Indikator i kontrolovervågningen af lysåbne naturtyper
Hovedparten af de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper er naturligt næringsfattige og sårbare over for eutrofiering hvad enten det er fra luften, grundvand, overfladevand fra højere liggende marker, eller ved intern omsætning af tørven og frigivelse af næringsstoffer – typisk efter dræning. Det er i høj grad vandets indhold af plantetilgængelige næringsstofferne (nitrat, ammonium og fosfat), som bestemmer, hvilke dyr og planter, der trives i de fugtige og våde habitatnaturtyper, såsom klitlavninger, våde heder, højmoser, hængesække, kildevæld og rigkær.
Siden NOVANA-overvågningens start i 2004 har der været fokus på at finde operationelle metoder til at beskrive det hydrologiske regime og vandets indhold af næringsstoffer på de overvågningsstationer, der er udlagt for at følge tilstand og udvikling af fugtige og våde terrestriske habitatnaturtyper. I første programperiode blev udtaget vandprøver til måling af nitrat for aktive højmose, hængesæk og kildevæld og i anden programperiode blev prøvetagningen udvidet med målinger af ammonium og fosfat i yderligere fire naturtyper (klitlavning, våd hede, tidvis våd eng og rigkær) (se Tabel F1).
Det har imidlertid vist sig at være særdeles vanskeligt at måle vandstand og vandkemi på en reproducerbar og omkostningseffektiv måde. Der gælder både rent metodiske udfordringer med tilladelser til opsætning af vandstandsrør, sammenblanding af vand fra rodzonen og jordoverfladen, feltfiltrering af og måling af pH i vandprøver mm. Men via overvågningen er det også blevet dokumenteret at vandstanden og næringskoncentrationerne varierer betydeligt over selv ganske små afstande, hvilket betyder, at en egentlig hydrologisk monitering vil kræve mange vandstandsloggere og -prøver på hver overvågningsstation. Samtidig varierer næringsindholdet i vandprøverne stærkt gennem sæsonen afhængig af afstrømningshændelser fra oplandet og interne processer i tørven og vegetationen, hvilket betyder, at en enkelt måling midt på vækstsæsonen ikke er retvisende for belastningsgraden i systemerne (Ejrnæs et al. 2010, Andersen et al. 2013).
Målingerne af vandkemi udgik derfor af overvågningsprogrammet i 2016.
