Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper og skove

Hvorfor registreres pH?

Jordbundens pH er, udover at være relateret til forsuring af jordbunden, en særdeles vigtig indikator for at kunne forstå og fortolke mange af de øvrige faktorer, der registreres i overvågningen. pH er en af de vigtigste styrende kårfaktorer for vegetationens sammensætning, fordeling og udvikling (Ellenberg m.fl. 1992, Prach m.fl. 2007). Det hænger sammen med, at pH spiller en afgørende rolle for plantevæksten, for den mikrobielle aktivitet samt for en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber, som alle har stor betydning for vegetationsdynamikken. Således afhænger tilgængeligheden af næringsstoffer, basemætningen, kation-udbytningskapaciteten, jordbundsstrukturen, den mikrobiologiske aktivitet, mineralisering, nedbrydningen samt opløseligheden af toksiske metaller (fx aluminium og jern) alle af jordbundens surhedsgrad. Forsuringsprocessen modvirkes af forvitring af basekationer (kalium, kalcium og magnesium). Når mængden af basekationer er meget lav, som på heder, vil den stigende mængde af opløst aluminium og jern nå et toksisk niveau (Bowman m.fl. 2008).

pH er en vigtig plantefordelende faktor (Ellenberg m.fl. 1992) og dermed også en vigtig indikator for naturtypernes tilstand og udvikling. Dette bekræftes af forsøg, der viser at bredbladede urter, der anses som karakteristiske på heden ikke trives ved lave pH-værdier. Således fandt van den Berg m.fl. (2005) at arter som kattefod, djævelsbid og klokkeensian ikke trives ved lavt pH (3,5 – 4,0). Kaae m.fl. (2023) fandt ved en undersøgelse af 120 heder et gennemsnitligt pH på 3,86, samt at pH ikke er steget efter at nedfaldet af svovl blev reduceret i den sidste del af det tyvende århundrede. I en analyse af danske heder fandt Bak (2023) pH værdier på 3,2-3,4 og på en stor del af hederne et signifikant fald i pH over de seneste 18 år på omkring 0,15 pH enheder. Det langvarige lave pH niveau på hederne hænger sandsynligvis både sammen med påvirkning fra luftforurening og ændret brug og manglende eller forkert hedepleje, der har medvirket til at mange bredbladede urter bliver sjældnere på vores heder (Roem og Berendse, 2000). Derfor er målinger af pH vigtige, da de giver mulighed for forståelse og fortolkning af en lang række af de ændringer i vegetation og biogeokemiske processer, der afspejles i de øvrige indikatorer.

Hvordan registreres pH?

Jordbundens surhedsgrad måles i jord- og vandprøver, der indsamles i hvert fjerde prøvefelt på overvågningsstationerne for alle naturtyper. pH-målinger har været en del af overvågningen siden 2004.

pH i jorden måles på tørrede jordprøver i laboratoriet, ved opslemning i en CaCl-opløsning, mens pH i jordvandet måles direkte i felten. Når pH måles i CaCl, erstattes H+-ioner knyttet til jordkolloider med Ca++-ioner og reaktionstallet vil typisk være lavere end feltmålingerne i vand. Da de vilkår som betinger et forsuringsniveau, fx kationbytning, forvitring, nedbrydning af organisk stof, respiration samt optagelse og afgivelse af ioner fra vegetationen, er forskellige i jord og vand kan man ikke sammenligne feltmålinger i vand med laboratoriemålingerne i en CaCl-opløsning ved at korrigere værdierne med en faktor.

For naturtyperne indlandssalteng (1340), klitlavning (2190), våd hede (4010), avneknippemose (7210) og rigkær (7230) er der skiftet prøvetagningsmetode fra første til anden programperiode (se også Tabel F1).