Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for bred vandkalv. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2025. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af ændringer i udbredelse mellem overvågningen fra 2021/2022 til overvågningen i 2023/24.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Periodens resultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Ikke vurderet | Stærkt ugunstig | Fundet på 10 lokaliteter i 5 kvadrater | Positiv | Positiv |
I 2024 blev lys skivevandkalv registreret på i alt 10 lokaliteter. Heraf er flere historiske genfund, mens andre repræsenterer helt nye lokaliteter. Genfund omfatter Vaserne og Holmegård Mose på Sjælland samt Bastemose, Gammelmose, Puggekullekær, Stakkelemose og Ølene på Bornholm. Skærsø i den atlantiske del af Jylland hvor lys skivevandkalv blev registreret i 2017 og 2018, er genfundet efter flere års fravær. Nye lokaliteter i 2024 er Græssøen og Ravnekær i Almindingen på Bornholm, hvor der ikke er dokumenteret tidligere forekomster hverken i NOVANA-overvågningen eller i øvrige artsdatabaser. I Iglemose, hvor arten blev registreret i 2021, blev den ikke genfundet i 2024. Fyn og den kontinentale del af Jylland er fortsat uden fund.
Samlet set er antallet af kvadrater med fund steget fra fire i 2021/22 til fem i 2024, hvilket afspejler både nye lokaliteter på Bornholm og genfundet i Jylland. Det er uvist, om dette er udtryk for en egentlig fremgang, da arten er vanskelig at påvise med de anvendte metoder, især i år med små bestande. Manglende fund på en lokalitet betyder derfor ikke nødvendigvis fravær, men kan skyldes både metodiske begrænsninger og naturlige udsving i populationsstørrelse.
Graphoderus bilineatus
Af Rikke Reisner Hansen
Lys skivevandkalv lever i søer, damme, tørvegrave og kanaler, såvel naturlige som menneskeskabte, endog i længerevarende midlertidige damme. Det vigtigste er, at der er få eller ingen fisk til stede, at det er næringsfattige habitater, at der er vandplanter, og at der af hensyn til lysindfald er områder uden skyggende bredvegetation (Cuppen et al. 2006; Iversen & Thomsen 2008; Kolar & Boukal 2020). Den forekommer ikke i fiskerige søer og heller ikke i søer og damme med høj påvirkning fra intensivt landbrug (Kolar & Boukal 2020; Turić et al. 2021). Både larver og voksne individer er gode svømmere, der forekommer både på lavt og dybt vand (Galewski 1975). Både voksne og larver jager overvejende svømmende smådyr i vandsøjlen og sjældent eller slet ikke bytte på bunden eller i sedimentet (Galewski 1975; Cuppen et al 2006). Føden er typisk dafnier og andre pelagiske smådyr (Cuppen et al. 2006; Galewski 1975).
Lys skivevandkalv gennemfører normalt hele sin livscyklus i og omkring det samme vandhul. Selv om den er i stand til at flyve langt, gør den det normalt ikke (Iversen et al., 2017). Det er derfor vigtigt, at de nødvendige forhold for hele artens livscyklus er til stede i og omkring det ferskvandshabitat, der er dens primære levested.
Æggene lægges i smågrupper i hule plantestængler, der rager op over vandoverfladen. Udviklingen fra æg til voksen varer knapt et par måneder. Udviklingen forløber i perioden fra starten af maj til starten af oktober, idet tidspunktet for æglægning kan variere betydeligt, både lokalt og fra år til år. Lys skivevandkalvs larve forpupper sig i en hule på land, som den selv danner ud af planterester. Hulerne er bl.a. fundet lidt inde i lag af plantedele nær søbredden. Den voksne bille kommer frem fra puppehulen ca. 3 uger efter, at larven gik på land. Selve puppestadiet varer ca. halvanden uge. Voksne biller på omtrent to år kan forekomme, men flertallet dør tidligere. Der er ikke fundet overvintrende voksne, så man ved ikke, om de overvintrer på land eller under vandet (Cuppen et al. 2006; Holmen 2019; Miljøstyrelsen 2023).
Lys skivevandkalv eftersøges ekstensivt på kendte og egnede levesteder ved rusefældefangst af voksne biller i maj måned, samt ketsjning efter voksne biller og larver i september måned (Søgaard m.fl. 2024).
