”Struktur og funktion” er en af de fire delvurderinger, der indgår i bevaringsstatus for habitatnaturtyperne. Vurderingen omhandler de særlige strukturer og processer, der er nødvendige for en habitatnaturtypes opretholdelse på lang sigt og foretages ud fra en beregning af hvor stor en andel af arealet, der er i en god tilstand (good condition efter guidelines). For de terrestriske habitatnaturtyper er disse beregninger baseret på data fra NOVANA´s kontrolovervågning fra 2018 til 2022 samt kortlægningen inden for habitatområderne fra 2016 til 2019.
Statusvurderingerne er baseret på tre typer af dataanalyser:
For 25 lysåbne og 10 skovnaturtyper er der udført analyser af den aktuelle tilstand efter multikriteriemetoden. For de overvågningsstationer, hvor der foreligger mere end én registrering af det samme prøvefelt, er analyserne af tilstanden foretaget på de nyeste registreringer.
For en række naturtyper beskrives de strukturer og funktioner, der er en forudsætning for en gunstig tilstand, bedst på en større skala end kontrolovervågningens prøvefelter. Det gælder de mest dynamiske kystnaturtyper som strandvoldstyperne (1210 og 1220), kystklint- eller klippe (1230), enårig strandengsvegetation (1310), samt forklit (2110) og hvid klit (2120). Her er struktur og funktion ekspertvurderet med udgangspunkt i kortlægningsdata fra den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019), der er analyseret efter tilstandsvurderingssystemet.
For indlandsklipperne er de strukturer og funktioner, der definerer en gunstig bevaringstilstand ufuldstændigt beskrevet i kontrolovervågningens prøvefelter og i kortlægningen. Her er struktur og funktion vurderet ukendt.
Vi har tillige undersøgt om tilstanden har været stabil, i fremgang eller tilbagegang i perioden 2011-2022 (se metodebeskrivelsen her).
