Artikel 17 rapporteringen omfatter en vurdering af hvilke faktorer, der har påvirket naturtypens tilstand i den aktuelle rapporteringsperiode (2019-2024). Påvirkningsfaktorerne giver indsigt i de primære drivkræfter bag resultaterne af vurderingen af bevaringsstatus og kan bidrage til at identificere nødvendige tiltag til genopretning (DG Environment 2023).
Påvirkningsfaktorerne er valgt ud fra en fælles europæisk liste med over 177 påvirkningsfaktorer (EIONET 2023), der er opdelt i de vigtigste sektorbaserede drivkræfter som for eksempel aktiviteter relateret til landbrug, skovbrug og energiproduktion, hydrologiske modifikationer, forurening, urbanisering og udvikling af infrastruktur og klimaforandringer. For de 44 terrestriske habitatnaturtyper har vi vurderet, at 42 af de 177 faktorer har haft en påvirkning af naturtypernes arealer og tilstand i perioden 2019-2024 (se Tabel 202).
Påvirkningsfaktorerne er i tabellen herunder delt op i følgende kategorier: skovdrift, græsningsproces, kystsikring, næringsbelastning, hydrologi, konvertering, invasive arter, rekreative forstyrrelser, fragmentering, biocider, sygdom og klimaændringer.
For hver naturtype er der mulighed for at anføre op til 20 påvirkningsfaktorer, der karakteriseres ved deres betydning (høj, medium eller lav), timing (tidligere forekommende, igangværende eller forventet i nær fremtid) og omfang (hele, hovedparten eller en mindre del af naturtypens areal).
Tabel 202. Oversigt over de 42 faktorer, der vurderes at have påvirket tilstanden af de terrestriske habitatnaturtyper i rapporteringsperioden 2019-2024. Faktorerne er grupperet efter de primære påvirkninger under danske forhold og afviger en smule fra EU´s opdeling af sektorbaserede drivkræfter. For hver påvirkningsfaktor er vist koden i den fælles europæiske liste (EIONET 2023), en titel og en kort beskrivelse af påvirkningsfaktoren under danske forhold.
Fraværet af græssende dyr, der medfører tilgroning med vedplanter og høje græsser og urter, er en af de vigtigste hindringer for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for habitatnaturtyperne. Her tilgroning af rigkær med maj-gøgeurt i Alling Ådal. Foto: Henriette Bjerregaard SGAV.
| Skovdrift | ||
| PB06 | Hugst og tynding af træer | Skovdrift i form af hugst af individuelle træer eller tynding af træer fra bestemte lag (øvre eller nedre) med henblik på at fremme udvalgte træer eller støtte naturlig regenerering. Her fjernes de store, men biologisk set stadig unge træer, de skadede og ”krogede” træer med hulheder og rådne partier og skovbundens opvoksende underskov med blomstrende træer og buske. Af praktiske grunde er fjernelse af dødt ved (PB07) og gamle træer (PB08) registreret som en del af skovdrift med hugst og tynding for de lysåbne naturtyper. |
| PB07 | Fjernelse af døde og døende træer | Skovdrift i form af fjernelse af døde og døende træer med henblik på at opsamle brænde, forebygge brand, muliggøre adgang for maskiner eller begrænse skadedyr. En stor del af skovens biodiversitet er knyttet til ved under nedbrydning, både døde stammer og grene og hulheder eller rådne partier på levende træer. Af praktiske grunde er fjernelse af dødt ved registreret under skovdrift i form af hugst (PB06) for de lysåbne naturtyper. |
| PB08 | Fjernelse af gamle træer | Skovdrift i form af fjernelse af gamle træer med henblik på at optimere produktionen af tømmer ved at bevare skovstrukturen, forbedre regenereringen og forebygge mod skadedyr og sygdomme. Gamle træer fældes også for at mindske risikoen for ulykker i naturområder med mange besøgende. Gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. Af praktiske grunde er fjernelse af store træer registreret under skovdrift i form af hugst (PB06) for de lysåbne naturtyper. |
| PB09 | Rydning af alle vedplanter | Rydninger af alle vedplanter i små eller store områder med skov og krat, herunder rydning af tilgroede partier på lysåbne naturarealer og skovbryn. Rydning af træer og buske på forekomster med lysåbne habitattyper som følge af rydningspligten på landbrugsarealer (minimum hvert 5. år) er omfattet af "maskinel høslæt" (PA06). |
| PB04 | Utilstrækkelig og manglende græsning | Græsning er en vigtig del af de naturlige processer i skoven, der understøtter og skaber levesteder for truede arter. Græsning skaber åbninger og lys til skovbunden og dyrenes bidpåvirkning af træer og buske, i form af bid, skrab og fejning, medvirker til at skabe veterantræer og dødt ved. Utilstrækkelig eller manglende græsning fører til et skyggeregime med en tæt og mørk vegetation og tab af levesteder for de arter, der er tilpasset et lysåbent skovmiljø med forskellige træ- og buskarter, og i mange tilfælde også deciderede lysninger, som er åbne, blomsterrige og med spredt opvækst af træer og buske. |
| PB13 | Hindring og slukning af naturbrande | Hindring og slukning af naturbrande i skov påvirker levesteder for de truede arter, der er knyttet til brandpletter i skov. Ved unaturligt lave tætheder af store planteædere, kan forekomst af brand desuden efterligne dyrenes påvirkning ved at fjerne plantemateriale og derved give plads til mere nøjsomme og langsomtvoksende plantearter. |
| Græsningsproces | ||
| PA08 | Utilstrækkelig og manglende græsning | Effekterne af en naturlig græsningsproces på lysåbne naturarealer kan være helt fraværende eller svag i forhold til et naturligt udgangspunkt, hvis der helt mangler dyr på arealet, eller hvis dyrene kun er til stede i meget lave tætheder. Dette medfører en kaskade af effekter, såsom manglende variation i vegetationsstrukturen og tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter og manglende kontinuitet af levesteder for eksempelvis gødningsbiller. |
| PA07 | Intensiv græsning og overgræsning | Uhensigtsmæssig naturforvaltning i form af intensiv græsning eller overgræsning med husdyr med en tæthed af dyr, som overstiger den naturlige tæthed. Overgræsning kan kun finde sted, hvis dyrene fodres i området eller flyttes til andre områder, når føden er ædt op. Tilskudsfodring kompromitterer den naturlige græsningseffekt ved at påvirke dyrenes fødesøgningsadfærd. Ved overgræsning i sommerhalvåret fjernes plantebiomassen, og dermed føderesurserne for herbivore invertebrater, på relativt kort tid, ligesom planternes blomstring og frøsætning begrænses. Mangel på blomster har konsekvenser for antallet og mangfoldigheden af bestøvere, idet pollen og nektar er særligt vigtige substrater for dagsommerfugle, bier og svirrefluer, men også mange arter af træbukke og natsommerfugle. Ved meget høje dyretætheder risikerer man også at udligne den eventuelle topografiske variation på arealet i form af tuer og knolde. Intensiv sommergræsning giver desuden et fravær af dyrenes lort om vinteren, hvor gødningsfaunaen har brug for gode levesteder hele året. |
| PA06 | Maskinel høslæt | Uhensigtsmæssig naturforvaltning i form af maskinel høslæt, der skaber en ensartet vegetationsstruktur og udligner tuer, knolde og fordybninger, som ellers måtte bidrage med variation i mikroklima, fugtighed og jordbundsforhold på naturarealerne. Indirekte har maskinel høslæt en negativ effekt på græsningsprocessen, da den fjerner fødegrundlaget fra de store planteædere, som ellers kunne være på arealet. Omfatter også brakpudsning, der har til formål at forhindre uønsket opvækst af urter, buske og træer og som ofte foregår på græssede arealer med grundbetaling for at arealet fremstår som synligt afgræsset ved kontrol af tilskud til ”Pleje af græs- og naturarealer” via landdistriktsprogrammet. "Maskinel høslæt" omfatter også de rydninger af opvækst af træer og buske (minimum hvert 5. år) som foretages som en del af rydningspligten på landbrugsarealer. Denne rydningspligt gælder også den del af landbrugsarealet, der er omfattet af § 3 (dog ikke heder og arealer, der er meget våde, stejle eller vanskeligt tilgængelige med maskiner). |
| Kystsikring | ||
| PF15 | Begrænsning af den naturlige kystdynamik | Aktiviteter, der begrænser de naturlige dynamiske processer langs kysterne (fx oversvømmelser, erosion og aflejringer). Begrænsningerne er oftest en følge af kystbeskyttelse, der hindrer oversvømmelser og sandflugtsdæmpende foranstaltninger, der reducerer erosion og materialetransport. De kystbeskyttende foranstaltninger er typisk bygning af moler (og anden havnebeskyttelse), dæmninger, diger, høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, men også sandfodring, udlægning af granris og plantning af hjælme og marehalm, der stabiliserer kystlinjen. Kystsikringen er typisk udløst af hensyn til udvikling og beskyttelse af boliger, kommercielle, industrielle og rekreative infrastrukturer og områder. |
| Næringsbelastning | ||
| PA13 | Direkte gødskning af naturarealer | Tilledning af syntetiske gødningsstoffer eller organisk gødning fra husdyr til naturarealer ved direkte gødskning, afdrift fra marker eller overfladisk afstrømning (herunder drængrøfter). Siden 2019 har det været forbudt at udbringe gødningsstoffer på § 3-beskyttede arealer og denne påvirkning af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper vurderes at være ophørt i rapporteringsperioden (2019-2024). Afdrift af næringsstoffer fra marker omfatter jord- og sandfygning, der er særligt udbredt på de sandede jorder i Midt- og Vestjylland. Denne påvirkningsfaktor omfatter også næringsstoffer fra forskellige aktiviteter relateret til boliger (fx ukloakerede landejendomme og sommerhuse i landzonen), erhvervs- og industriområder, samt rekreative aktiviteter (fx festivaler og byfester, samt hundeluftning i næringsfølsom natur). Skovhabitattyper, der ligger op ad marker påvirkes også af næringsstoffer fra landbrug, men er i Artikel 17-rapporteringen omfattet af gødningsstoffer i skovbrug (PB16). |
| PB16 | Direkte gødskning i skov | Brug af syntetiske gødningsstoffer eller organisk gødning i skovbrug. Den direkte brug af næringsstoffer i skov med skovhabitatnaturtyper formodes at være meget begrænset, men næringsstoffer tilført produktionsskove med produktion af tømmer (gavntræ og energi), juletræer og pyntegrønt påvirker randzonen af habitatnaturtyper, der ligger i umiddelbar tilknytning til produktionsskove. Lysåbne naturtyper, der ligger i skov, som fx hængesække og kildevæld, påvirkes også af næringsstoffer fra skovbrug, men er i Artikel 17-rapporteringen registreret under gødningsstoffer i landbrug (PA13). |
| PA17 | Tilledning af næringsstoffer fra overfladevand eller grundvand | Tilledning af syntetiske gødningsstoffer eller organisk husdyrgødning til naturarealer via overfladevand eller grundvand. I den danske rapportering er tilledning af næringsstoffer til kildevæld og rigkær fra dambrug også omfattet af PA17, selvom denne påvirkning har sit eget nummer på EU´s lister (PG20). |
| PA20 | Atmosfærisk deposition af kvælstof fra husdyrbrug | Atmosfærisk deposition af kvælstof fra husdyrbrug, herunder afsætning af ammoniak fra lokale dyrehold. Da ammoniak omsættes og deponeres hurtigt, er depositionen størst i landområder, der ligger tæt på husdyrhold. Det vurderes at omtrent 67 % af den samlede kvælstof depositionen til de danske landområder i 2022 stammer fra landbrugsproduktion (Ellermann m.fl. 2024). Analyser af NOVANA-data viser, at den samlede kvælstofdeposition til danske landområder er faldet med 49 % i perioden 1990-2022 som følge af emissionsreduktioner på europæisk plan (Ellermann m.fl. 2024). Siden 2008 viser depositionen af ammoniak fra landbruget dog et langsommere fald end depositionen af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser. |
