Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 84 % af arealet med forklit og 68 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 2110.102). Ingen arealer har dårlig naturtilstand, mens 3 % af arealet og 5 % af forekomsterne har ringe naturtilstand og er dermed afhængige af en større indsats for at opnå en gunstig tilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,66 for de 191 forekomster med forklit (Tabel 2110.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført væsentlige ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 2110.102 og Tabel 2110.102). Figur 2110.101 viser andelen af forklitter i høj eller god naturtilstand i de 41 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.
Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Det er tydeligt at strukturtilstanden i forklitterne har trukket naturtilstanden op, mens artstilstanden er noget lavere. Således har 93 % af arealet høj eller god strukturtilstand, mens 77 % har en artstilstand i en af de to bedste tilstandsklasser. Det ses også af de gennemsnitlige indeksværdier, der ligger på hhv. 0,77 og 0,60 (Tabel 2110.102). Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks (Tabel 2110.102) er nogenlunde uændret fra anden til tredje kortlægning, mens andelen af arealet i høj naturtilstand er øget. Der ses en lille stigning i strukturindekset, ligesom andelen af arealet i den bedste strukturtilstandsklasse øges fra anden til tredje kortlægning (se også afsnit om strukturindikatorerne), men der ses samtidig et fald i artsindekset og en faldende andel af arealet i høj artstilstand. Det skal bemærkes at det kortlagte areal er øget markant (se Tabel 2110.101). Da det kortlagte areal med forklit stiger markant fra anden til tredje kortlægning, kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne.
Figur 2110.102. Fordelingen af de kortlagte arealer på de fem tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) for naturtypen forklit (den øverste figur). Til venstre er vist naturtypens naturtilstand, i midten strukturtilstanden og til højre artstilstanden. Tilstandsklasserne er vist for 1) første kortlægningsrunde (forklit blev ikke kortlagt i den første kortlægningsrunde (2004-2006)), 2) anden kortlægningsrunde (2010-2012), samt tredje kortlægningsrunde (2016-2019) med 3a) den gamle afgrænsning og 3b) den nye afgrænsning af habitatområderne. Fordelingen er som udgangspunkt vist som den procentvise andel af arealet (hvor hver forekomst er vægtet ved dets areal), men kan via dropdown-menuen også vises som antal kortlagte forekomster og det kortlagte areal (i ha) i hver tilstandsklasse. Den nederste figur viser fordelingen i tilstandsklasserne for en valgbar naturtype, alle de lysåbne terrestriske naturtyper samlet, eller samme naturtype med en anden opgørelsesmetode (antal, areal i ha eller areal i %).
Se tidligere rapporteringer:
Se indeksværdier:
