Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Løgfrø

Pelobates fuscus

Forekomst og udbredelse

Løgfrø er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005-2011 blev løgfrø registreret på 64 lokaliteter fordelt på 40 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er kvadrater, hvor arten er fundet, der vises på kortet.

I 2012-2017 blev løgfrø registreret på 181 lokaliteter fordelt på 78 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.

Udbredelsesområdet for løgfrø er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Løgfrø Tabel 1
Løgfrø Tabel 1.
Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af løgfrø i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.

Løgfrøens naturlige udbredelse omfatter det meste af Danmark. Den mangler så vidt vides på Bornholm og Fyn. I Jylland er den sjælden længst mod nordvest. Den kendes kun fra få af de mindre øer, som fx Fanø, Als, Nekselø og Amager. Løgfrøen er gået meget stærkt tilbage igennem 1900-tallet. I Østdanmark er der kun få bestande tilbage, primært i N-Sjælland. I Jylland er der større sammenhængende forekomster nogle få steder, fx i N-Jylland, Midtjylland, Sønderjylland og på Djursland, men ellers er der også her tale om isolerede bestande, der hver for sig kun omfatter få ynglevandhuller.

Mange steder er der gjort en aktiv indsats for at forbedre eksisterende vandhuller og etablere nye, men dette har ofte været forgæves. Dette kan skyldes formentlig, at bestandene nu er så små og isolerede, at de er svækkede af indavl, selvom påvirkning fra intensiv landbrugsdrift omkring nogle af vandhullerne også kan spille ind (Søgaard m.fl. 2007).

Løgfrø Tabel 2
Løgfrø Tabel 2.
Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af løgfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017.

Bestand

Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.

Løgfrø Tabel 3
Løgfrø Tabel 3.
Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af løgfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Desuden er udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.

Levesteder

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af løgfrø i 2005-2011 og 2012-2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).

Løgfrø Tabel 4
Løgfrø Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af løgfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.

Løgfrø yngler i et bredt spektrum af lavvandede vandhuller og vådområder lige fra helt små vandsamlinger til søer og moser på flere hektar. Temporære vandhuller og oversvømmelser kan også være vigtige yngleområder for arten, forudsat at de holder vand frem til midt på sommeren. Uden for yngletiden opholder arten sig på arealer med løs sandet jord og lavtvoksende vegetation. Løgfrø raster typisk inden for en radius på ca. 500 m fra ynglevandhullet (Christensen 2007). Arten anses for at have en relativ dårlig spredningsevne og klarer sig dårligt i intensivt udnyttede landskaber (Elmeros m.fl. 2012). Den er sårbar over for forringelser af såvel yngleområder som reduktion i udstrækningen af egnede levesteder på land.

Konklusion

Danmark udgør nordvestgrænsen for udbredelsen af løgfrø, hvor den forekommer spredt i både den atlantiske og kontinentale biogeografiske region. Bortset fra større sammenhængende forekomster i det vestlige Sønderjylland og i Vesthimmerland er alle bestandene relativt små og isolerede. Bestandsstørrelser er ikke kendt, men arten menes at have været i tilbagegang gennem 1900-tallet.

Der er tilsyneladende sket en positiv udvikling på alle parametre, selvom det er vanskeligt at vurdere, om denne er reel. Arten er blevet eftersøgt mere grundigt i den seneste NOVANA-periode, men det er ikke muligt at vurdere i hvilket omfang alene på baggrund af datamaterialet.

I de senere år er der dog landet over gennemført en lang række projekter med henblik på både at forbedre eksisterende levesteder og etablere nye, så det er også muligt, at det er denne indsats, der bærer frugt. Den øgede opmærksomhed på arten i forbindelse med disse projektet kan dog også i sig selv være en del af forklaringen på den markante fremgang i antallet af lokaliteter, hvor arten forekommer.

Referencer

  • Christensen, P.K. 2007. Løgfrø Pelobates fuscus. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og pålanlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 130-135. Fog, K. 2001. Nordens padder og krybdyr. Gads forlag. 365 s.
  • Elmeros, M., Søgaard, B., Wind, P. & Ejrnæs, R. 2012. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 21, 114 s.
  • Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2007. Arter 2006. - NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 644. 88 s.