Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Strandtudse

Epidalea calamita

Forekomst og udbredelse

Strandtudse er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005-2011 blev strandtudse registreret på 161 lokaliteter fordelt på 71 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er UTM-kvadrater, hvor arten blev fundet, der fremgår af kortet.

I 2012-2017 blev strandtudse registreret på 194 lokaliteter fordelt på 70 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.

Udbredelsesområdet for strandtudse er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Strandtudse Tabel 1
Strandtudse Tabel 1.
Udbredelse i de atlantiske og kontinentale biogeografiske regioner ved overvågningen af strandtudse i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.

Strandtudse fandtes tidligere udbredt i hele Danmark på nær Læsø og enkelte andre små øer. Igennem 1900-tallet er den gået meget voldsomt tilbage. Dette gælder især indlandslokaliteter, hvilket betyder, den største andel af bestanden findes langs kysterne og på småøer. Arten har i et vist omfang formået at kolonisere råstofgrave, men forsvinder igen efterhånden som disse igen dækkes eller gror til (Søgaard m.fl. 2011). De mest udbredte forekomster er i dag i Limfjordsegnene med tilstødende landsdele, især omkring den vestlige del af Limfjorden. Langs Jyllands vestkyst synes den at være gået voldsomt tilbage. I Østjylland og på Øerne er der mest tale om spredte overlevende bestande, mens arten helt er forsvundet fra store dele af Sjælland (Adrados 2007).

Strandtudse Tabel 2
Strandtudse Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af strandtudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017

Bestand

Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.

Strandtudse Tabel 3
Strandtudse Tabel 3.
Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af strandtudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Desuden er udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.

Levesteder

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af strandtudse i 2005-2011 og 2012-2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).

Strandtudse Tabel 4
Strandtudse Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af strandtudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.

Strandtudsen forekommer ofte, men ikke udelukkende, kystnært. Den yngler i helt lysåbne, helst tidvise vandsamlinger, der ligger i tilknytning til egnede fødesøgningsområder med åbne partier med enten ingen eller meget lav vegetation (Adrados 2007).

Konklusion

Strandtudse findes spredt i det meste af Danmark fortrinsvis langs kysterne i både den atlantiske og den kontinentale region. Bestanden har været i tilbagegang gennem en længere årrække og arten er nu forsvundet fra de fleste indlandslokaliteter. I den atlantiske region har arten en relativt stor udbredelse, men bestanden er fragmenteret, hvilket understreges af de senere års overvågning. Udbredelsesområdet i denne region er således reduceret på trods af, at arten er fundet i flere kvadrater og på flere lokaliteter i den seneste overvågningsperiode. Dette kan synes paradoksalt, men årsagen er, at de nye kvadrater oftest er kystnære og dermed typisk indeholder en større vandflade, som ikke medregnes, modsat de indlandskvadrater, hvorfra arten er forsvundet. I den kontinentale region, hvor strandtudse ligeledes forekommer i små, spredte og isolerede bestande, synes udviklingen dog at have stabiliseret sig i den senere år.

Referencer

  • Adrados, L.C. 2007. Strandtudse Bufo calamita. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og pålanlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 156-162.
  • Søgaard, B., Adrados, L.C., Fog, K., Jensen, M.W. & Svendsen, A. 2011. Overvågning af padder. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning fra DCE's Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk natur; Nr. A17 Ver.1. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2011. 18 s.