Grå/grøn klit består af to undertyper, hvor grå klit findes i de mest udvaskede og sure klitter med en særlig rig mos- og lavflora, og den artsrige grønsværsklit med en højere og tættere overdrevsvegetation findes, hvor sandet er kalkholdigt.
Artssammensætningen i grå/grøn klit er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Klitternes tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af halvgræsser, græsser, bredbladede urter, dværgbuske, mosser og laver. Udbredelsen af invasive arter, herunder rynket rose, bjerg-fyr og stjerne-bredribbe, er inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Forholdet mellem urter og græsser samt laver og mosser i vegetationsdækket er udvalgt som udtryk for vegetationens tilpasning til næringsstatus. Græsser er typisk mere konkurrencedygtige end urter, og forholdet mellem disse forventes at ændres ved en øget tilgængelighed af næringsstoffer. Laver er særdeles følsomme overfor næringsbelastning, og dækningsgraden af laver er derfor udvalgt som indikator for klitternes tilstand og udvikling. Endelig er dækning af bølget bunke udvalgt, da græsset forventes at øge sin udbredelse og dækning i næringspåvirkede klitter.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret godt 18 plantearter i 5 m cirklerne i grå/grøn klit, og i en tredjedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er sand-star, almindelig kongepen, sand-hjælme, almindelig hvene, rød svingel, bølget bunke, eng-rapgræs, almindelig engelsød og fløjlsgræs. Der er i gennemsnit registreret 7,8 arter i 5 m cirklerne i grå/grøn klit, der er følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og knap en tredjedel af felterne rummer mere end 10 arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er sand-star, almindelig engelsød, hedelyng, håret høgeurt, gul snerre, revling, blåmunke, vellugtende gulaks, smalbladet høgeurt og mark-frytle. Der er i gennemsnit registreret 0,54 arter i 5 m cirklerne i grå/grøn klit, der er meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning, og i mere end halvdelen af felterne findes ingen meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er tormentil, hunde-viol, smalbladet timian, blodrød storkenæb, tandbælg, almindelig mælkeurt, djævelsbid og klit-kambunke.
Halvgræsser, siv og frytle dækker sammenlagt 7,9 % af jordoverfladen i 5 m cirklerne. Græsser, med sand-hjælme, almindelig hvene, rød svingel, bølget bunke, eng-rapgræs og fløjlsgræs som de hyppigste arter dækker sammenlagt 60 % af jordoverfladen ud fra pinpoint-data, og i omtrent en femtedel af prøvefelterne dækker græsserne 100 %. Bølget bunke dækker alene godt en sjettedel af jordoverfladen ud fra pinpoint-data. Bredbladede urter dækker sammenlagt knap en fjerdedel af jordoverfladen ud fra pinpoint-data i grå/grøn klit med almindelig kongepen, rødknæ, håret høgeurt, gul snerre, almindelig røllike, blåmunke og smalbladet høgeurt som de hyppigst registrerede arter. Dværgbuskene dækker alene 6 % med hedelyng og revling som langt de hyppigste arter.
Laverne dækker knap 3 % af jordoverfladen i grå/grøn klit ud fra pinpoint-data og mosserne dækker 35 % med almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), trind fyrremos (Pleurozium schreberi), plæne-kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus), hulbladet fedtmos (Scleropodium purum), hede-cypresmos (Hypnum jutlandicum), stjerne-bredribbe (Campylopus introflexus), almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum), hvidlig kortkapsel (Brachythecium albicans) og rød horntand (Ceratodon purpureus) som de hyppigst registrerede arter. Mosserne udgør 93 % af kryptogamer (sporeplanter) mens græsserne udgør næsten fire ud af fem registreringer af urte-græsfloraen.
Der er sammenlagt registreret invasive karplanter i 27 % af prøvefelterne med grå/grøn klit, og rynket rose og stjerne-bredribbe i hhv. 18 % og 13 %. Selvom stjerne-bredribbe findes i en relativt stor andel af 5 m cirklerne, dækker arten en forsvindende lille del ud fra pinpoint-data. De øvrige invasive arter er, bjerg-fyr (4,3 %), sitka-gran (3 %), klit-fyr (2,6 %), glansbladet hæg (1,8 %) og fransk bjerg-fyr (0,5 %).
Geografiske mønstre
Der er registreret flere meget følsomme plantearter i de nordjyske grå/grønne klitter, og der er registreret færre arter i Østjylland og på Fyn end i de øvrige dele af landet. Dækningen af dværgbuske er væsentlig større i Vestjylland end i resten af landet. Der er registreret en højere dækning af bredbladede urter og halvgræsser samt en lavere dækning af dværgbuske, bølget bunke og laver i den sjællandske region, hvor grønsværsklitterne udgør en stor andel af naturtypens areal. Mosserne dækker i gennemsnit mest i Nordjylland og på Sjælland, mens laverne har højest dækning i Østjylland. Den høje dækning af laver i den østjyske region hænger sammen med, at omtrent en fjerdedel af overvågningsstationerne ligger i Ørkenen på Anholt, der er karakteriseret ved en særdeles rig kryptogam-flora. Der er registreret invasive karplanter i en mindre andel af de nordjyske grå/grønne klitter end i de øvrige dele af landet, og der er en større andel af prøvefelterne i de to østdanske regioner, der rummer rynket rose, end i Vest- og Nordjylland. Til gengæld er bjerg-fyr mest udbredt i Nordjylland. Stjerne-bredribbe er hyppigst i Vest- og Nordjylland og optræder sporadisk på Sjælland og øer.
Overvågningsdata viser at laverne udgør en signifikant højere andel af kryptogamdækket inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætningen i grå/grøn klit.
Udvikling 2004-2022
Der er sket både positive og negative ændringer i grå/grøn klit i perioden 2004-2022. De positive ændringer er en signifikant stigning i antallet af arter og følsomme arter, urternes andel af urte-græsfloraen, samt et signifikant fald i dækningen af græsser og bølget bunke og udbredelsen af bjerg-fyr. Faldet i forekomsten af bjerg-fyr hænger sammen med, at der har været gennemført flere rydningsprojekter i klitterne. I 2010-2013 har der eksempelvis været omfattende rydninger af bjerg-fyr i LIFE overdrev II projektet, herunder i klitterne ved Hanstholm, hvor der ligger en overvågningsstation. De negative ændringer, der er sket i perioden, er et signifikant fald i antallet af meget følsomme arter, dækningen af laver og lavernes andel af kryptogamfloraen, samt en signifikant stigning i udbredelsen af invasive karplanter herunder rynket rose. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer i perioden.
Vegetationen i grå/grøn klit er relativt rig på arter, herunder arter, der er følsomme overfor eutrofiering og tilgroning, som fx blåmunke.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
