Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af en af indlandsklittyperne, samt arealer med flyvesand, der ligger mere end 5 km fra kysten. Selvom de seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med græs-indlandsklit er lidt større i den atlantiske region end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.

Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (91%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.

Kortlægningen og beregningerne af det samlede areal med naturtypen har vist, at arealet med græs-indlandsklit er mindre end tidligere rapporteret, særligt i den atlantiske region. Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel tilbagegang i arealet. Naturtypens areal vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den atlantiske region, men utilstrækkeligt i den kontinentale region. Arealet vurderes således gunstigt i den atlantiske og moderat ugunstig i den kontinentale region.