Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for Stellas mosskorpion. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2025 og medtager således ikke data, der er indsamlet til NOVANA rapporteringen for 2023-2024.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II | Næsten truet (NT) | Ikke vurderet1 | Ukendt | Fire lokaliteter i 2023 og en i 2024 | Ikke vurderet1 | Ukendt |
| 1 Arten findes ikke den atlantiske region | ||||||
Med eftersøgningerne i 2023 og 2024 er arten genfundet på en lokalitet og samtidig registreret på flere nye lokaliteter. I 2023 blev der gjort fund på fire lokaliteter – Constantinsborg (Kildebæk), Gammel Estrup (Lunden), Vemmetofte Strand (Strandskov) og Corselitze Skov (Mellemskov) – og i 2024 blev den fundet ved Fussingø (Espelund). Dermed er den samlede kendte forekomst i 2023–2024 mindst 5 lokaliteter.
Arten er fortsat begrænset til den kontinentale region, med hovedparten af fundene i Jylland, enkelte på Fyn og Lolland samt nye forekomster på Sjælland. Overvågningen i 2023–2024 har været ekstensiv med eftersøgning på 17 lokaliteter i 2023 og 48 lokaliteter i 2024, men fundene er få og typisk knyttet til stormfældede træer eller afbrækkede grene. På alle lokaliteter er arten kun fundet i ét træ, hvilket understreger dens sårbarhed og afhængighed af veterantræer med hulheder. Enkelte lokaliteter har dog vist større bestande i enkelte træer, fx Gammel Estrup med 43 individer i en stak fældede veterantræer, mens andre fund er begrænset til få individer (fx 1 nymfe i Fussingø).
Udviklingen afspejler primært en øget indsats og tilfældig blotlæggelse af hulheder snarere end sikker bestandsvækst. Den seneste Artikel 17-rapportering vurderer fortsat bevaringsstatus som ukendt, da arten er svær at overvåge og kun er fundet i et lavt antal træer. For at forbedre overvågningen og sikre artens langsigtede overlevelse er det afgørende at fastholde fokus på levesteder såsom veterantræer, stormfald og udvikling af genetiske metoder, der kan reducere behovet for destruktiv eftersøgning. I tillæg kan det anbefales at følge udviklingen og kontinuiteten af egnede levesteder på kendte fundsteder.
Anthrenochernes stellae
Af Rikke Risner Hansen
Stellas mosskorpion lever i formuldet dødt ved i hulheder i stammer og grene i ældre løvtræer, som eg, bøg, hestekastanje, poppel og bævreasp. Ifølge Gärdenfors & Wilander (1995) gøres fundene ofte i forbindelse med fugle- og insektreder, og i øvrigt hyppigt i hulheder i træer med nedbrudt ved. Typiske levesteder er i ældre træer på steder med lang kontinuitet af træer. På dens levesteder findes der ofte en række andre rødlistede arter som fx eremit og jættesmælder.
Spredningen sker ved, at mosskorpionen klamrer sig til benene på flyvende insekter, som derved tager den blinde passager med til nye lokaliteter (Gärdenfors og Wilander 1995). Spredningsafstanden er angivet til 500 m, men afhænger af, hvilken art den hægter sig på. Den kan ifølge Molander (2012) meget vel være betydeligt længere end 500 m. I Sverige er der en iagttagelse af 40 hunner af mosskorpion, der havde hægtet sig på stankelbenet Ctenophora pectinicornis (Artdatabanken 2023). Larven af dette stankelben udvikler sig netop de samme steder som Stellas mosskorpion og lige som den, i ved under nedbrydning.
Overvågningen er ekstensiv, dvs. der registreres, hvor arten forekommer ved at monitere, hvor mange 10 x 10 UTM-kvadrater, den forekommer i (Søgaard m.fl. 2018). Antallet af kvadrater den eftersøges i afhænger af forekomsten af stormfald. Det er således mere artens totale udbredelse der er ved at blive bestemt, end det er tendenser på enkeltlokaliteter. Arten kan kun genfindes på en lokalitet, hvis der er opstået en skade, som blotlægger et levested og gør det muligt at tilgå det. Fund af arten er således baseret på en høj grad af tilfældighed, og afhænger herudover af, om der er en inventør på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted.
