Overvågningsdata viser, at vegetationen i grå/grøn klit er relativt rig på arter, herunder arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, og at især flerårige græsser og bredbladede urter er udbredte i vegetationen. Overvågningsdata viser dog også, at der er en relativt høj dækning af mosser, mens laverne blot er spredt forekommende i en væsentlig del af de grå/grønne klitter. Der er invasive karplanter i godt hvert fjerde prøvefelt, hovedsageligt rynket rose og bjerg-fyr mens stjerne-bredribbe forekommer i godt hvert tiende prøvefelt. Overvågningsdata viser, at vegetationen i grå/grøn klit er relativt lav og åben med en lav dækning af vedplanter. Der er en meget lille andel af jordoverfladen, der er vegetationsløs og med blottet sand. Knap en tredjedel af de grå/grønne klitter bliver græsset. Omtrent 45 % af pH-målingerne ligger mellem 3 og 4 og repræsenterer de sureste og mest udvaskede grå klitter, mens omtrent 15 % af værdierne ligger over 6 og repræsenterer de mest kalkrige grønsværsklitter. Planternes kvælstofindhold tyder på en relativt stor påvirkning af kvælstof og ratioen mellem kvælstof og fosfor viser, at naturtypen er kvælstofbegrænset.

Grå/grøn klit findes især i Nordjylland, i mindre omfang i de øvrige tre øvrige regioner. Der er nogen forskel på tilstanden af de grå/grønne klitter i de fire regioner, der er udlagt overvågningsstationer i. Der er således registreret flere meget følsomme plantearter i de nordjyske klitter, og der er generelt registreret færre arter og færre følsomme arter i Østjylland og på Fyn end i de øvrige dele af landet. I de to østdanske regioner er der registreret en større andel af arealet med begyndende tilgroning af lave og høje vedplanter, mens dækningen af dværgbuske er væsentlig større i Vestjylland. Mosserne er mere udbredt i Nordjylland og på Sjælland, mens laverne har højest dækning i Østjylland. Der er størst forekomst af bar mineraljord i prøvefelterne i de østdanske regioner, mens græsning er mest udbredt i Nordjylland, hvor grønsværsklitterne er mest udbredte, og i de relativt få prøvefelter på Sjælland og øerne. Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof er lidt højere i den sjællandske region end i de øvrige fire, og pH er højere i grå/grønne klitter i de to østlige regioner. Sammenlagt er de invasive arter mindre udbredte i Nordjylland end i de øvrige dele af landet, og der er en væsentlig større udbredelse af rynket rose i de to østdanske regioner. Bjerg-fyr er mest udbredt i Nordjylland, mens stjerne-bredribbe er hyppigst i Vestjylland og kun optræder sporadisk på Sjælland og øerne.

Overvågningsstationerne for naturtypen ligger overvejende indenfor habitatområderne. Overvågningsdata viser, at tilstanden er en smule bedre inden for - end uden for habitatområderne. Således udgør laverne en signifikant højere andel af kryptogamdækket inden for habitatområderne end uden for, ligesom der er en lavere dækning af høje vedplanter i grå/grønne klitter inden for - end uden for habitatområderne.

Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i de grå/grønne klitter i perioden 2004-2022. Således er der en negativ (faldende) udvikling i antallet af meget følsomme arter, dækningen af laver, samt en stigning i Ellenbergs indikator for næringsstof, næringsratioen, kvælstofindholdet i græsser, dækningen af lave vedplanter, vegetationshøjden og i udbredelsen af invasive arter, herunder også rynket rose. Lavernes andel af kryptogamdækket er også faldet signifikant i perioden. Der er dog også dokumenteret en positiv reduktion i udbredelsen af græsser, herunder bølget bunke, samt bjerg-fyr – det sidste som følge af en målrettet indsats. Samtidig er der sket en stigning i antallet af arter, følsomme arter og dækningen af bar mineraljord, samt ratioen mellem urter og græsser, ligesom udbredelsen af græsning er steget signifikant.