer lysåbne, mens Krenkerup Haveskov skiller sig negativt ud med kun syv procent lysåbne træer og hele 38 procent i dårlig forfatning. Hammermølle Skov og Vemmetofte Kystskov har henholdsvis 27 og 23 procent træer med kritiske skader, og Vemmetofte Dyrehave ligger midt imellem med 58 procent lysåbne træer, men 18 procent med alvorlige skader.
Samlet set står halvdelen af værtstræerne lysåbent nok, men omkring hvert tiende træ er i en tilstand, der truer kontinuiteten af levestedet. Enkelte lokaliteter har høj risiko for tab af nøgletræer, hvilket understreger behovet for målrettet pleje. Lysåbning, veteranisering og rekruttering af nye værtstræer er centrale tiltag for at sikre fremtidig kontinuitet, mens lokaliteter med god lysprofil bør fastholde nuværende praksis og planlægge langsigtet rekruttering. Denne indsats er særlig vigtig, fordi bevaringsstatus for eremit i den seneste Artikel 17-rapportering blev vurderet som stærkt ugunstig (Fredshavn et al. 2025). Arten findes fortsat i isolerede bestande med et lavt antal hule træer og har en ringe spredningsevne, hvilket begrænser mulighederne for naturlig kolonisering af nye lokaliteter. For at forbedre forholdene er det afgørende at sikre fritstillede træer med solpåvirkning gennem fjernelse af opvækst, eksempelvis ved skovgræsning. Endnu mere udfordrende er det at opretholde en kontinuerlig tilgang af nye træer med hulheder, men hvor det er muligt, vil dette være af stor betydning for artens langsigtede overlevelse.
Chiari S, Carpaneto GM, Zauli A, Marini L, Audisio P, Ranius T. 2012. Habitat of an endangered saproxylic beetle, Osmodermaeremita, in Mediterranean woodlands, Écoscience, 19:4, 299-307, DOI: 10.2980/19-4-3505
Flåten, M, Fjellberg A. 2008. Rediscovery of Osmoderma eremita (Scopoli, 1763) (Coleoptera, Scarabaeidae) in Norway. Norw. J. Entomol. 55, 165–168.
Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C,Elmeros M., Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., BrunbjergA.K., Boel M., Strandberg M.T., Hansen R.R., Alnøe A.B. 2025. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. Videnskabelig rapport nr. 673
Hedin, J., 2003. Metapopulation ecology of Osmoderma eremita – dispersal, habitat quality and habitat history. Doctoral thesis, Lund University. Available at: https://lup.lub.lu.se/refmole/detail/465755.
Lindman, L., Larsson, M.C., Mellbrand, K., Svensson, G.P., Hedin, J., Tranberg, O., Ranius, T. 2020. Oecologia 194, 771–780. https://doi.org/10.1007/s00442-020-04794-7
Maurizi E, Campanaro A, Chiari S, Maura M, Mosconi F, Sabatelli S, Zauli A, Audisio P, Carpaneto GM. 2017. Guidelines for the monitoring of Osmoderma eremita and closely related species. Nature Conservation 20, 79–128.
Ranius T, Aguado LO, Antonsson K, Audisio P, Ballerio A, Carpaneto GM, Chobot K, Gjurašin B, Hanssen O, Huijbregts H, Lakatos F, Martin O, Neculiseanu Z, Nikitsky NB, Paill W, Pirnat A, Rizun V, Ruicănescu A, Stegner J, Süda I, Szwałko P, Tamutis V, Telnov D, Tsinkevich V, Versteirt V, Vignon V, Vögeli M, Zach P. 2005. Osmoderma eremita (Coleoptera, Scarabaeidae, Cetoniinae) in Europe. Animal Biodiversity and Conservation, 28.1: 1–44.
Ranius, T. & Hedin, J., 2001. The dispersal rate of a beetle, Osmoderma eremita, living in tree hollows. Oecologia, 126(3), pp.363–370. Available at: doi.org/10.1007/s004420000529.
Søgaard B, Wind P, Bladt JS, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Galatius A, Teilmann J. 2015. Arter 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 82 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124 https://dce2.au.dk/pub/SR124.pdf