Aarhus Universitets segl

Analysemetoder

Metoder til dataanalyser

Metoderne til analyserne af naturtypernes areal og udbredelse, tilstand og udvikling er beskrevet i nedenstående afsnit. Det samme er kriterierne for hvilke(n) naturtype(r) de enkelte prøvefelter analyses for.

Præsentation af resultater

For hver naturtype præsenteres resultaterne af analyserne af de enkelte indikatorer på en ensartet måde, så det er nemmere at overskue det samlede billede af de enkelte naturtypers areal og udbredelse, tilstand og udvikling, og så det er nemt at sammenligne resultater på tværs af naturtyperne. I præsentationen af tilstand og udvikling er indikatorerne grupperet efter de væsentligste påvirkningsfaktorer: tilgroning og dynamiske processer, skovstruktur, næringsstatus og hydrologi samt indikatorer, der afspejler naturtypens artssammensætning. Resultaterne af de gennemførte analyser er samlet i store tabeller med en række for hver indikator (se eksempel i figuren herunder).

Overvågningsdata fra de første tre programperioder (2004-2022) er vist i to standardfigurer. Den ene figur (et histogram) viser de målte værdier i den seneste registrering af prøvefelterne som udtryk for den aktuelle tilstand for indikatoren i den pågældende naturtype hhv. inden for og uden for habitatområderne. Den anden figur (et boxplot) viser udviklingen i de målte værdier i perioden 2004-2022 for de overvågningsstationer, der er overvåget mindst tre gange siden programmets start. Resultaterne af de to statistiske tests er vist i tabellerne ved ikoner, der på en overskuelig måde illustrerer om der er signifikant forskel på værdierne inden for og uden for habitatområderne og om overvågningsdata viser et signifikant fald eller stigning for de enkelte indikatorer.

Tabel 2140.3. Oversigt over indikatorer for vegetationsstruktur i klithede.

I Figur 2140.3 er vist resultaterne af analyserne af fem indikatorer for tilstand og udvikling i naturtypen klithede (2140): Vegetationshøjde, dækning af lave og høje vedplanter, den samlede dækning af vedplanter samt udbredelsen af græsning. Indikatorerne afspejler forskellige aspekter af klithedernes tilgroningsgrad og udbredelsen af dynamiske processer, der skal bidrage til at opretholde naturtypen på lang sigt. For de fem indikatorer er den aktuelle tilstand fra den seneste overvågningsperiode (2017-2022) vist ved prøvefelternes gennemsnitsværdier for hele landet, fire geografiske regioner (Vestjylland, Nordjylland, Østjylland og Fyn samt Sjælland og øerne) og hhv. inden for - og uden for habitatområderne. Af tabellen ses, at vegetationsdækket i klithederne generelt er lavtvoksende og lysåbent, selvom det kun undtagelsesvis græsses. Der er nogle mindre geografiske forskelle i indikatorernes gennemsnitsværdier, blandt andet er vegetationen lidt lavere i den østjyske region end i resten af landet, hvilket blandt andet afspejler den meget lave og åbne vegetation i klithederne på Anholt.

Ikonerne i de sidste to kolonner viser, om der er signifikant forskel på fordelingen af prøvefelterne inden for og uden for habitatområderne og om der er en signifikant udvikling over tid (fra 2004-2022). De to orange/gule histogram ikoner illustrerer, at der er en signifikant lavere dækning af høje vedplanter og vedplanter samlet i klithederne inden for - end uden for habitatområderne. De blå ikoner viser at der ikke er signifikant forskel på værdierne af vegetationshøjden, dækningen af lave vedplanter og udbredelsen af græsning. Pilene illustrerer, at overvågningsdata viser en signifikant (positivt) stigning i udbredelsen af græsning i perioden 2007-2022, men også en signifikant (negativ) stigning i dækningen af vedplanter (røde opadgående pile). Det kunne tyde på en tiltagende tilgroning på nogle stationer og indførsel af græsning på andre stationer. Der er ingen signifikante ændringer i vegetationshøjden (blå vandret pil).

Siderne med overvågningsresultaterne opdateres hvert sjette år, når der er gennemført overvågning af alle overvågningsstationer.