Eremit og Stellas mosskorpion bliver eftersøgt i hulheder med træsmuld i træer, stormfaldne træer samt nedfaldne grene på kendte og potentielle lokaliteter (Søgaard et al. 2018). Metoden foregår ved, at der tages prøver af vedsmuld fra hulheder i såvel stående som liggende træer og grene. Prøverne indsamles i op til 6 meters højde, idet prøver fra hulheder placeret højere undlades af hensyn til sikkerhed for prøvetageren. Vedsmuldet hjemtages og sigtes for at finde evt. mosskorpioner i smuldet. Indtil 2021 har traditionelle, systematisk baserede metoder med fysisk undersøgelse af vedsmuld været den eneste mulighed for påvisning af Stellas mosskorpion (Andersen og Therkildsen 2020).
Lokalitetsudpegningen var frem til 2018 hovedsagelig baseret på steder, hvor der enten tidligere havde været fund af Stellas mosskorpion, eller som indgik i eremitovervågningen samt ved stormfald på nye lokaliteter. Fra 2021 er overvågningen ikke en fast del af eremitovervågningen, men udelukkende baseret på stormfaldseftersøgning og lignende enkeltstående hændelser, der resulterer i blotlægning af hulheder. Dermed bliver tidligere fund ikke nødvendigvis genbesøgt.
I 2020-2022 blev Stellas mosskorpion dokumenteret på i alt 5 lokaliteter (Middelfart, Krenkerup, Tofte Skov, Constantinsborg Storskov, Moesgaard og Fajstrup). 2022 var samtidig det år med flest fund i et enkelt år i Danmark. Med de nye eftersøgninger i 2023 og 2024 er arten fortsat genfundet og samtidig registreret på flere nye lokaliteter. I 2023 blev der gjort fund på fire lokaliteter: Constantinsborg, Kildebæk (genfund i Constantinsborg‑området), Gammel Estrup, Lunden, Vemmetofte Strand (Strandskov) og Corselitze Skov (Mellemskov). I 2024 blev arten fundet ved Fussingø, Espelund. Samlet set blev arten eftersøgt på 17 lokaliteter i 2023 og 48 lokaliteter i 2024 (ekstensiv indsats, i forbindelse med stormfald/tilgængelige hulheder).
Dermed er der tilkommet mindst fire nye lokaliteter i 2023–2024 (Gammel Estrup, Vemmetofte Strand – Strandskov, Corselitze – Mellemskov, Fussingø – Espelund), og den samlede kendte forekomst i 2023–2024 udgør mindst 5 lokaliteter på landsplan. Resultaterne bekræfter samtidig, at arten fortsat kan genfindes lokalt (fx Constantinsborg‑området), men at forekomsterne typisk påvises enkeltvis og ofte i forbindelse med opbrudte hulheder/stormskader, helt i tråd med den metodiske erfaring fra de tidligere perioder.
Tabel 17.1. Resultat af de seneste datasæt, med oversigt over antal undersøgte kvadrater og kvadrater med fund af stellas mosskorpion i 2020-2022 og i 2023-24 i den kontinentale zone. Der var ingen undersøgelser i den atlantiske zone.
Arten er fortsat begrænset til den kontinentale region, med fund koncentreret i Jylland, enkelte på Fyn og Lolland samt nye forekomster på Sjælland. De grønne kvadrater markerer fund i 2023–2024, og der er tydelig tilkomst af lokaliteter i Østjylland (bl.a. ved Fussingø og Constantinsborg), på Sjælland (Vemmetofte Strand) og på Falster/Lolland (Corselitze Skov).
Stellas mosskorpion er i perioden eftersøgt på i alt 45 kvadrater fordelt på 12 i Jylland, 6 på Fyn og 27 på Sjælland. Den er fundet i et træ per lokalitet og på 5 lokaliteter fordelt på 5 kvadrater (Figur 17.1). I 2020-2022 blev den fundet i 6 træer fordelt på 6 kvadrater (Tabel 17.1). På samtlige lokaliteter med fund er den kun fundet i et enkelt træ, hvilket primært skyldes, at der på lokaliteterne kun er få relevante træer at lede i, ofte kun et. Ved Constantinsborg Storskov vest for Århus er det samme liggende, døde bøgetræ blevet undersøgt i 2020 og 2022. Begge gange blev Stellas mosskorpion fundet, men hvor der i 2020 blev fundet 13 voksne individer og 5 nymfer, blev der i 2022 kun fundet et voksent individ med en bemærkning om, at træet er ved at miste sin værdi som levested for Stellas mosskorpion pga. udtørring. I 2023 nævnes det ikke, hvorvidt den samme bøg er undersøgt, men her er 3 individer fundet i en afknækket gren fra bøg. Dette er den eneste lokalitet med genfund af arten. Ved Gammel Estrup blev der fundet en relativ stor bestand på 43 individer i en stak med fældede veterantræer. Dens levested på denne lokalitet vurderes således truet. Yderligere nye lokaliteter var fåtallige med 9 individer fundet i en væltet hul bøg ved Vemmetofte Strand, 2 individer i en væltet hul poppel i Corselitze Skov og 1 nymfe fundet i nedfalden bøgegren i Fussingø.
Årsagen til det forøgede antal træer med fund af Stellas mosskorpion i 2020 til 2022 skyldes, at overvågningen fra 2021 skiftede fokus til at kigge på stormfældede træer og hulheder i forbindelse med afbrækkede grene. Overvågningen er således blevet målrettet mod at dokumentere udbredelsen ved at undersøge flispladser for veterantræer, og skadede og væltede træer i forbindelse med stormfald. Dermed er det ikke muligt at følge udviklingen i enkelte bestande perioderne imellem, men derimod kan der udledes en samlet udbredelsestrend henover flere perioder.
Tabel 17.2. Oversigt over fundsteder og fundår for Stellas mosskorpion med angivelse af, hvilken træart de blev fundet i. Fra 2004 og frem er det kun NOVANA-programmets indsamlinger, der indgår i tabellen.
I den seneste Artikel 17 rapportering blev bevaringsstatus for Stellas mosskorpion vurderet som ukendt, fordi den er svær at overvåge, og kun er fundet i et lavt antal træer (Fredshavn et al. 2025). Fund på flere lokaliteter i 2021/22 er positivt og giver håb om, at den kan findes flere steder. Dog er den på samtlige levesteder kun fundet i et enkelt træ. Samtidig er den i perioden eftersøgt i et højere antal kvadrater end den forgangne (45 i 2023/24 mod 11 i 2021/22) og fundet i et færre. Den begrænsning, der er i overvågningen af Stellas mosskorpion, gør at dens udbredelse og det antal træer den forekommer i, endnu ikke er kendt.
Andersen LW, Therkildsen OR. 2020. Overvågning af bilag II- og IV-arter baseret på eDNA – muligheder og begrænsninger. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 74 s. - Videnskabelig rapport nr. 367 http://dce2.au.dk/pub/SR367.pdf
ArtDatabanken 2023. Anthrenochernes stellae, hålträdsklokrypare. Artdatabanken. https://artfakta.artdatabanken.se/taxon/100320 (besøgt september 2023)
Fjellberg A, Lissner J 2016. Anthrenochernes stellae Lohmander, 1939 (Pseudoscorpiones, Chernetidae) new to Norway. Norwegian Journal of Entomology 63, 4–5
Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C,Elmeros M., Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., BrunbjergA.K., Boel M., Strandberg M.T., Hansen R.R., Alnøe A.B. 2025. Bevaringsstatus fornaturtyper og arter – 2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet,DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. Videnskabelig rapport nr. 673
Holmen M, Scharff N. 2008. Stellas mosskorpion, Anthrenochernes stellae Lohmander, 1939 - status i Danmark for en ny art på habitatdirektivet (Arachnida, Pseudoscorpiones). Entomologiske Meddelelser. 76, 1, p. 55-68.
Muster C, Spelda J, Rulik B, Thormann J, von der Mark L, Astrin JJ. 2021. The dark side of pseudoscorpion diversity: The German Barcode of Life campaign reveals high levels of undocumented diversity in European false scorpions. Ecol. Evol. 11, 13815–13829.
Søgaard B, Martin O, Jørum P, Thomsen PF. 2018. Overvågning af Stellas mosskorpion, Anthrenochernes stellae. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning fra DCE's Fagdata-center for Biodiversitet og Terrestrisk natur; Nr. A08, Ver.3. Revideret 01.07.2018. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2018. 14 s.
Stellas mosskorpion Anthrenochernes stellae
Foto: Jørgen Lissner. MST ©
Figur 10.1. Udbredelseskort for kvadrater med indsamlinger af Stellas mosskorpion i 2018. Linjen ned gennem Jylland viser adskillelsen af den atlantiske og den kontinentale region. Grå kvadrater viser områder med eftersøgning uden fund, grønne kvadrater viser områder med fund.
Figur 17.1. Udbredelseskort for kvadrater med eftersøgninger af Stellas mosskorpion i 2023-2024. Linjen ned gennem Jylland viser adskillelsen af den atlantiske og den kontinentale region. Grå kvadrater viser områder med eftersøgning uden fund, grønne kvadrater viser områder med fund.
