Bevaringsstatus

Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Forklit er en ekstremt dynamisk naturtype, der er stærkt påvirket af bølger og vindens omlejring af sandet. De fleste forklitter er midlertidige og skylles væk ved kraftig blæst, men på brede strande kan forklitterne opretholdes og efterhånden udvikle sig til hvide klitter. De dynamiske processer beskrives bedst på en større skala end kontrol-overvågningens prøvefelter. Struktur og funktion er derfor ikke beregnet med multikriteriemetoden, men ud fra tilstandsvurderingen af de kortlagte forekomster med naturtypen i den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019). På de kortlagte forekomster med naturtypen er registreret en høj arealandel med positive naturtypekarakteristiske strukturer, særligt tilstedeværelse af vindbrud og omlejring af sand, samt haverodering. Der er tilsvarende en moderat arealandel med negative strukturer, såsom sammenhængende vegetation og slitage fra færdsel. Der er endvidere en moderat udbredelse af invasive arter (rynket rose). Kontrolovervågningsdata peger dog på, at invasive arter og rynket rose er mindre udbredte i forklit end i hvid klit (forekommer i 12 % af 5 m cirklerne). 

Beregningerne af naturtilstanden viser, at 97% af arealet i atlantisk region er i en gunstig tilstand (god eller høj naturtilstand), mod 78% i kontinental.

Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 2110.203). Overvågningsdata viser kun mindre forskelle i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. Fælles er dog et fald i antal arter og arter, der er følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning, men også i dækningen af græsser. I atlantisk region ses et signifikant fald i udbredelsen af invasive arter, herunder også rynket rose og bjerg-fyr, faldende vegetationshøjde og stigende dækning af blottet mineraljord, samt en stigning i pH og Ellenberg´s indikatorværdi for salinitet, hvilket kunne tyde på en øget dynamik i klitterne. Der ses dog også en stigende næringsratio, hvilket tyder på en tilbagegang for de næringsfølsomme arter. I kontinental region er der ikke de samme tegn på øget dynamik, men derimod tilbagegang af de meget følsomme plantearter og øget dækning af lave vedplanter. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer i denne region. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsning og kystdyn-mik) viser således, at tilstanden i forklit er overvejende stabil i begge regioner.

Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne, som rummer en relativt stor andel af prøvefelterne med forklit, er ikke væsentligt bedre end udenfor. Inden for habitatområder er der således den samme tilbagegang i artsantallet som for hele landet, men der er dog også flere tegn på øget kystdynamik end uden for, hvor flere indikatorer peger på øget tilgroning og stabilisering af sandet. Det vurderes, at tilstanden i forklit inden for habitatområderne også overvejende er stabil i begge regioner.

Tabel 2110.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur, næringsstatus og hydrologi for naturtypen forklit i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 182 været registreret som naturtypen forklit i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.