Vurdering af bevaringsstatus

Bevaringsstatus ifølge Habitatdirektivet er summen af alle de forhold, der indvirker på en naturtype (Figur 202). En naturtypes bevaringsstatus anses for ’gunstig’, når følgende fire kriterier er opfyldt:

• det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang, og desuden tilstrækkeligt stort til at sikre naturtypens bevarelse i hele variations­bredden (se mere her). Således kan gunstig bevaringsstatus for f.eks. klitheder ikke opnås ved udelukkende at bevare naturtypen i det nordvestlige Jylland, hvor typen er vidt udbredt, når klithedernes naturlige udbredelsesområde også dækker Nordsjælland og Bornholm.
• de arealer, naturtypen dækker, er stabile eller i fremgang og desuden tilstrækkeligt store til at sikre en langsigtet bevarelse (se mere her).
• de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse på lang sigt, er til stede (se mere her). For naturtypen strandeng er det eksempelvis vigtigt, at der er et naturligt næringsstofniveau, naturlige hydrologiske processer, der danner loer, strandvolde, strandsøer og saltpander, samt at store planteædere er tilstede, som en naturlig del af økosystemet.
• fremtidsudsigterne er en vurdering af naturtypernes forventede udvik­ling de kommende 12 år. Vurderingen er under hensyntagen til de aktuelle påvirkningsfaktorer og den forventede effekt af de forvaltningstiltag, der gennem de seneste 6 år er iværksat for at forbedre naturtypernes tilstand. Vurderingen er foretaget af SGAV og kan ses i Fredshavn m.fl. (2025).

Bevaringsstatus er den samlede vurdering på grundlag af disse fire grundlæggende statusvurderinger. Hvis der er fire gunstige, eller tre gunstige og én ukendt, er den samlede bevaringsstatus gunstig, Er blot én af delvurderingerne stærkt ugunstig, er bevaringsstatus stærkt ugunstig. Er én eller flere delvurderinger moderat ugunstig, og ingen er stærkt ugunstig, så er bevaringsstatus moderat ugunstig, og i de øvrige tilfælde er bevaringsstatus ukendt. Den endelige vurdering af bevaringsstatus er således fastlagt ud fra de enkelte delvurderinger og kan ses i Fredshavn m.fl. (2025).

Metoderne til vurdering af bevaringsstatus i henhold til Habitatdirektivet's Artikel 17 for perioden 2019-2024 er præciseret i EU's guidelines (DG Environment 2023).

De nationale vurderinger af bevaringsstatus foretages inden for de bio­geografiske regioner, der findes i det enkelte medlemsland. I EU er der defineret ni regioner fordelt på de 27 medlemslande. På landjorden er Danmark omfattet af to biogeografiske regioner og der foretages særskilte vurderinger af naturtypernes bevarings­status i atlantisk og kontinental region. Af de 44 terrestriske naturtyper findes 7 kun i den kontinentale region og der er således foretaget 81 statusvurderinger.