Der indsamles en række forskellige indikatorer i NOVANA, som på forskellig måde afspejler habitattypernes struktur og funktion. Når vi rapporterer bevaringsstatus for habitattyperne, redegør vi også for om trenden i struktur og funktion er stabil, positiv eller negativ for den seneste 12-årsperiode, og her har vi valgt perioden 2011-2022, som er den seneste periode med overvågningsdata. I modsætning til analyserne af habitatnaturtypernes tilstand, hvor der udvælges et mindre antal indikatorer (se her), bygger vurderingen af udviklingstendenserne på alle overvågningsparametre.
For at kunne stole på vores trend-estimater har vi designet en robust analysemetode, som tager højde for skævheder i datasættet i form af:
Vi har anvendt en generaliseret additiv model til at modellere hver responsvariabel (indikator) for sig med data fra alle overvågningsår (2004-2022) og for alle 34 lysåbne naturtyper for sig (22.306 prøvefelter) og alle 10 skovnaturtyper for sig (2.659 prøvefelter). Baseret på disse modeller har vi foretaget prædiktioner for resamplede datasæt, som er balancerede for den relevante naturtype, biogeografiske region og det relevante tidsinterval (2011-2022). I modellerne indgår alle prøvefelter, der er overvåget mindst to gange.
Vi har modelleret 86 forskellige indikatorer fra NOVANA-overvågningen, og disse indikatorer har forskellige statistiske fordelinger, som vi har taget højde for i modellerne. Eksempelvis er nogle normalfordelte, andre binomialfordelte (presence-absence data) og atter andre følger en poissonfordeling eller negativ binomialfordeling (tælledata, fx antal arter).
Hver model inkluderede effekten af år (som tillades at variere mellem habitattyper og biogeografiske regioner), effekten af tidspunkt for indsamling af data, effekten af årsmidler for temperatur og nedbør, effekten af geografisk placering og en random effekt af overvågningsstationen. Estimaterne for trends er baseret på en resampling af modellens prædiktioner for et balanceret datasæt.
Figur 204 viser resultatet af modelleringen af vegetationshøjden inden for og uden for habitatområderne for 27 lysåbne habitatnaturtyper.
Beregningerne til Artikel 17 vurderingerne i 2025 bygger således på en anden metode end trendanalyserne i kontrolovervågningen for den samlede periode 2004-2022 (se her). Vi vurderer dog ikke at dette har rykket væsentligt ved resultaterne.
Figur 204. Resultatet af modelleringen af vegetationshøjden inden for (med grønt) og uden for habitatområderne (med rødt) for de 27 lysåbne habitatnaturtyper, hvor datagrundlaget er tilstrækkeligt stort. Hvert violinplot viser ændringen (i %) af NOVANA-programmets målinger af vegetationshøjden for den givne naturtype i perioden 2011-2022. Den sorte prik angiver medianværdien for ændringen og den farvede violin viser den udglattede (forventede) spredning og fordeling af observationer. På venstre side af 0-linjen er vist naturtyper med en faldende vegetationshøjde, mens højre side rummer de naturtyper, hvor vegetationshøjden er stigende (positive estimater) i perioden 2011-2022. Talværdierne angiver den årlige trend (med percentilerne i parentes) og p-værdier under 5% angiver, at trenden er signifikant. Figuren illustrerer den generelle tendens i datasættet; at vegetationen er blevet signifikant højere i perioden for langt hovedparten af de lysåbne naturtyper og stigningen er større uden for habitatområderne end indenfor.