| PK04 | Atmosfærisk deposition af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser | Atmosfærisk deposition af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser i forbindelse med transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion. Kvælstofforbindelserne kan være i gasform, som tør deposition (partikelforurening) eller som nedbør (våd deposition). Det vurderes at omtrent 33 % af den samlede kvælstof deposition til de danske landområder i 2022 stammer fra forbrændingsprocesser (Ellerman m.fl. 2024). Analyser af NOVANA-data viser, at den samlede kvælstofdeposition til danske landområder er faldet med 49 % i perioden 1990-2022 som følge af emissionsreduktioner på europæisk plan (Ellerman m.fl. 2024). Siden 2008 viser depositionen af kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser dog et hurtigere fald end depositionen af ammoniak fra landbruget. |
| Hydrologi | ||
| PA22 | Afvanding af lysåbne naturarealer (fx dræn og grøfter) | Afvanding af lysåbne naturarealer, i form af drænrør, drængrøfter og kanalisering, der leder fremstrømmende vand bort. Formålet med afvandingen kan være at opretholde en drænende virkning på tilstødende landbrugsarealer eller at optimere græsningsdrift/høslæt på naturarealet. Afvanding påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstofelskende og tørketolerante arter og der sker en negativ påvirkning af bl.a. de invertebrater, padder og fugle, der lever i fugtige/våde levesteder. |
| PB24 | Afvanding af skovarealer (fx dræn og grøfter) | Afvanding af skovarealer, i form af drænrør, drængrøfter og kanalisering, der leder fremstrømmende vand bort. I Artikel 17-rapporteringen omfatter denne påvirkningsfaktor de negative påvirkninger af skovnaturtyper og de lysåbne naturarealer, der ligger integreret i skov, dvs. hængesæk (7140), skovkildevæld (7220) og indlandsklipper (8220/30). Af praktiske grunde er afvanding af de øvrige lysåbne naturtyper som følge af skovbrug rapporteret under ”afvanding af naturarealer pga dræning af landbrugsarealer” (PL02). |
| PL02 | Afvanding af naturarealer pga dræning af landbrugsarealer | Afvanding af landbrugsarealer, der har en drænende effekt på nærliggende naturarealer. Af praktiske grunde er afvanding af sumpskovstyperne (91D0 og 91E0) som følge af landbrug rapporteret under ”afvanding af skovarealer” (PB24). |
| PA21 | Grundvandsindvinding i landbruget | Vandindvinding (primært grundvand) til brug i landbruget (fx til markvanding eller større dyrehold), gartnerier eller dambrug. Indvindingen reducerer grundvandstrykket på lysåbne naturarealer og i skove, der ligger i indvindingsområdet til en vandboring. Timingen af vandindvinding til landbrug er særligt skadeligt for levestederne, da vandet indvindes i tørre perioder af året, hvor behovet for vand i landbruget og i naturen er størst. Effekten på naturarealerne er særlig stor i perioder med lave nedbørsmængder og stor fordampning. Markvanding er primært koncentreret vest for Hovedopholdslinjen i det vestlige og sydlige Jylland (Thorling m.fl. 2024). |
| PF17 | Grundvandsindvinding til drikke- og brugsvand | Grundvandsindvinding til forsyning af drikkevand og brugsvand i husholdninger og institutioner, samt til industrielt brug (fx industriel køling eller forarbejdning). Indvindingen reducerer grundvandstrykket på lysåbne natur-arealer og i skove, der ligger i indvindingsområdet til en vandboring. Timingen af vandindvinding er mindre skadelig for levestederne end markvanding, da vandet indvindes med nogenlunde samme intensitet hele året. Grundvandsindvindingen har været faldende siden starten af 1990’erne (Thorling m.fl. 2024) og har historisk set ført til tab og forringelse af levesteder. Det antages dog at de eksisterende forekomster med grundvandsafhængig natur i mindre grad har været påvirket af den aktuelle indvinding i den aktuelle rapporteringsperiode (2019-2024). |
| PF14 | Klimatilpasninger, der hindrer naturlig hydrologi | Klimatilpasninger, der hindrer naturlig hydrologi. Omfatter ændringer af de fysiske strukturer eller den hydrologiske funktion af vandløb (dæmninger og reservoirer, sluser og opstemninger, opstuvninger i vandløb, kanalisation og vandafledning samt fjernelse af brinkvegetation) med henblik på at sikre byer og rekreative områder mod oversvømmelser. |
| Konvertering og arealkonkurrence | ||
| PA01 | Konvertering af naturarealer til landbrug | Konvertering af naturarealer (lysåbne og skove) til landbrugsarealer såsom græsmarker, kulturenge og dyrkede marker. Omfatter også isåning af kulturgræsser og kløver på eksempelvis strandenge. Denne påvirkningsfaktor omfatter ikke kun nylige konverteringer, men også situationer, hvor fortsættelsen af den nuværende arealanvendelse er en hindring for naturgenopretning (arealanvendelseskonflikter mellem landbrugsaktiviteter og naturbeskyttelse). Det gælder eksempelvis landbrugsarealer i naturrige landskaber, der hindrer genopretning af naturlige processer som græsning, kystdynamik og naturlig hydrologi. |
| PB01 | Konvertering af lysåbne naturarealer til skov | Konvertering af lysåbne naturarealer til skov, som følge af tilplantning på fx overdrev, heder og moser, eller omdannelse af buskads til skov. Denne påvirkningsfaktor omfatter ikke kun nylige konverteringer, men også situationer, hvor fortsættelsen af den nuværende arealanvendelse er en hindring for naturgenopretning (arealanvendelseskonflikter mellem skovbrugsaktiviteter og naturbeskyttelse). Det gælder eksempelvis genopretning af overdrev, heder og moser, som tidligere er blevet tilplantet og i øjeblikket forvaltes og genplantes som skov. |
| PB02 | Konvertering af skovhabitater til en anden skovtype | Konvertering af skovhabitater til en anden skovtype, ofte til produktionsskove (fx konvertering af ege- og bøgeskove til nåleskov), men også andre bevidste ændringer i træartssammensætningen. Rydning af løvskove samt plantning og ændring i træartssammensætningen inden for habitatområderne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens anmeldelsespligtige aktiviteter og formodes at have et meget begrænset omfang. Konverteringer af skovhabitater formodes at forekomme uden for habitatområderne, men omfanget er ukendt. Denne påvirkningsfaktor omfatter ikke kun nylige konverteringer, men også situationer, hvor fortsættelsen af den nuværende skovdrift er en hindring for naturgenopretning (arealanvendelseskonflikter mellem skovbrug og naturbeskyttelse). |
| PF01 | Konvertering af naturarealer til boliger og infrastruktur | Konvertering af habitater til boliger (fx kystnære sommerhuse), rekreative, kommercielle (fx havneområder og indkøbscentre) og industrielle områder (fx industrielle parker eller lagerområder), enkeltstående bygninger til landbrug- eller skovbrug eller transportrelaterede infrastrukturer (fx veje, jernbaner, broer, tunneller). Denne påvirkningsfaktor omfatter ikke kun nylige konverteringer, men også situationer, hvor fortsættelsen af den nuværende arealanvendelse er en hindring for naturgenopretning. Det gælder eksempelvis kystsikring med henblik på at beskytte boliger, der hindrer genopretning af frie dynamiske processer, der understøtter biodiversitet. |
| PC01 | Udvinding af råstoffer | Udvinding af råstoffer i form af sten, grus, sand, lerjord og skaller. Denne påvirkningsfaktor omfatter også tab af midlertidige levesteder i de større råstofområder, hvor tilstanden når at blive omfattet af direktivets definitioner, men ikke af Naturbeskyttelseslovens beskyttelse. |
| PD03 | Udvikling og drift af solcelleparker | Udvikling og drift af solcelleparker. Det er ikke lovligt at anlægge solcelleparker på beskyttede naturarealer i Danmark, men vi tolker denne påvirkningsfaktor som situationer, hvor solcelleparker kan blive en hindring for naturgenopretning (arealanvendelseskonflikter mellem solenergi og naturbeskyttelse). |
| Invasive arter | ||
