Indikator i kontrolovervågningen af skovnaturtyper
Basemætning er sammen med C/N forholdet og pH en udbredt indikator i den europæiske skovovervågning. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Af de fire basiske kationer er Ca2+, Mg2+ og K+ vigtige plantenæringsstoffer og som sådan vigtige for økosystemets stabilitet. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner.
Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring, som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Basemætning er sammen med C/N forholdet og pH en udbredt indikator i den europæiske skovovervågning.
Depositionen af forsurende stoffer toppede i 1990, og efter et kraftigt fald (i svovldepositionen), har der kun været en ganske svag ændring i basemætningen i seneste årtier. Da der fremadrettet ikke forventes store ændringer svovlnedfaldet og dermed forsuringen, vurderes det at være tilstrækkeligt at måle basemætning i skov hvert 12. år som de gør i den europæiske skovovervågning.
Jordbundens basemætning analyseres i jordprøver, der indsamles i hvert fjerde prøvefelt på skovovervågningsstationerne (se Tabel G1). Basemætningen i jorden måles i skovklit, de fire bøgeskovstyper og de tre egeskovstyper. Basemætningen har været registreret én gang i hver af de to første programperioder.
