Rana dalmatina
Springfrø er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2005-2011 blev springfrø registreret på 126 lokaliteter fordelt på 64 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er UTM-kvadrater, hvor arten er fundet, der fremgår af kortet.
I 2012-2017 blev springfrø registreret på 97 lokaliteter fordelt på 40 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.
Udbredelsesområdet for springfrø er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1
Springfrø Tabel 1. Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af springfrø i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.
Springfrø forekommer i Sydøstdanmark. Den findes på Endelave, Fænø, Fyn, Langeland, Bogø, Hjortø, Ærø, Lolland, Falster, Møn og Bornholm samt på den del af Sjælland, der ligger syd for Roskilde og Holbæk. Desuden findes den i et område i Nordsjælland nord for Hillerød, hvor den er udsat (Briggs & Damm 2007). Bestandene i Danmark var i tilbagegang mange steder mellem 1940 og 1980. Springfrøbestandene er lokalt blevet stabiliseret eller har haft fremgang på grund af anlæggelse af løvfrø- og klokkefrødamme på Lolland, Sydsjælland, Bornholm, Tåsinge og Langeland. I nogle landsdele, bl.a. Lolland, har arten i de seneste årtier spredt sig generelt i landskaber, også hvor der ikke er udført vandhulsprojekter (Briggs & Damm 2007).
Springfrø Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af springfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017.
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Springfrø Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af springfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Desuden er udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af springfrø i 2005-2011 og 2012-2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Springfrø Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af springfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.
Springfrø yngler især i moderat rene, solbeskinnede og ofte ret dybe vandhuller. Arten er ikke begrænset til en bestemt landskabstype uden for yngletiden. Her er levestederne typisk løvskov, skovbryn, småbiotoper, kystskrænter eller levende hegn. Den største bestandstæthed findes typisk i løvskov.
Springfrø findes udbredt og hyppigt forekommende i den kontinentale region i det sydøstlige Danmark. Der vurderes at være stabile og levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet, som tilsyneladende rummer mange egnede yngle- og rasteområder. De senere års overvågning har dog vist tegn på tilbagegang i både bestandsstørrelse og udbredelsesområde. Årsagen til denne tilbagegang er ukendt.
_(17024220509).jpg?uselang=da "Illustration Springfrø")
Springfrø Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af springfrø i 2005-2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Springfrø Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af springfrø i 2012-2017. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Springfrø blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