| PI02 | Invasive arter | Problemer relateret til invasive arter, der ikke er omfattet af EU-listen (forordning nr. 1143/2014). Kæmpe-bjørneklo er på EU listen og hører i Artikel 17-rapporteringen til PI01 (men artens påvirkning vurderes at være mindre end lav betydning for de terrestriske habitatnaturtyper). Der findes flere forskellige lister over hvilke arter, der anses for at være invasive i Danmark og disse lister justeres løbende. I Artikel 17 rapporteringen er vurderingerne foretaget ud fra den liste over invasive plantearter, der indgår i NOVANA’s kontrolovervågningsdata for terrestriske habitatnaturtyper (Strandberg m.fl. 2023). De hyppigste invasive arter på denne liste er bjerg-fyr, glansbladet hæg, stjerne-bredribbe, rynket rose, sitka-gran, klit-fyr og småblomstret balsamin. I Artikel 17-rapporteringen er påvirkninger fra udsatte arter såsom honningbi, der konkurrerer med de vilde bier og føderessourcer og fasan, der æder krybdyr og insekter, en del af vurderingerne af ”invasive arter”. |
| Rekreative forstyrrelser | ||
| PG08 | Reduktion af naturlige forstyrrelser som følge af jagt | Jagt, der medfører øget direkte dødelighed og reduktion i populationer af bestemte arter (herunder vildsvin), men også påvirker interaktionen mellem arter (byttedyr eller konkurrenter) og ændret adfærd (fødesøgning og bevægelse) (Fløjgaard m.fl. (2022). Jagt af græssende dyr som hjorte i et uhegnet landskab uden større planteædere kompromitterer den naturlige græsningsproces, ved at reducere dyretætheden set i forhold til økosystemernes bærekapacitet. Dette har samme negative effekter som nævnt under ”utilstrækkelig og manglende græsning” (PA08). Den fodring af vildtet, der sker i forbindelse med jagten, ændrer ligeledes dyrenes bevægelses- og fødesøgningsmønstre. Anlæggelse af vildtagre i det udyrkede landskab konkurrerer om areal til udvikling af lysåbne naturtyper. Udsætninger af fasaner til jagtformål kan lokalt udgøre en trussel mod insekter og krybdyr. Endelig forstærker jagt dyrenes flugtadfærd og dermed det stress, som øvrige rekreative aktiviteter udsætter fugle og pattedyr for. |
| PF04 | Rekreative aktiviteter i kystområder | Rekreative aktiviteter i kystområder, såsom udjævning af klitmorfologi, strandrensning (fjernelse af tang), sandfodring, slid fra færdsel og overudnyttelse (parklignende forvaltning af klitter og strandenge), byggeri tilknyttet kystbadeanstalter, fritidsflyvning og droner, sejlads samt deponering af affald ved havet/stranden. |
| PF05 | Sport, turisme og fritidsaktiviteter | Sport, turisme og fritidsaktiviteter uden for byer og rekreative områder (fx udendørs sportsaktiviteter, mountainbikes, rideheste, slid fra færdsel). |
| PG10 | Indsamling af vilde arter | Høst eller indsamling af vilde planter, svampe og dyr og særligt af arter som er sjældne eller sårbare. Det gælder eksempelvis sankning af salturter på strandenge og høst af mosser og rensdyrlaver i klitter, på heder og i skove på sur og næringsfattig bund. |
| Fragmentering | ||
| PA03 | Fragmentering af levesteder | Fragmentering af levesteder som følge af historiske arealinddragelser til landbrug, skovbrug, infrastruktur og byudvikling. I Artikel 17-rapporteringen kan det være naturtypen som helhed, forekomsterne i en god tilstand (fx kalkoverdrev) eller af en bestemt undertype (fx den kalkrige variant af tidvis våd eng), der er vurderet som fragmenteret. |
| Biocider | ||
| PA14 | Brug af pesticider mm. i landbruget | Brug af pesticider (plantegifte, insektgifte, svampegifte), væksthæmmere, hormoner og frøbelægninger. Siden 2019 har det været forbudt at bruge pesticider på § 3-beskyttede arealer og denne påvirkning vurderes at være ophørt i rapporteringsperioden (2019-2024). Mange forekomster med habitatnaturtyper er dog små og omgivet af marker og randzonen af disse vurderes at være påvirket af pesticider tilført landbrugsarealer. Undersøgelser har blandt andet vist effekter på blomstring og frøsætning 20-25 meter fra markkanter (Strandberg m.fl. 2019). Alle naturarealer i Danmark formodes at være påvirket af våddeposition af pesticider, men denne påvirkning vurderes at være under grænsen for lav betydning. Skovhabitattyper, der ligger op ad marker påvirkes også af pesticider fra landbrug, men i Artikel 17-rapporteringen er påvirkningen af praktiske grunde registreret under biocider i skovbrug (PB17). |
