Forekomst og udbredelse

Klokkefrø er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i perioderne 2005, 2007 og 2009 samt i 2012 og 2015. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005, 2007 og 2009 blev klokkefrø overvåget på 155 lokaliteter. Arten blev registreret på 106 lokaliteter fordelt på 17 UTM-kvadrater (Fig. 1).

I 2012 og 2015 blev klokkefrø overvåget på 181 lokaliteter. Arten blev registreret på 133 lokaliteter fordelt på 15 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Udbredelsesområdet for klokkefrø er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Klokkefrø Tabel 1. Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af klokkefrø i Danmark i 2005, 2007 og 2009 samt 2012 og 2015. Udviklingen i perioden 2005-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er desuden angivet.

Klokkefrø er forekommer i det Sydfynske Øhav, på Østfyn, i Nordvest- og Sydvestsjælland (Tabel 2). De største bestande findes på Knudshoved, Røsnæs og Avernakø.

Klokkefrø Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af klokkefrø i Danmark i perioderne 2005, 2007 og 2009 samt 2012 og 2015.

Bestand

Der foreligger ikke en standardiseret metode til at opgøre bestandsstørrelser, men den nuværende overvågningsmetode giver dog en vis mulighed for at estimere bestandsstørrelser på baggrund af registrering af kvækkende hanner. Dette er gjort i forbindelse med tidligere afrapporteringer, men da der er en række usikkerheder forbundet med denne metode, er den fravalgt her. Dette skyldes bl.a., at metoden, udover at bero på en række antagelser, er følsom over for variation i hannernes kvækkeaktivitet, som påvirkes af vejrforholdene. Udviklingen i bestanden er derfor, som det er tilfældet for de øvrige paddearter, baseret på antallet af lokaliteter, hvor arten er registreret.

Klokkefrø Tabel 3. Bestandsstørrelse (individer) i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af klokkefrø i Danmark i 2005, 2007 og 2009 samt 2012 og 2015. Desuden er udviklingen i perioden 2005-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.

Levesteder

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af klokkefrø i perioden 2005, 2007 og 2009 samt 2012 og 2015 (Fig .1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).

Klokkefrø Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af klokkefrø i Danmark i 2005, 2007 og 2009 samt 2012 og 2015. Desuden er udviklingen i perioden 2005-2015 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) angivet.

Klokkefrø er meget afhængig af vandkvaliteten i såvel yngle- som fourageringsvandhuller. Der skal således findes lavvandede vandhuller, som ikke tørrer ud henover sommeren. Samtidigt er det vigtigt, at der i tilknytning hertil findes dybere permanente vandhuller, hvor den kan søge føde. Prædation fra fisk på yngel og fra hejrer på voksne individer kan undertiden være en trussel for lokale bestande. Desuden trives arten bedst, hvor omgivelserne er ekstensivt græssede arealer eller overdrev, gerne med en udyrket bræmme omkring det enkelte vandhul.

Siden 1999 er der gennem en række LIFE-projekter gravet og oprenset et stort antal ynglevandhuller, hvor flere tusinde unge klokkefrøer er blevet udsat.

Konklusion

Overvågningen viser, at arealet af klokkefrøs udbredelse og levesteder er reduceret over de senere år, mens antallet af lokaliteter omvendt er øget. Sidstnævnte skyldes formentlig etableringen af nye og oprensning af eksisterende vandhuller i tilknytning til eksisterende levesteder.

Selv om der på det overordnede plan synes at være rigeligt med levestedsareal for klokkefrø, så er det reelt ikke tilfældet. En række delbestande findes således på småøer, hvor mængden af eksisterende eller potentielle levesteder er utilstrækkelig. Dermed er disse bestande i mange tilfælde ikke levedygtige på langt sigt.

DNA-analyser har tilmed vist, at de danske bestande har nedsat genetisk variation i forhold til større bestande i udlandet. Det er tidligere vurderet, at det kræver en ”effektiv bestandsstørrelse" på mindst ca. 500 dyr, hvis indavl skal undgås. Da dette formentlig svarer til en faktisk populationsstørrelse på op imod 2000 voksne dyr (Briggs m.fl 2007) findes der næppe danske bestande, der kan betegnes som levedygtige på lang sigt.

Referencer

Briggs, L., Damm, N. & Fog, K. (2007). Klokkefrø Bombina bombina. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 117-123.