Til Artikel 17-rapporteringen i 2019 er foretaget en beregning af udbredelsesområde og areal for de 43 terrestriske naturtyper efter de retningslinjer, der er givet fra EU i forbindelse med medlemslandenes afrapportering af bevaringsstatus til kommissionen i 2019 (DG Environment 2017).
For hver af de 43 habitatnaturtyper er på undersiden ”Hvor findes naturtypen?” vist et kort over udbredelsesområde, kortlagte arealer og de overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i perioden 2004-2016. Der er endvidere vist en tabel over udbredelsesområdets areal, det samlede areal for naturtypen, det kortlagte areal inden for habitatområderne og det beregnede skøn over arealet uden for habitatområderne. Arealerne vises både for de to biogeografiske regioner og for hele landet for de tre rapporteringsperioder 2007, 2013 og 2019 (fx for naturtypen strandeng her). Metoderne til beregning af udbredelse og areal i forbindelse med den seneste Artikel 17 rapportering i 2019 er vist i Nygaard m.fl. (2020) og metoderne til de to foregående EU-rapporteringer kan ses i Nygaard m.fl. (2014) og Nielsen m.fl. (2012).
Datagrundlaget for beregningerne af naturtypernes udbredelsesområder og den arealmæssige dækning til Artikel 17 vurderingerne i 2019 er data fra perioden 2004-2018. Der indgår følgende data:
Ved Artikel 17-rapporteringen i 2019 er arealerne for de lysåbne naturtyper beregnet ud fra den seneste kortlægning (2016-2019) inden for de afgræsninger af habitatområderne, der var gældende frem til november 2018. Da der ikke er foretaget en kortlægning af habitatnaturtypernes forekomster uden for habitatområderne, er der foretaget en opskalering af arealet inden for habitatområderne ved hjælp af en række forskellige datakilder, der antages at være knyttet til naturtypernes forekomster (Nygaard m.fl. 2020). Herved opnås et skøn over naturtypernes arealer på biogeografisk og nationalt niveau og et skøn over hvor stor en andel af det samlede areal, der ligger inden for den gældende udpegning af habitatområder. Tilsvarende analyser blev gennemført i 2007 og 2013 (Nygaard & Ejrnæs 2017).
For hovedparten af de lysåbne naturtyper er benyttet fordelingen af de § 3-beskyttede arealer på tværs af habitatområdegrænserne til at opskalere det kortlagte areal inden for habitatområderne til et databaseret skøn over det samlede nationale areal. Denne beregning er foretaget for de naturtyper, hvor en væsentlig del af det kortlagte areal overlapper med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Beregningerne er foretaget særskilt for de to biogeografiske regioner.
Ved beregningerne af de nationale arealer med ni af de ti skovnaturtyper (skovklitterne undtaget) er anvendt forholdet mellem de beregnede skovarealer i Danmarks Skovstatistik (NFI) hhv. inden for og uden for habitatområderne (Tabel 4.20 i Nord-Larsen m.fl. 2018). Den samme metode blev benyttet ved rapporteringen i 2013.
Ved Artikel 17-rapporteringen i 2019 er udbredelsesområderne for de lysåbne naturtyper beregnet ud fra kendte forekomster, dvs. kortlægnings- og overvågningsdata og ekspertvurderinger af de økologiske kår, der betinger naturtypernes tilstedeværelse og karakterarternes udbredelse. For nogle naturtyper er udbredelsesområdet udelukkende beregnet ud fra kendte forekomster. Det gælder eksempelvis aktiv højmose, hvor forekomsterne er velkendte. For andre naturtyper er den eksisterende viden om forekomster uden for habitatområderne imidlertid mangelfuld, og udbredelsesområdet bygger på en kombination af dokumenterede forekomster og ekspertvurderinger. Eksempelvis er udbredelsesområdet for kystklitterne defineret ved kendte forekomster af de 6 kystklitnaturtyper og forekomsten af flyvesand i en afstand på 5 km fra kysten. Tilsvarende bygger vurderingen af udbredelsesområdet for avneknippemose (7210) på dokumenterede forekomster fra statens kortlægnings- og overvågningsdata og kommunernes § 3 registreringer samt TBU kort over udbredelsen af hvas avneknippe.
Ved Artikel 17-rapporteringen i 2019 er udbredelsesområderne for de 10 skovtyper beregnet ud fra den fuldstændige kortlægning inden for habitatområderne samt prøvefelter fra overvågningsstationer i NOVANA programmet (kontrolovervågningen) og prøveflader fra Danmarks Skovstatistik (NFI, Nord-Larsen m.fl. 2018), der er typebestemt som den pågældende skovtype.
For at sikre en ensartet afrapportering fra medlemslandene har European Topic Centre on Biological Diversity udviklet et særligt ”range tool”, der beregner naturtypernes udbredelsesområder (DG Environment 2017). Ud fra 10 km kvadrater med kendte eller potentielle forekomster identificerer værktøjet disse og de mellemliggende kvadrater i gridnettet som et samlet udbredelsesområde. Når der er mere end 40 km mellem forekomsterne, bliver udbredelsesområdet delt op. Metoden er uændret siden rapporteringen i 2013.
DG Environment, 2017, 'Reporting under Article 17 of the Habitats Directive: Explanatory notes and guidelines for the period 2013-2018'. Brussels. Pp 188
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R. & Nygaard, B.: 2016a, Kortlægning af terrestriske lysåbne habitattyper, Teknisk Anvisning TA-N03, Version 1, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 24 s.
Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Johansen, V.K.: 2016b, Kortlægning af skovhabitattyper, Teknisk Anvisning TA-N04, Version 1., Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 15 s. Fredshavn, J. R., Nielsen, K. E., Ejrnæs, R. & Nygaard, B.: 2018, 'Overvågning af terrestriske naturtyper, TA N01 ver. 5, Teknisk anvisning, DCE Aarhus Universitet', 27 s.
Nehring, S. & Adsersen, H.: 2006, NOBANIS – Invasive Alien Species Fact Sheet – Spartina anglica. – From: Online Database of the European Network on Invasive Alien Species - NOBANIS www.nobanis.org. www.nobanis.org/globalassets/speciesinfo/s/spartina-anglica/spartina_anglica.pdf
Nielsen, KE, Damgaard, C, Nygaard, B, Bladt, J, Ejrnæs, R & Bruus, M: 2012, Terrestriske naturtyper 2011 – udvikling og areal, NOVANA, Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 35, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 118 s.
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Bentsen, N. S., Gundersen, P., & Jørgensen, B. B.: 2018, Skove og plantager 2017: Forest statistics 2017. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. static-curis.ku.dk/portal/files/213509961/SP2017_web.pdf
Nygaard, B., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2020. Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Artikel 17-rapporteringen 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 194 s. - Videnskabelig rapport nr. 377.
Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2020. Arealberegninger af terrestriske habitattyper, Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 52 s.
Nygaard, B. Ejrnæs, R., Bladt, J. & Fredshavn, J.: 2013, Udpegning af overvågningsstationer for terrestriske habitatnaturtyper uden for habitatområderne, TA N05 ver. 1, Teknisk anvisning, DCE Aarhus Universitet.
Nygaard, B. Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J., Ejrnæs, R. 2014, Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper, Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 118, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 142 s.
Vestergaard, P. & Hansen, K. eds.: 1989, Distribution of vascular plants in Denmark. Opera Botanica 96: 1- 163.
Figur 1330.1. Kort over areal og udbredelsesområde for strandeng (1330). Udbredelsesområdet (vist med lys grå signatur) bygger på kendte forekomster af naturtypen samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Med mørk grå signatur er vist 10 km kvadrater med en dokumenteret forekomst af naturtypen fra NOVANA programmets kortlægning og overvågning. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2018), samt kortlægningen uden for habitatområderne (2012-2015). De orange prikker viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2016 og de orange trekanter viser ældre registreringer (2004-2010).
