Areal og udbredelse

Til Artikel 17-rapporteringen i 2025 er der foretaget en beregning af udbredelsesområde og areal for de 43 terrestriske naturtyper efter de retningslinjer, der er givet fra EU i forbindelse med medlemslandenes afrapportering af bevaringsstatus til kommissionen i 2025 (DG Environment 2023).

En naturtypes udbredelsesområde er det overordnede geografiske område, hvor naturtypen forekommer, eller hvor de naturlige økologiske forhold gør det muligt for naturtypen at forekomme. Udbredelsesområdet beskriver således naturtypens overordnede, naturlige udbredelse og ikke den præcise, kortlagte fordeling af habitatnatur.

Naturtypens areal er den samlede udstrækning med kendte og skønnede forekomster med naturtypen. Arealet er med andre ord det konkrete areal dækket af naturtypen.

Hvor findes naturtypen?

For hver af de 44 habitatnaturtyper er der på undersiden ”Hvor findes naturtypen?” vist et kort over udbredelsesområdet, de kortlagte forekomster inden for habitatområderne (2016-2019) og de overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i perioden 2011-2022. Der er endvidere vist en tabel over udbredelsesområdets areal, det samlede areal for naturtypen, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af arealet, der skønnes at ligge inden for habitatområderne. Arealerne vises både for de to biogeografiske regioner og for hele landet for de fire rapporteringsperioder 2007, 2013, 2019 og 2015 (fx for naturtypen strandeng her). Frem til og med 2019 er arealerne opgjort inden for og opskaleret ud fra de gamle habitatområdegrænser, mens 2025 rapporteringen bygger på kortlægningen inden for de nye grænser (gældende fra november 2018). Metoderne til beregning af udbredelse og areal i forbindelse med de tre foregående Artikel 17 rapporteringer er vist i Nygaard m.fl. (2020), Nygaard m.fl. (2014) og Nielsen m.fl. (2012).

Datagrundlag

Datagrundlaget for beregningerne af naturtypernes udbredelsesområder og den arealmæssige dækning til Artikel 17 vurderingerne i 2025 er data fra perioden 2011-2024:

Prøvefelter fra NOVANA-programmets kontrolovervågning (2011-2022) (efter metoderne i Fredshavn m.fl. 2018).
Den fladedækkende kortlægning af forekomster af lysåbne og skovnaturtyper fra 2016 til 2019 inden for habitatområderne (afgrænsningen gældende fra 2018) (efter metoderne i Fredshavn m.fl. 2016a og 2016b).
Kortlagte forekomster af lysåbne naturtyper fra den stikprøvebaserede kortlægning uden for habitatområderne (2012-2015) (efter metoderne i Nygaard m.fl. 2013).
Den vejledende registrering af § 3-beskyttede naturtyper fra juni 2024.
GIS-temaet ”Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000” (Andersen m.fl. 2024) med jordarterne saltvandssand og saltvandsgrus (for strandvold med enårige planter, 1210 og strandvold med flerårige planter, 1220), klitsand og flyvesand (for kystklitter og indlandsklitter) samt kalkfattige klipper (Hammer granit, Rønne granit, Svaneke granit, Vang granit, den bornholmske gnejs og Paradisbakke migmatit for indlandsklipper 8220/30).
GIS-temaet ”Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000” (Pedersen m.fl. 2011) med jordarterne strandvold (for strandvold med enårige planter, 1210 og strandvold med flerårige planter, 1220) samt forekomster med klitsand og flyvesand i de områder, der mangler i det detaljerede jordartskort (Andersen m.fl. 2024).
For kystklinter og klipper (1230): GIS-tema over arealer med hældning over 12 grader.
For tørt kalksandsoverdrev (6120): Kendte udbredelser af karakteristiske arter fra Topografisk Botanisk Undersøgelse af Danmark (TBU) (Vestergaard & Hansen 1989).
For aktiv højmose (7110): Højmose lokaliteter fra Wind (1994) og Aaby (1989).
For nedbrudt højmose (7120): GIS-tema over historiske højmoser i Danmark.
For vadegræssamfund (1320) og avneknippemose (7210): Udbredelsen af arter af hhv. vadegræs og hvas avneknippe fra arter.dk.

