Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er relativt få arter i forklitterne, både ift. de øvrige kystklittyper og de lysåbne terrestriske naturtyper som  helhed, hvilket hænger sammen med, at dette meget dynamiske levested er naturligt fattigt på plantearter. Der er således i gennemsnit registreret 8,5 plantearter i 5 m cirklerne på forklit (Tabel 2110.103), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er marehalm, strandarve, siv-kvik, sand-hjælme, strand-mælde, kruset skræppe, almindelig sodaurt og ager-svinemælk, der alle forekommer i mere end en fjerdedel af dokumentationscirklerne (Tabel 2110.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 2,9 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er strandarve, siv-kvik, strandsennep, almindelig sodaurt, strand-kamille, sand-star og strand-bede (Tabel 2110.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,2 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er overensstemmende med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Der er registreret relativt få meget følsomme arter i forhold til de øvrige kystklittyper og de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Strand-fladbælg og strand-mandstro er de hyppigst registrerede meget følsomme arter (hhv. 12 og 8 % af 5 m cirklerne), mens arter som sand-rottehale, sølv-mælde og klit-fladbælg forekommer langt mere sporadisk (Tabel 2110.103.C).

Der er registreret 0,75 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er mælkebøtte, ager-tidsel, rejnfan, lugtløs kamille og draphavre (Tabel 2110.103.D), der er registreret i 5-14 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, en- og tostjernearter er lidt lavere i tredje end i anden kortlægning, mens antallet af problemarter er noget højere (Tabel 2110.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden fra anden til tredje kortlægningsperiode (Figur 2110.102).

Der er registreret en eller flere invasive arter på to ud af fem (43 %) af de kortlagte forekomster med forklit inden for habitatområderne (Tabel 2110.104). Og på blot 8 arealer med forklit er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 40 % af forekomsterne med forklit. Derudover er fundet canadisk bakkestjerne, bukketorn og stjerne-bredribbe med en lav dækning på 2-3 % af forekomsterne.


Strandarve er den hyppigst registrerede urt i prøvefelter i forklit. Foto: Peter Wind, AU