Det er sandsynligt, at genetiske metoder kan være nyttige til at undersøge om en art som lys skivevandkalv findes et givent sted. Det er således blevet vurderet, at eDNA fra vandprøver indsamlet i bestemte områder og bestemte steder i vandsøjlen potentielt kan benyttes som screeningsværktøj for lys skivevandkalv. Før metoden er klar til brug skal den udvikles og optimeres, samt verificeres før eventuel implementering i overvågningsprogrammet (Andersen og Therkildsen, 2020). Formentlig kan bestandene svinge mellem år, hvilket yderligere vil gøre genetiske metoder velegnede, da de ikke i samme grad, som fangst ved ketsjning eller fælder, er afhængige af en stor population. I 2024 blev rusefældens design ændret efter designet i Balalaikins m.fl. 2023 (Søgaard m.fl. 2024).
Lys skivevandkalv blev i 2024 eftersøgt ved fældefangst og ketsjning på 64 lokaliteter fordelt på 8 kvadrater i den atlantiske del af Jylland, 14 i den kontinentale del Jylland, 7 på Fyn med øer, 21 på Sjælland med øer, og 14 på Bornholm. Arten blev påvist på i alt 10 lokaliteter fordelt på fem kvadrater. Fundene omfatter syv lokaliteter på Bornholm, to på Sjælland og én i Jylland (atl.), mens der ikke blev registreret fund på Fyn eller i Jylland (kont.). På Sjælland blev arten genfundet i Holmegård Mose ved Tyvekrog og i Vaserne ved Hat-sø, mens der på Bornholm var en bred tilstedeværelse med fund i Bastemose, Gammelmose, Puggekullekær, Stakkelemose, Ølene samt nye observationer i Græssøen og Ravnekær. I Jylland (atl.) blev arten genfundet i Skærsø efter at have været fraværende ved sidste overvågning. Forekomst og udbredelse fremgår af Figur 14.1, og Tabel 14.1 viser den samlede opgørelse for undersøgte lokaliteter og kvadrater samt antallet med fund.
Tabel 14.1. Oversigt over antal undersøgte lokaliteter, kvadrater og areal i NOVANA-programmet i 2024, samt angivelse af lokaliteter, kvadrater og areal med fund af lys skivevandkalv i 2024.
Tabel 14.1 dokumenterer, at der i Jylland Vest blev undersøgt otte lokaliteter med ét fund, mens i Jylland Øst ikke blev fundet nogen lys skivevandkalv på 14 undersøgte lokaliteter. Sjælland med øer havde to fund blandt 24 lokaliteter, og Bornholm syv fund blandt 14 lokaliteter. Samlet set blev lys skivevandkalv registreret i fire kvadrater ud af 17 eftersøgte i den kontinentale region. I den atlantiske region blev den registreret i ét kvadrat blandt otte undersøgte. I alt blev der undersøgt 64 lokaliteter, hvoraf der var fund i 10, fordelt på 22 kvadrater med fem kvadrater med fund.
Sammenlignet med overvågningen i 2021/22, hvor arten blev registreret i Holmegård Mose og Vaserne på Sjælland samt på flere lokaliteter i Almindingen og Ølene på Bornholm, viser 2024 en fortsat tilstedeværelse på disse lokaliteter og en potentiel udvidelse af udbredelsen. Bornholm har fastholdt fund i Bastemose, Gammelmose, Puggekullekær, Stakkelemose og Ølene, men der er desuden tilføjet Græssøen og Ravnekær som nye lokaliteter. På Sjælland er Vaserne og Holmegård Mose fortsat positive, mens Jylland Øst nu har et dokumenteret fund i Skærsø. Det markerer en ny region for arten i denne periode. Derimod er arten ikke genfundet i Iglemose i Almindingen, hvor den blev registreret i 2021/22. Fyn og Jylland Vest er fortsat uden fund.
Skærsø har tidligere været kendt som levested for lys skivevandkalv med fund i 2017 og 2018. Fund fra 2018 er jf. Naturdatabasen løsfund foretaget af Vejen Kommune. Derefter har der ikke været registreret fund før i 2024. Ravnekær og Græssøen på Bornholm fremstår derimod som helt nye lokaliteter uden tidligere registreringer hverken i NOVANA-overvågningen eller i de øvrige registreringer i arter.dk. Det indikerer, at der er en reel udvidelse af artens kendte forekomstområde. De øvrige bornholmske lokaliteter samt sjællandske lokaliteter har været kendt fra tidligere rapporteringer.
Samlet set er antallet af kvadrater med fund steget fra fire i 2021/22 til fem i 2024, hvilket afspejler både nye lokaliteter på Bornholm og fundet i Jylland Øst. Tendensen peger på en stabil tilstedeværelse på Sjælland og Bornholm med tegn på spredning til Jylland Øst, mens fraværet af fund i Fyn og Jylland Vest understreger, at arten fortsat har en fragmenteret udbredelse i Danmark.
Tabel 14.2. Oversigt over antallet af lokaliteter (L) og kvadrater (K) med fund af lys skivevandkalv fra 2004 til 2022.
I den seneste Artikel 17 rapportering blev bevaringsstatus for lys skivevandkalv vurderet som stærkt ugunstig (Fredshavn et al 2025). Det, at den formentlig på alle levesteder findes i små bestande, er formentlig hovedårsagen til, at den ikke hvert år bliver fundet på den enkelte lokalitet.
Andersen, L.W. & Therkildsen, O.R. (2020) Overvågning af bilag II- og IV-arter baseret på eDNA – muligheder og begrænsninger. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 74 s. - Videnskabelig rapport nr. 367 http://dce2.au.dk/pub/SR367.pdf
Arter.dk. Besøgt 29. september, 2023.
Cuppen, J., Koese, B.& Sierdsema, H. (2006) Distribution and habitat of Graphoderus bilineatus in The Netherlands (Coleoptera: Dytiscidae). Nederlandse Faunistische Mededelingen, 24, 29–40.
Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C, Elmeros M., Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., Brunbjerg A.K., Boel M., Strandberg M.T., Hansen R.R., Alnøe A.B. 2025. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. Videnskabelig rapport nr. 673
Galewski, K. (1975) Descriptions of the unknown larvae of the genus Hydaticus Leach and Graphoderus Dejean (Coleoptera, Dytiscidae) with some data of their biology. Annales Zoologici, 32, 249–268.
Holmen, M. 2019. Om forvaltning af lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) i og omkring Holmegaard Mose. https://www.raisedbogsindenmark.dk/images/PDF/Holmegaard/Lys_skivevandkalv_notat_final.pdf
Iversen, L.L., Rannap, R., Briggs, L. & Sand-Jensen, K. (2017) Time-restricted flight ability influences dispersal and colonization rates in a group of freshwater beetles. Ecology and Evolution. 7(3), 824–830.
Iversen, L. & Thomsen, P.F. (2008) Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Biologisk Institut Københavns Universitet. https://www.entoweb.dk/def/diverse/dl_4.pdf
Kolar, V. & Boukal, D.S. (2020) Habitat preferences of the endangered diving beetle Graphoderus bilineatus: implications for conservation management. Insect Conservation and Diversity doi: 10.1111/icad.12433
Miljøstyrelsen 2023. https://arter.dk/taxa/taxon/details/f65a8cf8-f785-ea11-aa77-501ac539d1ea
Søgaard, B., Holmen, M., Hansen, R.R. & Kjær, C., 2024. Overvågning af bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning (TA nr. A05, version 4). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Gyldig fra 10.04.2024. Tilgængelig på: https://ecos.au.dk/fileadmin/ecos/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA05_Vandkalve_v4.pdf.
Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O.R., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Galatius, A., Svegaard, S. & Teilmann J. 2016. Arter 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 126 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 209 https://dce2.au.dk/pub/SR209.pdf
Turić, N., Temunović, M., Szivák, I., Herczeg, R., Vignjević, G. & Zoltán Csabai, Z. (2021) Importance of foodplains for water beetle diversity: a crucial habitat for the endangered beetle Graphoderus bilineatus in Southeastern Europe. Biodiversity and Conservation (2021) 30:1781–1801t. https://doi.org/10.1007/s10531-021-02168-w
Figur 14.1. Lys skivevandkalv. Forekomst og udbredelse i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2024. Grøn firkant angiver kvadrat med fund af arten, og grå firkant angiver undersøgt kvadrat uden fund Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.