Naturtypernes arealmæssige dækning

En naturtypes areal er den samlede udstrækning med kendte og skønnede forekomster med naturtypen. Arealet er med andre ord det konkrete areal dækket af naturtypen.

I 2025 rapporteringen er arealerne for de lysåbne naturtyper beregnet ud fra den seneste kortlægning (2016-2019) inden for de afgrænsninger af habitatområderne, der har været gældende siden november 2018. Da der ikke er foretaget en kortlægning af habitatnaturtypernes forekomster uden for habitatområderne, er der foretaget en opskalering af arealet inden for habitatområderne ved hjælp af en række forskellige datakilder, der antages at være knyttet til naturtypernes forekomster. Herved opnås et skøn over naturtypernes arealer på biogeografisk og nationalt niveau og et skøn over hvor stor en andel af det samlede areal, der ligger inden for den gældende udpegning af habitatområder. Tilsvarende analyser blev gennemført i 2007, 2013 og 2019 (se også Nygaard og Ejrnæs 2020).

De kortlagte arealer er opskaleret på forskellige vis inden for de enkelte habitatnaturtypers udbredelsesområder:

For hovedparten af de lysåbne habitatnaturtyper er benyttet fordelingen af de § 3-beskyttede arealer på tværs af habitatområdegrænserne til at opskalere det kortlagte areal inden for habitatområderne til et databaseret skøn over det samlede nationale areal. Denne beregning er foretaget for de 21 naturtyper, hvor en væsentlig del af det kortlagte areal overlapper med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Her er benyttet den samme metode som i 2019 (afsnit 2.3.2 i Nygaard m.fl. 2020). Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en lidt mindre andel af det § 3-beskyttede areal uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for en lang række habitatnaturtyper. For disse har vi nedjusteret det beregnede areal med en faktor fra 0,7 (fx kalkoverdrev) til 0,9 (fx strandeng).
For strandtyperne (12-serien) og kystklitterne (21-serien), der har et lille overlap med § 3-områderne, er arealet opskaleret i forhold til overlappet med relevante jordarter. For kystklitterne er således benyttet den samme faktor for alle typer, der bygger på udbredelsen af kystnære forekomster af flyvesand og klitsand (fraregnet uegnet levested i form af marker og infrastruktur).
Syv skovtyper er som i 2019 opskaleret ud fra arealfordelingen i Danmarks skovstatistik. Da kun en tredjedel af prøvefladerne er faste vil fordeling inden for og uden for habitatområderne variere over tid. Arealerne er derfor beregnet som et interval (med minimums- og maksimumsværdier), baseret på opgørelserne i Nord-Larsen m.fl. (2022) med de nye habitatområdegrænser og Nord-Larsen m.fl. (2018) med de gamle grænser.
Endelig er der lavet en ekspertvurdering af arealet for fire habitattyper: Indlandssalteng (1340), aktiv højmose (7110), bøg på kalk (9150) og vinteregeskov (9170).

Naturtypens udbredelsesområde

Udbredelsesområderne for habitatnaturtyperne er beregnet ud fra kendte forekomster fra kortlægnings- og overvågningsdata samt ekspertvurderinger af de økologiske kår, der betinger naturtypernes tilstedeværelse og karakterarternes udbredelse.

En række naturtyper forekommer i hele landet. Det gælder eksempelvis surt overdrev (6230), rigkær (7230) og skovbevokset tørvemose (91D0).
For nogle naturtyper bygger beregningerne af udbredelsesområdet på viden om egnet jordbund. Eksempelvis er udbredelsesområdet for kystklitterne defineret ved kendte forekomster af de 9 kystklitnaturtyper samt forekomsten af flyvesand og klitsand i en afstand på 5 km fra kysten.
For nogle naturtyper er udbredelsesområdet beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster. Det gælder eksempelvis indlandssalteng (1340), aktiv højmose (7110) og vinteregeskov (9170), hvor forekomsterne er velkendte. Men også strandengstyperne (1310 og 1330) og indlandshederne (4010 og 4030), hvor de § 3 beskyttede strandenge og heder afgrænser et udbredelsesområde med sammenhængende kvadrater.
For enkelte naturtyper er udbredelsesområdet beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster og viden om karakterarternes udbredelse. Det gælder eksempelvis registreringer af hvas avneknippe i arter.dk, der indikerer hvor naturtypen avneknippemose (7210) findes.
For enkelte naturtyper er udbredelsesområdet beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster og ekspertvurderinger. Det gælder eksempelvis kalkoverdrev og tørvelavning (7150).
For seks bøge- og egeskovstyper er udbredelsesområdet beregnet ved brug af EU´s range tool, der genererer et sammenhængende udbredelsesområde ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster.

