I perioden 2016-2019 er kortlagt 539 ha med forklit fordelt på 191 forekomster og 41 habitatområder. Inden for den gamle habitatområdeafgrænsning (før 2018) har kortlægningen ført til en 83 % forøgelse af arealet i forhold til den forrige kortlægning (2010-2012) af naturtypen. Denne ændring afspejler ikke nødvendigvis en reel fremgang i arealet i denne størrelsesorden.

Justeringerne af Natura-2000 områdernes grænser har medført en forøgelse af det kortlagte areal med forklit på 18 ha og en forøgelse af naturtypens arealandel inden for habitatområderne på 2 %, men ingen væsentlige ændringer i den gennemsnitlige naturtilstand.

Naturtilstanden er god eller høj på 84 % af arealet, mens ingen forekomster har dårlig naturtilstand og 3 % af arealet har ringe naturtilstand. Strukturtilstanden er noget højere end artstilstanden og 93 % af arealet har høj eller god strukturtilstand, mens 77 % af arealet har høj eller god artstilstand. Antallet af arter er lavt, hvilket hænger sammen med, at dette meget dynamiske levested er naturligt fattigt på plantearter. Udbredelsen af invasive plantearter er moderat. Det er primært dækningen af bar jord, invasive plantearter samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen.

Natur- og strukturtilstanden er ikke væsentlig forskellig fra den forrige kortlægning (2010-2012), mens artstilstanden er lidt lavere. De gennemsnitlige ændringer kan ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne i perioden. Således er det kortlagte areal og antallet af forekomster med naturtypen ikke ens i de to kortlægningsperioder, ligesom der er foretaget tilpasninger af kortlægningsmetoderne.