Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Der er i gennemsnit registreret 15,6 plantearter i 5 m cirklerne på grå/grøn klit (Tabel 2130.102), hvilket er lidt lavere end i kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er sand-star, almindelig kongepen, sand-hjælme, bølget bunke, hedelyng, blåmunke, almindelig hvene og revling, der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 2130.103.A).

Der er i gennemsnit registreret 7,3 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er sammenligneligt med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, hedelyng, blåmunke, revling, almindelig engelsød, håret høgeurt og sandskæg (Tabel 2130.103.B).

Og der er i gennemsnit registreret 0,7 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er sammenlignelig med kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Hunde-viol og tormentil er de hyppigst registrerede meget følsomme arter (hhv. 16 % og 15 % af 5 m cirklerne), mens arter som tandbælg, klit-kambunke, smalbladet timian, strand-fladbælg og almindelig mælkeurt forekommer langt mere sporadisk (Tabel 2130.103.C).

Tabel 2130.103 Artstabel
Tabel 2130.103. Oversigt over antal arter, enstjernearter, tostjernearter og problemarter i de 1.495 dokumentationscirkler, der er udlagt på de kortlagte forekomster med grå/grøn klit gennem de tre kortlægningsperioder. For den tredje kortlægning (2016-2019) er foretaget særskilte beregninger for den gamle og den nye habitatområdeafgrænsning.

Der er registreret 0,72 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er mælkebøtte, gederams, almindelig rajgræs, draphavre, skov-fyr og rejnfan (Tabel 2130.103.D) og de er registreret i 3-11 % af dokumentationscirklerne.

Det gennemsnitlige antal arter, enstjernearter og problemart stiger gennem de tre kortlægninger, mens antallet af tostjernearter falder en smule (Tabel 2130.103). Disse forskelle kommer dog ikke til udtryk i artstilstanden, der er nogenlunde uændret (Figur 2130.102).

Grå/grøn klit er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med størst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på knap tre fjerdedele (72 %) af de kortlagte forekomster med grå/grøn klit inden for habitatområderne (Tabel 2130.103). Og på hele 191 arealer med grå/grøn klit (13%) er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose og bjerg-fyr udgør hovedparten af registreringerne og findes på omtrent en tredjedel af forekomsterne. Derudover er fundet stjerne-bredribbe og sitka-gran på 16-19 % af forekomsterne, mens glansbladet hæg, klit-fyr, hvid-gran, canadisk bakkestjerne, østrigsk fyr, arter af lærk og bukketorn findes på få lokaliteter.

Tabel 2130 Invasiv
Tabel 2130.104. Oversigt over de mest udbredte invasive plantearter i de 1.495 dokumentationscirkler, der er udlagt på de kortlagte forekomster med grå/grøn klit i perioden 2016-2019 (inden for den nye habitatområdeafgrænsning). I øverste række er angivet den samlede dækning af invasive arter og i de øvrige rækker er vist dækningen af de enkelte arter i fem kategorier: 0 % (forekommer ikke), 1-10 %, 10-25%, 25-50% og 50-100 % dækning. I de sidste to kolonner er vist antallet af forekomster med invasive arter og andelen af det samlede antal kortlagte forekomster med naturtypen. Yderligere seks invasive arter er fundet på en enkelt lokalitet.


Vegetationen i grå/grøn klit kan være relativt rig på arter, herunder arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, som fx blåmunke.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST