Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 54 % af arealet med grå/grøn klit og 42 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 2130.102). Ingen arealer har dårlig naturtilstand, mens 3 % af arealet og 9 % af forekomsterne har ringe naturtilstand og er dermed afhængige af en større indsats for at opnå en gunstig tilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,56 for de 1.495 forekomster med grå/grøn klit (Tabel 2130.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 2130.102 og Tabel 2130.102). Figur 2130.101 viser andelen af grå/grønne klitter i høj eller god naturtilstand i de 63 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.

Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand og det ses der ikke er væsentlige forskelle på struktur- og artstilstanden i de grå/grønne klitter. Således er de gennemsnitlige indeksværdier begge på 0,58 (Tabel 2130.102). Der er dog en større arealandel i de to bedste artstilstandsklasser (66 % af arealet), end i høj eller god strukturtilstand (49 %), men også en større andel af arealet i de to ringeste artstilstandsklasser. Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks (Tabel 2130.102) falder gennem de tre kortlægninger og der et tilsvarende fald i andelen af arealet i høj eller god naturtilstandsklasse (Figur 2130.102). Disse ændringer dækker over et fald i strukturindekset og i andelen af arealet i den bedste strukturtilstandsklasse gennem hele perioden (se også afsnit om strukturindikatorerne). Der er også et mindre fald i det gennemsnitlige artsindeks og et tilsvarende fald i andelen af arealet i de to bedste artstilstandsklasser.