| PB17 | Brug af pesticider mm. i skovbruget | Brug af pesticider (plantegifte, insektgifte, svampegifte), feromoner eller afskrækningsmidler i skovbruget. Den direkte brug af pesticider i skov med skovhabitatnaturtyper formodes at være meget begrænset, men midler tilført produktionsskove med produktion af tømmer (gavntræ og energi), juletræer og pyntegrønt påvirker randzonen af habitatnaturtyper, der ligger i umiddelbar tilknytning til produktionsskove. Lysåbne naturtyper, der ligger i skov, som fx hængesække og kildevæld, påvirkes også af pesticider fra skovbrug, men i Artikel 17-rapporteringen er påvirkningen af praktiske grunde registreret under biocider i landbrug (PA14). |
| PA10 | Aktiviteter relateret til husdyrbrug (fx tilskudsfodring, ormemidler og fjernelse af ådsler) | Andre aktiviteter relateret til husdyrbrug, herunder tilskudsfodring, brug af veterinærlægemidler og fjernelse af ådsler (bortskaffelse til destruktion eller nedgravning). Brug af veterinærlægemidler som eksempelvis ormemidler fører til øget dødelighed blandt ådselædere, der lever af/på kadavere af husdyr, og de møgdyr (fx biller) og møgsvampe, der lever af og på lort fra husdyr. Fjernelse af ådsler, eksempelvis fra græssende dyr, medfører tab af føderessourcer for ådselsædere. Ådsler er et særligt vigtigt levested for pattedyr, rovfugle, insektædende fugle, torbister og vandkalve (Nygaard m.fl. 2021). |
| Sygdom | ||
| PI04 | Plante- og dyresygdomme, patogener og skadedyr (fx asketoptørre) | Problemer relateret til plante- og dyresygdomme, patogener og skadedyr. Herunder asketoptørre (Hymenoscy-phus fraxineus), en svampesygdom, med løbende udbrud i store dele af Europa. Elmesyge (forårsaget af svampene Ophiostoma ulmi og Ophiostoma novo-ulmi), kommer i bølger hvoraf den seneste var i 1990erne, hvorfor den i Artikel 17-rapportering ikke vurderes som en påvirkningsfaktor i rapporteringsperioden 2019-2024. |
| Klimaændringer | ||
| PJ01 | Temperaturer udenfor det normale variationsområde | Klimaændringer i form af temperaturer, der overstiger eller falder under det normale variationsområde. Inkluderer for eksempel hedebølger, kuldeperioder og ændringer i havtemperaturer. Stigende temperaturer fører til øget fotosyntese og øget biomasseproduktion og vil medføre nogle af de samme effekter på biodiversiteten som ”manglende og utilstrækkelig græsning” (PA08). Temperaturændringerne foregår i et tempo, hvor den naturlige indvandring af nye arter ikke kan følge med, da spredningsvejene ofte er begrænsede. |
| PJ03 | Nedbørsmængder udenfor det normale variationsområde | Klimaændringer i form af nedbørsmængder, der ligger over eller under det normale variationsområde. Inkluderer for eksempel alvorlig tørke, tab af overfladevand, samt øget mængde og intensitet af nedbør. |
| PJ04 | Havniveaustigning | Klimaændringer i form af havniveaustigning. Denne påvirkningsfaktor omfatter permanente oversvømmelser af lavtliggende områder samt en øget hyppighed, udstrækning og dybde af tidevandsoversvømmelser. Havniveaustigningen kan føre til coastal squeeze af kystområder mellem det stigende havniveau og menneskeskabte barrierer ind mod land, i form af dæmninger, bygninger eller veje. |
| PJ06 | Ændret bølgepåvirkning | Klimaændringer i form af ændret bølgepåvirkning, som kan påvirke overlevelse, vækst og reproduktion af arter (f.eks. tang) og habitater, der er afhængige af specifikke bølgeforhold eller trues af øget bølgeenergi (der eroderer kysten). |
| Ukendt | ||
| PX04 | Ingen eller ukendte påvirkningsfaktorer. | Ingen eller ukendte påvirkningsfaktorer. Denne er i Artikel 17-rapporteringen anvendt for habitatnaturtypen vadegræssamfund (1320), hvor der ikke er kendte negative påvirkninger. |
