Forekomst og udbredelse

Grønbroget tudse er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005-2011 blev grønbroget tudse registreret på 106 lokaliteter fordelt på 43 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er UTM-kvadrater, hvor arten blev fundet, der fremgår af kortet.

I 2012-2017 blev grønbroget tudse registreret på 106 lokaliteter fordelt på 39 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.

Udbredelsesområdet for grønbroget tudse er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Grønbroget tudse Tabel 1. Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af grønbroget tudse i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.

Grønbroget tudse har en østlig udbredelse og kendes ikke fra Jylland. Den findes dog på en øer i Kattegat, bl.a. Samsø og Tunø. Der er forekomster i Det sydfynske Øhav, på Sjælland, Lolland-Falster-Møn og Bornholm med omgivende øer. Det er dog kun på Lolland, Falster og det vestlige Møn, at arten er vidt udbredt, men dog ikke i samme omfang som tidligere.

Grønbroget tudse Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af grønbroget tudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017.

Bestand

Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.

Grønbroget tudse Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af grønbroget tudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Desuden er udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.

Levesteder

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af grønbroget tudse i 2005-2011 og 2012-2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).

Grønbroget tudse Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af grønbroget tudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.

Grønbroget tudse yngler her i landet oftest kystnært i forskellige typer vandhuller uden vegetation, gerne nyopståede og -etablerede vandhuller. Uden for yngletiden opholder den sig i mange forskellige lysåbne habitater, ofte i anselig afstand fra ynglevandhullerne. Den grønbrogede tudses yngle- og rasteområder skal være udsat for en eller anden form for naturlig forstyrrelse eller menneskeskabt påvirkning, for at tudserne kan anvende dem. Denne type "forstyrrelse" skal fortsættes, hvis yngle- eller rasteområder skal bevares, hvilket i mange tilfælde også sker gennem menneskelig udnyttelse af arealerne. Hvis levestederne henligger urørte, vil de hurtigt ændre sig, så tudserne ikke længere kan leve der (Fog 2007).

Konklusion

Grønbroget tudse findes spredt på Øerne i den kontinentale region med enkelte større bestande, men ellers i små bestande, der alene på grund af deres størrelse er sårbare. Arten har således gennem en lang årrække været i tilbagegang, både hvad angår udbredelse og bestandsstørrelse, selvom en række aktive tiltag lokalt modvirket tilbagegangen.

Resultaterne fra overvågningsperioden viser en overordnet stabil udvikling for grønbroget tudse. Antallet af positive lokaliteter har ligget stabilt over de senere år, men afspejler store geografiske forskelle. I den kontinentale del af Jylland, dvs. på Samsø og Tunø, er arten således fundet på flere lokaliteter i de senere år, mens der på Fyn omvendt har været tale om en markant tilbagegang. Samlet set er udbredelsen og arealet af levesteder dog uændret.

Referencer

Fog, K. 2007. Grønbroget tudse Bufo viridis. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og pålanlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 163-171.