En åben og lavtvoksende vegetation med mulighed for en rig mos- og lavflora i de udvaskede og sure klitter og en artsrig urteflora, hvor sandet er kalkholdigt, forudsætter en meget begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af klitter forekommer typisk via atmosfærisk deposition, dog kan klitterne lokalt være påvirket af afdrift fra dyrkede marker.
Næringsstatus i de grå/grønne klitter er i NOVANA programmet dokumenteret ved pH i jordbunden, kvælstof- og fosforindholdet i løvet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. Kvælstofindholdet i græsser afspejler den aktuelle kvælstofdeposition mens forholdet mellem kvælstof og fosfor i planterne bruges som indikator for typen af næringsstofbegrænsning. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og næringsratio (forholdet mellem Ellenbergs indikatorværdier for næringsstof og surhedsgrad) er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode. Næringsratio beregnes som supplement til Ellenbergs næringsindikator for habitattyper med stor variation i pH.
Tilstand 2017-2022
De grå/grøn klitters pH ligger i gennemsnit på 4,5, men varierer fra 2,5 til 8. Godt 40 % af pH-målingerne ligger under 4 og repræsenterer de sureste og mest udvaskede grå klitter, mens omtrent 10 % af værdierne ligger mellem 6 og 7 og repræsenterer de mest kalkrige grønsværsklitter.
Der er målt et gennemsnitligt kvælstofindhold i skudspidserne af græsser og halvgræsser på 1,8 % og meget få målinger ligger under 1 % kvælstof, der vurderes at være niveauet for relativt upåvirkede lokaliteter i Danmark. Omtrent to tredjedele af målingerne ligger over 1,6 %, hvilket tyder på en relativt stor påvirkning af kvælstof. Planteprøverne er primært udtaget for sand-star, rød svingel og bølget bunke. Der er målt et gennemsnitligt fosforindhold på 0,19 % og en N/P ratio på 9,7. Det tyder således på, at tilgængeligheden af kvælstof er lav sammenligneligt med fosfor og at de grå/grønne klitter er kvælstofbegrænsede. Mindre end 5 % af prøverne har en N/P ratio over 16, hvilket indikerer, at fosfor kun er begrænsende for planternes vækst på en forsvinden lille andel af arealet med naturtypen.
Den gennemsnitlige næringsratio er 0,68, og den gennemsnitlige indikatorværdi for næringsstof er 3,5, hvilket er kendetegnende for relativt næringsfattige levesteder. Da naturtypen rummer en stor variation i pH, er der en betragtelig variation i de to indikatorværdier. Naturtypen spænder fra meget næringsfattig vegetation med en indikatorværdi på 3 og derunder med arter såsom sand-star, almindelig kongepen, sand-hjælme, bølget bunke, almindelig engelsød, rødknæ, hedelyng, håret høgeurt, gul snerre, revling, blåmunke, vellugtende gulaks og mark-frytle, til relativt næringsrig vegetation med en indikatorværdi over 5 med fx marehalm, almindelig kvik, almindelig rajgræs, almindelig hundegræs, draphavre, hvid-kløver og almindelig torskemund.
Geografiske mønstre
Data indikerer ikke store regionale forskelle indikatorerne for næringsstatus i grå/grøn klit. Jordens pH og Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er dog lidt højere i de østdanske regioner sammenlignet med i Vest- og Nordjylland.
Overvågningsdata viser at der ikke er signifikant forskel på tilstanden hhv. inden for - og uden for habitatområderne for de undersøgte indikatorer for næringsstatus.
Udvikling 2004-2022
Der er registreret en signifikant stigning i Ellenbergs indikatorværdi for næring på 0,003 enheder om året, i næringsratioen på 0,001 enhed om året og i kvælstofindholdet i græsser op 0,014 % i perioden 2004-2022, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige undersøgte indikatorer for næringsstatus. Da fosforindholdet i græsser i 5 m cirklen først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for denne indikator samt N/P ratio i græsser.
Grå klit på Anholt med høj dækning af laver.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST