Aarhus Universitets segl

Hvor findes naturtypen?

Forklit findes ved de eksponerede kyster og har sin hovedudbredelse langs den jyske vestkyst. Eksempler på naturtypen findes ved Svinkløv og Grønne Strand i Nordvestjylland, Hanstholm Reservatet i Thy, Tisvilde i Nordsjælland og på Dueodde på Bornholm.

Forklit er, med et samlet areal på 860 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den atlantiske region og det skønnes at 61 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning er vist i Tabel 2110.1 og naturtypens udbredelsesområde, kendte forekomster og overvågningsstationer (2011-2016) er vist i Figur 2110.1.

Naturtypens udbredelsesområde

Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af en af kystklittyperne, samt kystnære arealer (5 km) med flyvesand (fra Danmarks Jordarter II). De seneste beregninger viser, at udbredelsesområdet med forklit er nogenlunde uændret i forhold til tidligere beregninger,  og det vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.

Naturtypens areal

Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne som en del af NOVANA-programmets operationelle overvågning i perioden 2016-2018. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra en række antagelser. Vi har antaget, at kystklitterne er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal er derfor opskaleret til det biogeografiske niveau ud fra fordelingen af de ni habitatnaturtyper i kystklitterne, samt kystnære arealer (5 km) med flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) inden for og uden for habitatområderne.

Kortlægningen og beregningerne af det samlede areal med naturtypen har vist, at arealet med forklit er meget større (især i den atlantiske region) end rapporteret i 2013. Denne ændring kan dog ikke tages som udtryk for en reel fremgang i arealet.  Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, omend det er usikkert om arealet er i tilbagegang som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).

Tabel 2110.1
Tabel 2110.1.
Udbredelsesområde og areal for forklit (2110) som afrapporteret til EU i 2007, 2013 og 2019. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved den samlede dækning i hele landet (afrundet), det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Referencer

  • Moeslund, J.E., Arge, L., Bocher, P.K., Nygaard, B. & Svenning, J.C. (2011): Geographically comprehensive assessment of salt-meadow vegetation–elevation relations using LiDAR. Wetlands, 31, pp. 471-482.[