Referencer

Aaby, B. 1989. Overvågning af højmoser 1988. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen.
Andersen, L. T., Anthonsen, K. L., & Jakobsen, P. R. (2024). Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000. Version 7.0. GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport Vol. 2023 No. 29 https://doi.org/10.22008/gpub/34696
DG Environment. 2023. Reporting under Article 17 of the Habitats Directive: Guidelines on concepts and definitions – Article 17 of Directive 92/43/EEC, Reporting period 2019-2024. Brussels. Pp 104 cdr.eionet.europa.eu/help/habitats_art17/Reporting2025/Final Guidelines Art. 17_2019-2024.pdf/
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B.: 2016a, Kortlægning af terrestriske lysåbne habitattyper, Teknisk Anvisning TA-N03, Version 1, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 24 s.
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Johansen, V.K.: 2016b, Kortlægning af skovhabitattyper, Teknisk Anvisning TA-N04, Version 1., Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 15 s. Fredshavn, J. R., Nielsen, K. E., Ejrnæs, R. & Nygaard, B.: 2018, 'Overvågning af terrestriske naturtyper, TA N01 ver. 5, Teknisk anvisning, DCE Aarhus Universitet', 27 s.
Fredshavn, J. R., Nielsen, K. E., Ejrnæs, R. & Nygaard, B.: 2018, 'Overvågning af terrestriske naturtyper, TA N01 ver. 5, Teknisk anvisning, DCE Aarhus Universitet', 27 s.
Nielsen, KE, Damgaard, C, Nygaard, B, Bladt, J, Ejrnæs, R & Bruus, M: 2012, Terrestriske naturtyper 2011 – udvikling og areal, NOVANA, Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 35, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 118 s.
Nord-Larsen, T., Østergaard, M. J., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Bentsen, N. S., & Jørgensen, B. B. (2023). Skovstatistik 2022. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/376995779/Rapport_Skovstatistik_2022_web.pdf
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2020). Skovstatistik 2018: Forest statistics 2018. (2 udg.) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/237702036/Skovstatistik_2018_2_udgave_web.pdf
Nygaard, B., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2020. Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Artikel 17-rapporteringen 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 194 s. - Videnskabelig rapport nr. 377.
Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2020. Arealberegninger af terrestriske habitattyper, Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 52 s.
Nygaard, B. Ejrnæs, R., Bladt, J. & Fredshavn, J.: 2013, Udpegning af overvågningsstationer for terrestriske habitatnaturtyper uden for habitatområderne, TA N05 ver. 1, Teknisk anvisning, DCE Aarhus Universitet.
Nygaard, B. Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J., Ejrnæs, R. 2014, Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper, Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 118, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 142 s.
Pedersen, S. A. S., Hermansen, B., Nathan, C., & Tougaard, L., (2011): Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000, version 2. Geologisk kort over de overfladenære jordarter i Danmark. (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2011/19. /doi.org/10.22008/gpub/28464
Vestergaard, P. & Hansen, K. eds.: 1989, Distribution of vascular plants in Denmark. Opera Botanica 96: 1- 163.
Wind, P. (1994): Oversigt over botaniske lokaliteter. Status og forvaltningsbehov. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Figur 6120.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med tørt kalksandsoverdrev (6120). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret som 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen samt en ekspertvurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne, blandt andet ud fra kendte udbredelser af karakteristiske arter fra TBU (Vestergaard & Hansen 1989). Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.

Range tool

For at sikre en ensartet afrapportering fra medlemslandene har European Topic Centre on Biological Diversity udviklet et særligt ”range tool”, der beregner naturtypernes udbredelsesområder (DG Environment 2023). Ud fra 10 km kvadrater med kendte eller potentielle forekomster identificerer værktøjet disse og de mellemliggende kvadrater i gridnettet som et samlet udbredelsesområde. Når der er mere end 40 km mellem forekomsterne, bliver udbredelsesområdet delt op. Metoden er uændret siden rapporteringen i 2013.

Revideret 26.05.2026

Else Vihlborg Staalsen